148
Frankrig.
for Auvergnes Højland skyder Terrasser og mindre Bjærgdrag sig ud for efter-
haanden at gaa over i Lavlandet; S. for Dordogne har de inlet fælles Navn, N. for
Floden ligger det i hydrografisk Henseende vigtige Plateau de Millevaches (indtil
978 m) og Limousinbjærgene (Mt. Odouze, 1364 m). N. for Auvergne ligger Bom-
bonnais’ Plateau, der gennemstrømmes af Allier.
Paa den anden Side af denne Flod og Indsænkningen, hvori Canal du Centre
gaar, hæver sig den nordligste Gren af det centrale Plateau, Morvanbjcergene, ind-
til 902 m, begrænsede mod 0. af Arrouxdalen. 0. for denne Dal og N. for Canal
Vulkaner i Auvergne.
du Centres Indsænkning ligger det første Led af de Kalkbjærge, der danner Over-
gangen til Lothringens Højslette, nemlig Cöte d'Or, c. 600 ni (højeste Punkt 636 m),
paa hvis bratte Affald mod 0. til Bourgognes Plateau Bourgognevinene vokser.
Mod N. begrænses Cole d’Or af Indsænkningen med Canal du Bourgogne, 245 km.
som fører fra Saone over Dijon til Arman?on og derved til Yonne. NØ. for Kana-
len antager Højdedraget niere og mere Form af et Plateau, der falder stejlt al til
Bourgogne; den midterste Del kaldes Plateau de Langres; lige N. for Kanalen
hæver Mt. Tasselot sig til 608 m, i selve Langres’ Højslette er Mt. Aigu 500 in.
Le Haut du See 516 m.
Ved Menses Kilde deler Jurakalkdraget sig, saaledes at det sender en Arm
mod 0. til Jurabjærgene, en anden mod N. op til Lothringen. Mellem begge ligger
den c. 14,000 km2 store bakkede Lothringens Højslette, 350 m høj i Gennemsnit.
Plateauet sænker sig fra Sydranden, der dannes af de c. 500 m høje Monts Fau-
cilles, efterhaanden mod N.; mod 0. begrænses det af Vogeserne og de rhinske
Skiferbjærge, mod V. af de lave Argonner, der danner Vandskellet mellem Menses