Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
154 Frankrig. lig paa Grund af de udstrakte Baneanlæg; det samlede sejlbare Flod- og Kanaljet er henved 13,000 km, hvoraf c. 4000 er Kanaler. I øvrigt er berørt den uheldige Indflydelse, som Skovenes Udryddelse har haft, Tilsanding og Oversvømmelser ar Følgen som ved Rhone, Loire og især ved Garonne. Af Søer har Fiankrig dei- imod ikke mange, naar man undtager Strandsøerne, og de er alle smaa; de fleste findes i Saönedalen, La Bresse, det ovennævnte Pays de Dombes og i Sologne; den eneste større er Grandlieu, c. 70 km*, SV. for Nantes. De smukke Søer Annecy og Bourget (c. 45 km2) tilhører de franske Alpeegne. c. Klimaet har i Enkelthederne ikke ringe Forskelligheder at opvise paa Grund af de store Afvekslinger, der findes saavel i den horisontale som den verti- kale Bygning. Den største Forskel findes mellem de vestlige Dele, der staar under Atlanterhavets Indflydelse og har Kystklima, mest udpræget i Bretagne og Land- skaberne langs Kanalen, og de østlige, der mere har et kontinentalt Præg; mod N. findes det mellemevropæiske, mod S. i Languedoc og Provence nærmer det sig det sydevropæiske Klima. Franskmændene selv har opstillet 7 klimatiske Regionei, hvoraf de 4, nemlig Bretagne, Seinebæknet, Gascogne og Provence, har Kystklima, og de 3, nemlig Vosges, Rhönedalen og Auvergne, har Fastlandsklima. Som Middel- temperatur for hele Landet kan sættes c. 11° (mellem 10 og 15°), Januar tempera- turen er intetsteds under 0, sædvanlig mellem 2 og 4 °. Varmen tiltager selvfølgelig fra N. til S.; Dunkerque har en Middeltemperatur af c. 8,5 °, Paris af c. 10° (Jan. c. 2, Juli c. 18°), Poitiers af c. 12 o, Lyon af c. 11,5° (Jan. 2,4, Juli godt 21«), Bordeaux 12,8 o (Jan. 5,6, Juli 20,6 °), Marseille 14,30 (Jan. 6,4, Juli godt 22») og Nizza af 15,7° (Jan. 8,4, Juli c. 24°). I Almindelighed aftager Varmen fra V. til 0.; Brest har en Middeltemperatur af 11,7° (Jan. 6,3, Juli 17,9 °), Nancy c. 9,5 °. Den mildeste Vinter har Bretagne, den strengeste Auvergnes Region, saaledes er i Le Puy (713 m) Middeltemperaturen for Jan. 0,3, for Juli 19,>2°; den køligste Sommer har Bretagne, den varmeste Provence. Frankrig har en ret rigelig Regnmængde c. 80 cm aarligt), der for største Delen skyldes Atlanterhavet og de fremherskende Vestenvinde. Mod V. og N. regner det mest om Foraar og Efteraar, i det indre om Sommeren, jo mere man kommer ind i Landet, dog ikke mod SØ., hvor Sommeren er den tørreste Tid. Størst er Regnmængden ved Vestpyrenæerne, over 150 cm, i les Landes, 100—150 cm, ved Nordvestkysten, 80—100 cm, paa Centralplateauet, over 70 cm, navnlig i Cevennerne (over 150 cm), mindst i Seinebæknet 0. for Paris i Champagne (40—50 cm) — Paris selv har henved 60 cm —, og paa de indre Pla- teauer, der er omgivne af Bjærge. Naar undtages de sydlige Kystlandskaber Provence og Languedoc samt til Dels Garonnelandet, som har sydevropæisk Vegetation, og hvor Kulturlandskabet karak- teriseres af Olietræet, er Frankrigs Planteverden overvejende mellemevro- pæisk, om ogsaa den ofte staar paa Overgangen af Mellem- og Sydevropa. Naar bortses fra de højere Dele af Pyrenæerne, Alperne og de centrale Plateauer, der naar over Skovgrænsen, er Frankrig endnu nogenlunde godt forsynet med Skov, c. 16 %. Men det har tidligere været langt mere Skovland, idet hele den mod Atlanter- havet vendende Side samt Såone- og Rhonebæknet har været eet sammenhængende Skovland, medens Krat- og Græsvæksten var fremherskende i Kalkegnene; paa den anden Side har de for Vestenstormene udsatte Kystegne tidligere været dækket af udstrakte Heder. For største Delen bestaar Skovene af sonunergrønne Løvtræer; de skovrigeste Egne er nu Bjærglandskaberne; i de vestlige Kystegne og mod S. kom- mer den stedsegrønne Underskov stærkt frem. Dyreverdenen er væsentlig den mellemevropæiske, og i Modsætning til