Naturforhold.
149
og Seines Bifloder, mod NV. af Ardennerne. Den politiske Grænse gaar mod NV.
fra Saars Kilder følgende paa et Stykke Seille, en Biflod til Moselle; noget S. for
Metz overskrider Grænsen Moselle og drejer da mod N. til Luxembourg.
b. Overgangen til det mindre, sydøstlige Lavland, Rhone-Saonebæknet, mel-
lem det centrale Plateau og Frankrigs bjærgfulde Østgrænse dannes af det oven-
nævnte Bourgognes Plateau, c. 260 km langt, 50 km bredt og 250 m højt i Gen-
nemsnit, strækkende sig mod N. fra Monts Faucilles til Rhönes Forening med
Saöne, hvor det ender i et lille med talløse smaa Søer dækket Plateau, Pays de
Dombes. Rhone (Rhodanus), hvis Øvreløb hører til Schweiz, og som kommer fra
St. Gotthard og løber mod SV. gennem Walliserdalen for ved Martigny at vende
sig mod NV. og løbe ud i den c. 580 km2 store Lac Leman eller Genfersø, forlader
denne Sø i sydvestligt Løb for snart at betræde fransk Grund; efter at være brudt
gennem Jurabjærgene i en meget snæver, undertiden kun 5 m bred Spalte („Perte
du Rhone“, „Mal pertuis“) løber den et Stykke mod S. og vender sig mod NV. og;
V. til Lyon; kort efter Udtrædelsen af Lac Leman optager den i venstre Bred Arve,.
der kommer fra Montblanc, og senere i højre Bred Ain fra Jurabjærgene. Ved
Lyon, hvor den, 155 m o. H., slaar ind i den sydlige Hovedretning, optager den
Saöne, der kommer fra Monts Faucilles. Med et roligt Løb — den falder kun 230 m
paa sit c. 480 km lange Løb -—- gennemløber Saöne Bourgognes Plateau og La
Bresse Dalen, optagende i højre Bred Ouche, i venstre Ognon og den sejlbare Jura-
flod Doubs (c. 430 km), som først løber mod NØ. og derpaa i sydvestligt Løb gen-
nembryder Landskabet Franche Comté, der kan betragtes som en østlig Udvidelse
af Bourgognes Plateau. Det er el særdeles vigligt Grænseland, da den burgundiske
Port, næppe 350 ni over Havet, mellem Vogeserne og Jurabjærgene danner en af
de betydeligste Indgange fra Mellemevropa; der er Kanalforbindelse her mellem
Rhone og Rhinen, og der er her anlagt talrige Fæstninger for at beskytte Grænsen.
S. for Rhoneknæet i Dauphiné er Landskabet mellem Rhone og dens venstre
betydelige Biflod Isére, der atter optager Arc og Drac, et bølgeformet c. 450 m højt
Plateau, der sænker sig mod V. til Floden. Alperne er her ikke saa nær ved Floden,
hvorimod de S. for Isére, hvor det egentlige Rhönes Lavland begynder — Valence
ligger kun 110 m over Havet —, træder meget nærmere; først 80 km sydligere
udvider Dalen sig til den provencalske Slette mod 0., Languedocs mod V. I højre
Bred har Rhone optaget Ardéche, i venstre Dröme; i det provencalske Lavland op-
tager den nu i venstre Bred den vandrige Durance, c. 370 km. Noget neden for
Tarascon, hvor de lave Alpines nærmer sig Floden, begynder Deltaet, i hvilket
Floden i langsomt Løb bugler sig frem mellem sumpede Bredder; ved Arles deler
den sig i de to Hovedarme, Petit Rhone mod V. og Grand Rhone mod 0.; om Del-
taet se i øvrigt p. 144. Hele Rhönes Længde er 812 km, hvoraf c. 530 km paa
fransk Grund, med et 99,000 km2 stort Opland, af hvilke de c. 90,000 hører til
Frankrig; det er Frankrigs næststørste, men vandrigeste Flod. Skønt den er sejlbar
fra Lyon, frembyder den dog ikke ringe Hindringer for Sejladsen ved sit stærke
Løb og de Grusmasser, den fører med sig; ved Deltaet lettes Sejladsen mod 0. ved
Craponnekanalen, der forbinder den med Durance, mod V. ved Beaucairekanalen,
der atter ved Canal des Etangs staar i Forbindelse med Canal du Midi. Af Kyst-
floderne nævnes 0. for Rhone Var og Argens, V. for Rhone Vidourle, Hérault, Aude
(Oldtidens Atax), Tet og Tech.
Det temmelig jævne provencalske Lavland, der beskyttes af Bjærgene mod N.,
og danner en egen klimatisk Provins med næsten helt sydevropæisk Klima, er langt
fra ens udstyret af Naturen. Det er især Egnene langs Flodbredderne, der har