154
Frankrig.
lig paa Grund af de udstrakte Baneanlæg; det samlede sejlbare Flod- og Kanaljet
er henved 13,000 km, hvoraf c. 4000 er Kanaler. I øvrigt er berørt den uheldige
Indflydelse, som Skovenes Udryddelse har haft, Tilsanding og Oversvømmelser ar
Følgen som ved Rhone, Loire og især ved Garonne. Af Søer har Fiankrig dei-
imod ikke mange, naar man undtager Strandsøerne, og de er alle smaa; de fleste
findes i Saönedalen, La Bresse, det ovennævnte Pays de Dombes og i Sologne; den
eneste større er Grandlieu, c. 70 km*, SV. for Nantes. De smukke Søer Annecy og
Bourget (c. 45 km2) tilhører de franske Alpeegne.
c. Klimaet har i Enkelthederne ikke ringe Forskelligheder at opvise paa
Grund af de store Afvekslinger, der findes saavel i den horisontale som den verti-
kale Bygning. Den største Forskel findes mellem de vestlige Dele, der staar under
Atlanterhavets Indflydelse og har Kystklima, mest udpræget i Bretagne og Land-
skaberne langs Kanalen, og de østlige, der mere har et kontinentalt Præg; mod N.
findes det mellemevropæiske, mod S. i Languedoc og Provence nærmer det sig det
sydevropæiske Klima. Franskmændene selv har opstillet 7 klimatiske Regionei,
hvoraf de 4, nemlig Bretagne, Seinebæknet, Gascogne og Provence, har Kystklima,
og de 3, nemlig Vosges, Rhönedalen og Auvergne, har Fastlandsklima. Som Middel-
temperatur for hele Landet kan sættes c. 11° (mellem 10 og 15°), Januar tempera-
turen er intetsteds under 0, sædvanlig mellem 2 og 4 °. Varmen tiltager selvfølgelig
fra N. til S.; Dunkerque har en Middeltemperatur af c. 8,5 °, Paris af c. 10° (Jan.
c. 2, Juli c. 18°), Poitiers af c. 12 o, Lyon af c. 11,5° (Jan. 2,4, Juli godt 21«),
Bordeaux 12,8 o (Jan. 5,6, Juli 20,6 °), Marseille 14,30 (Jan. 6,4, Juli godt 22») og
Nizza af 15,7° (Jan. 8,4, Juli c. 24°). I Almindelighed aftager Varmen fra V. til 0.;
Brest har en Middeltemperatur af 11,7° (Jan. 6,3, Juli 17,9 °), Nancy c. 9,5 °. Den
mildeste Vinter har Bretagne, den strengeste Auvergnes Region, saaledes er i Le
Puy (713 m) Middeltemperaturen for Jan. 0,3, for Juli 19,>2°; den køligste Sommer
har Bretagne, den varmeste Provence. Frankrig har en ret rigelig Regnmængde
c. 80 cm aarligt), der for største Delen skyldes Atlanterhavet og de fremherskende
Vestenvinde. Mod V. og N. regner det mest om Foraar og Efteraar, i det indre om
Sommeren, jo mere man kommer ind i Landet, dog ikke mod SØ., hvor Sommeren
er den tørreste Tid. Størst er Regnmængden ved Vestpyrenæerne, over 150 cm, i les
Landes, 100—150 cm, ved Nordvestkysten, 80—100 cm, paa Centralplateauet, over
70 cm, navnlig i Cevennerne (over 150 cm), mindst i Seinebæknet 0. for Paris i
Champagne (40—50 cm) — Paris selv har henved 60 cm —, og paa de indre Pla-
teauer, der er omgivne af Bjærge.
Naar undtages de sydlige Kystlandskaber Provence og Languedoc samt til Dels
Garonnelandet, som har sydevropæisk Vegetation, og hvor Kulturlandskabet karak-
teriseres af Olietræet, er Frankrigs Planteverden overvejende mellemevro-
pæisk, om ogsaa den ofte staar paa Overgangen af Mellem- og Sydevropa. Naar
bortses fra de højere Dele af Pyrenæerne, Alperne og de centrale Plateauer, der
naar over Skovgrænsen, er Frankrig endnu nogenlunde godt forsynet med Skov, c.
16 %. Men det har tidligere været langt mere Skovland, idet hele den mod Atlanter-
havet vendende Side samt Såone- og Rhonebæknet har været eet sammenhængende
Skovland, medens Krat- og Græsvæksten var fremherskende i Kalkegnene; paa den
anden Side har de for Vestenstormene udsatte Kystegne tidligere været dækket af
udstrakte Heder. For største Delen bestaar Skovene af sonunergrønne Løvtræer; de
skovrigeste Egne er nu Bjærglandskaberne; i de vestlige Kystegne og mod S. kom-
mer den stedsegrønne Underskov stærkt frem.
Dyreverdenen er væsentlig den mellemevropæiske, og i Modsætning til