164 Frankrig.
64. Lot-et-Garonne 5,400 — — 268,100 — 50 — —
65. Gironde . 10,700 — — 829,100 — 77 — —
66. Aveyron 8,850 - — 369,400 — 42 —
67. Lol . 5,200 — — 205,800 — 39 — —
68. Dordogne . 9,200 — — 437,400 — 47 — —
Charent? 6,050 — 346,400 — 58 — —
70. Charente-Inférieure . . . 7,200 — — 450,900 — 62 — —
71 Vendée 7,000 — — 438,500 — 63 — —
72 Deux-Sévres 6,100 — — 337,600 — 56 — —
73. Vienne 7,000 — — 332,300 - 47 — —
Sydvestl. Frankrig . . . 104,300 km2 med 5,348,300 Indb., 51 paa 1 km-
74 Tndre-pf-Loire 6,200 km3 med 341,200 Indb., 55 paa 1 km2
75 Loir-et-Cher 6,400 — — 271,200 42 —
76. Loiret 6,800 — — 364,100 — 53 - —
77 F.nre-e!-Loir 5,900 — — 272,300 — 46 — —
78 Indre 6,900 — — 287,700 41 —
79. Cher 7,300 — — 337,800 46 — —
80. Nievre . . 6,900 — — 299,300 — 43 -
. . 7,400 — — 406,300 — 55 — —
82. Puy-de-Dome . . 8,000 — — 525,900 — 66 —
83. Cantal . . 5,800 — 223,400 — - 39 — —
84. Correze , . 5,900 - — 30),600 — 53 — —
85. Haute-Vienne 5,600 — — 384,700 — 69 — —
86. Creuse . . 5,600 — — 266,200 — 48 — —
Central Frankrig . . . 84,700 km2 med 4,289,700 Indb., 50 paa 1 km2
87. Corse 8,700 km2 med 288,800 Indb., 33 paa 1 km2
Frankrig . . . 536,500 km2 med 39,601,400 Indb., 74 paa 1 km2
Frankrig har vel mange, men forholdsvis ikke mange store Byer. Foruden
Kæmpebyen Paris med sine c. 3 Mill, er der kun 14 Byer, der har over 100,000.
24 har over 50.000 og 41 over 30,000 Indb. Som nævnt (p. 15) tiltager Bybefolknin-
gen paa Landets Bekostning her som i de fleste Lande. Ved S ledbeskrivelsen følges
de gamle historiske Provinser, der har langt større Hævd blandt Befolkningen end
Departementerne. Indbyggertallene er for Byer med over 30,000 Indb. fra Folke-
tællingen 1911, for de andres Vedkommende er Tallene for det meste fra 1906.
IL S t e cl b e s k r i v e 1 s e.
1. Bretagne (bestaaende af Departementerne Finistere mod A Cötes-du-Noi d
og Ille-et-Vilaine mod N., Morbihan og Loire-Inférieure mod S.), c. 34,000 km2, Old-
tidens Armorica (eller Aremorica, o: ved Havet), befolket som berørt (p. 155) foi
en stor Del af Briter fra England i det 3. og 5. Aarhundrede, hvorfor det ogsaa
kaldtes Britannia minor; det indlemmédes først i Frankrig 1532. De tapre og stolte
Indbyggere skiller sig fra cle Franske ved deres alvorlige, noget tungsindige Pi æg.
de er noget raa i Sæder, M^en godmodige og gæstfri. Man skelner mellem Øvre-Bre-
tagne, den nordlige bj^rgfulde Del, og Nedre-Bretagne mod S. Med faa Undtagelsei
ligger alle Byer, af Betydning ved Kysten.
T»