Naturforhold.
153
den c. 10 km bred. Seine er c. 775 km, dens Opland c. 78,000 km2, — SV. for Seine
udmunder Orne, NØ. for den Somme, 245 km.
d. Del vestlige Højland, der opfylder Bretagne og en Del af Normandiet, dan-
nes ikke af noget sammenhængende Bjærgsystem, men bestaar af en Mængde lave,
(il Dels nøgne Bjærgkanime, der gaar i forskellige Retninger og skilles ved Dale,
som let kan sættes i Forbindelse ved Kanaler. Hvor Klippebunden blot dækkes af
et tyndt Lag Jord, findes der kun forkrøblet Krat, Hedeurter og noget Græs, og
Landskabet, hvorover Vestenvinden blæser og driver de tunge Skyer af Sted, har
Fra Bretagne. Efter Tegning af A. Melbye.
ofte Karakteren af en Ørken; andre Steder, hvor Jordlaget er rigeligere, navnlig i
Dalene, er der en rig og frisk Vegetation paa Grund af den store Fugtighed fra
Havet. Den højeste Bjærgkam er Montagnes d’Arrée, 391 m, i den nordvestlige Del
af Halvøen; sydligere gaar Paralleldraget Montagnes Noires (326 m), skilt fra det
første ved Aunes Dal. 0. for Indsænkningen, hvori Rennes, 40 m, ligger, og hvori
der er gravet en Kanal, der forbinder Bretagnes sydøstlige Flod Vilaine med den
nordlige, ved St. Malo udmundende Rance, breder sig talrige lave, rigt dyrkede
Højdedrag i Normandiet og det østligere Landskab Perche; de højeste er Monts
d’Amain, 417 m, N. for Alencon. Mod 0. begrænses disse Granitplateauer af en Halv-
bue af Kalklag, der vender den konvekse Side ud til Seinebæknet.
Frankrig er et af Naturen særdeles rigt udstyret Land; særlig har det en be-
tydelig Rigdom paa F 1 o d e r, og de er ordnede paa en meget gunstig Maade.
De løber i alle Retninger og sætter de indre Landskaber i Forbindelse saavel med
Havene som med Egnene mod NØ., og da Vandskellene overalt gennembrydes af
Indsænkninger, kan Floderne let sættes i Forbindelse ved Kanaler, dei' for
støiste Delen er anlagte i det 18. Aarhundrede og nu er af mindre Betydning, navn-