152
Frankrig.
mere end 80 km fra hinanden; de er her forbundne ved Loingkanalen, der ved
Montargis deler sig i to Arme, en gaar til Briare, en anden til Orléans. Floden
drejer herfra mod SV. over Biois og Tours, 50 m, Midtpunktet i Loires Bækken,
og begynder nu, over 450 m bred, sit Nedreløb i vestlig Hovedretning. Den op-
tager i venstre Bred betydelige Bifloder: Cher, forbunden med Loires Mellemløb
ved Berrykanalen, Indre og Vienne, der atter oplager Creuse; i højre Bred optager
Loire Maine, der dannes af de Ire Floder Loir, Sarthe og Mayenne. Noget neden
for Foreningen med Maine gennembryder Loire med høje Bredder Granitfladerne,
der mod N. slutter sig til Bretagnes Bjærgland, og ved Nantes udvider Loire sig lil
en bred Liman med talrige Øer. Loire er vel sejlbar i en Længde af over 800 km
og en vigtig Forbindelse mellem det indre Frankrig og Havet, men den tidligere
hensynsløse Udryddelse af Skovene i Bjærgegnene har her, som ved mange andre
af Landets Floder, skadet Sejladsen i det Indre; Floden lider af Vandmangel om
Sommeren og Tilsanding, der foraarsager Oversvømmelser; helt ned forbi Nantes er
den opfyldt af Sandbanker, ja i Mellemløbet, fra Digoin lil Briare, har man endog
maattet anlægge en Kanal, Canal latéral, da man ikke mere kunde regulere Flodlejet.
3. Det næsten kredsrunde Seinebækken (Pariserbceknet), i hvis Midtpunkt
Paris ligger mellem 30 og 100 ni over Havet, er et Land, hvori kun faa Punkter
hæver sig over 300 m, men som dog er rigt paa Afvekslinger. Det er rundt om inde-
sluttet af Højdedrag og Plateauer, der hører til Trias-, Jura- og Kridtformationen
og sænker sig jævnt ind ad i Bæknet; omkring Paris er disse Lag atter dækkede af
tertiære Aflejringer; kun ud mod Kanalen er Bæknet aabert. Man kan ved Randene
forfølge flere koncentriske Kredse. Den ydre Kreds bestaar af de p. 146 nævnte lave
Artois’ Bjærge, som efter Afbrydelsen ved Escauts Kilder fortsættes i Argonnerne,
der mod S. gaar over i Langres’ Plateau; Floden Meuse (Maas), der udspringer paa
Langres’ Plateau og løber langs Argonnernes Østside, maa betragtes som den vest-
lige Grænse for det lothringske Plateau. Den indre Kreds begynder mod NV. med
de brede Flader, der danner de stejle Falaises mellem Havre og Dieppe, og som ved
Sommes Lavland skilles fra den ydre Kreds; mod 0. kan denne indre Kreds for-
følges i en Linje omtrent over Vitry, Troyes og Joigny (Foret d’Othe). Endelig kan
Yderranden for de tertiære Lag forfølges i en Linje omtrent over Laon, Reims,
Epernay, Provins og Fontainebleau. Hvor de yngre Kridtlag ligger øverst, som
i Champagne (Champagne pouilleuse, o: det lusede Ch.), er Jordbunden tør, uden
Skov og temmelig ufrugtbar, kun egnet til Kvægavl; ogsaa mod S. ligger der tørre,
ensformige Landskaber, som Beauce (indtil 140 m). De tertiære Lag omkring Seine
og dens Bifloder er derimod frugtbare og rige paa Skov. Ligeledes er de kalkholdige
Affald af de omgivende Højdedrag, særlig mellem Reims, Chalons-sur-Marne og
Epernay, udmærket egnede til Vinavl.
Seine (Sequana) udspringer paa den nordlige Side af Mont Tasselot c. 501) ni
o. H. og beholder omtrent hele Vejen sin nordvestlige Hovedretning, kun i Øvreløbet
mellem Optagelsen af Aube og Yonne afviger den fra den ved al dreje mod VSV.
Ved Troyes bliver den sejlbar for mindre Fartøjer; den optager i højre Bred Aube,
der kommer fra Langres’ Plateau, og i venstre Yonne (med Bifloden Armancon),
der kommer fra Morvanbjærgene. I Melleniløbet optager den i højre Bred Marne
(Matrona), der kommer fra Langres’ Plateau og bliver sejlbar ved Joinville, og Oise
med Bifloden Aisne, kommende henholdsvis fra Ardennerne og Argonnerne. I Nedre-
løbet optager den i venstre Bred Eure-, ved Rouen bliver den sejlbar for større Sejl-
skibe, men allerede fra Paris, hvorfra Løbet bliver stærkt bugtet og som en Følge
deraf Faldet mindre, er Sejladsen betydelig. Først ved Normandiet ophører de
Højdedrag, der hele Vejen har ledsaget Bredderne; ved Mundingen ved le Havre er