150
__________ _______________________________________ _______
Frankrig.
skaffet Provence Ry for Frugtbarhed; Sletterne længere inle, hvor der ikke kan
finde kunstig Vanding Sted, er mest ensformige tørre Flåter med Kalkunder g
Men hvor der er rigeligt Vand, er Vegetationen ogsaa særieles yppig, den lide
dog en Del ved den isnende Nordenvind, Mistralen, 1792 »delagdes saaledes alle
PrTenefr“Andel af Vestalperne, der opfylder Landskaberne Provence, Dau-
phiné og Savoyen og bestaar af det i flere Parallelkæder leite Vestaffald af Sø-
alperne, de cottiske og de grajiske Alper, er i Modsætning Uldet stejle korte s Affald
paa italiensk Side langt mere tilgængelig, idet der her er hinge Dalstrøg melle
de langt fremskydende Jordfolder; paa to Steder overskride Jærnbanen Grænsen^
fra Nizza til Savona langs Middelhavet og ved Mont Cenisbaien mellem Chambery
og Torino med en over 12 km lang Tunnel gennem Col de Trejus. Den stærkt bug-
tede Grænse forløber langs Kamlinjen, gaar 0. for Montbknc og ender ved Lac
Lemans Sydkyst. I øvrigt henvises til Afsnittet om Alpernf
c.
de tre
1.
næerne, uwu -------- . , , T ■.
Bugt. Mod SØ. staar det i Forbindelse med det sydøstlige Lavland ved den
Som bemærket falder det større vestlige Lavland i re Afdelinger omkring
store Flodsystemer.
Garonnes Lavland har Form af en Trekant, indesutlel mod S. af 1 yre-
mod NØ. af det centrale Plateaus Udløbere, moc V. af den biscayiske
~ ~ . t . • _2 j ~ ~ Z-./I ri /-»i- oxt/4 r*c?1i i T.QvlnnH vpd den Ind-
bænkning" deT skille/ Pyrenæerne” fra Gevennerne, den cquitanske Port, hvori-
gennem den c. 240 km lange, 1667—81 anlagte Canal du hdi eller languedocske .
Kanal fører fra Toulouse forbi Castelnaudary og Carcassome til Agde ved Thau-
søen; ved nye Uddybninger har man tænkt paa at gøre den til en Skibsfartskana i
stor Stil __ Det til Frankrig hørende stejle Nordaffald af Pyrenæerne er lang
mere begunstiget end Sydaffaldet ved den store Nedbør og Rigdommen paa Silove
og Enge, ligesom det udmærker sig ved de talrige Snemarker, Gletschere, Vi -
bække og Vandfald samt ved de tidligere omtalte Cirkusdale, saaledes Gavaime-
dalen; i øvrigt henvises til Pyrenæerne p. 19- __
Garonne kommer fra Arandalen ved Maladellagruppen i Pyrenæerne; en
anden Kildeflod er Neste; ved St. Gaudens, c. 420 m o. H., træder den ud af Pyre-
næerne. Den vender sig nu mod NØ. til Toulouse, optager i højre Bred Tilløb fra
Pyrenæerne, som Salat og Ariége, hvilken sidste først gør den sejlbar foi større
Fartøjer. Ved Toulouse, 133 m, slaar Floden ind i den nordvestlige Hovedretning,
som den beholder til sit Udløb. Den optager paa denne Strækning alle sine større
Tilløb i højre Bred fra det centrale Plateau, nemlig Tarn (Biflod Aveyron) Lot og
ved Begyndelsen af den c. 100 km lange Mundingsbugt, hvor Garonne er 4—500 m
bred, den særdeles betydelige Dordogne (henved 500 km), der kommer fra Nord-
randen af Mont Dores sammenstyrtede Krater (Kildefloder Dore og Dog ne) vec
Libourne bliver den sejlbar for store Skibe, Garonne selv kan besejles af saadanne
fra Bordeaux; af Bifloder i venstre Bred nævnes Gers og Baise; fra Dordognes
Indløb kaldes Floden Gironde. Garonne er c. 600 km, dens Opland 85,000 km-; den
optager c. 40 Bifloder.
Lavlandet S. for Garonne er i sin østlige Del mellem Garonne og Gave de I au
dækket med de Grusmasser, som Floderne fører med fra Pyrenæerne, foran hvilke
Bakkelandskaberne Pays d’Armagnac og d’Astarac er lejrede; mod V. opfyldes det
af Sump- og Hedestrækninger, les Landes (se p. 144). Gave de Pau er en af de
manse Bifloder, de saakaldte Gaves, som den betydelige Adour (Oldtidens Atu-
rus) over 300 km, der udspringer ved Pie du Midi og ved Tarbes træder ud af
Bjærgene, optager fra Pyrenæerne. Adour selv udmunder ved Bayonne; sydligere