168 Frankrig.
Flodens Bredder; paa højre Bred ligger saaledes i en Halvbue Charonne, Ménilmon-
tant, Belleville, 124 ni, la Villette og Montmartre, 105 ni, paa venstre la Maison
blanche, Buttes-aux-Cailles og, ved den anden Seinebue V. for Byen, Mendon, Sevres,
St. Cloud og Mt. Valérien, 136 m. Paris er Frankrigs Hovedstad i Ordets egentligste
Forstand, her har hele Regeringen og Administrationen sit Sæde, i intet Land er saa-
ledes Centralisationsprincippet gennemført; allerede før 1789 var det Tilfældet, og
det er blevet det endnu mere efter dette Aar; alle Impulser paa det politiske, sociale
og aandelige Omraade udgaar fra Paris.
Paa den vestlige og største af Seineøerne laa paa Cæsars Tid det gamle Lutetia
Parisiorum (opkaldt efter det galliske Folk Pariserne og Ordet lutum, o: Dynd); i
Kejsertiden rejstes en Forstad paa den sydlige Seinebred, i Middelalderen bredte
Byen sig ogsaa til den nordlige Seinebred. I det 12. Aarhundrede under Philippe
Auguste omgaves den af Mure og Taarne, og man skelnede allerede den Gang mellem
de tre Dele: la Cité, paa Øerne, la Ville paa højre og l’Université eller le Quartier
latin paa venstre Seinebred. Under Louis XIII og XIV nedreves disse gamle Befæst-
ninger og omdannedes til brede Gader med Alleer, de nuværende indre Boulevarder,
og de talrige Forstæder, les Faubourgs, der efterhaanden var opstaaede uden tor
denne Kreds, omgaves med en ny Mur. Fra Begyndelsen af det 19. Aarhundrede
voksede Byen betydeligt, under Huset Orléans begyndte man at fjærne de snævre,
usunde Gader i la Cité og la Ville, men først under det andet Kejserdømme toges
der energisk fat, og det gamle Paris undergik en total Forandring; de gamle Mure
nedreves og gav Plads for de nuværende ydre Boulevarder (1852—61 byggedes
henved 16,000 nye Huse), Seinebroernes Antal fordobledes, og uden for de nye
Boulevarder, i Banlieuen, optoges en Mængde tidligere selvstændige Byer som Ménil-
montant, Belleville, la Chapelle, Montmartre, Batignolles, Pcassy og Auteuil, alle paa
højre, Grenelle, Vaugirard og Petit Montrouge, alle paa vemstre Bred af Seine, der
omgaves af den under Louis Philippe 1841—44 anlagte nye iFæstningsmur (som man
i de seneste Aar har begyndt at nedrive), Enceinten, c. 53 kim i Omfang og 10 m høj,
med 66 Porte, hvoraf en Del er Jærnbaneaabninger; den ledsagedes af en 11 ni
bred Grav, og inden for den gik der en Ringbane om hele Byen. Dertil kom de 16
Forter og 8 Redouter, der omspændte Byen i en c. 55 km lang Linje, og af hvilke
Mt. Valérien mod V. er det stærkeste. Efter 1871 anlagdes en ny Række fremskudte
‘Forter, den ydre c. 122 km lange Befæstningslinje, som indeslutter en Flade paa
c. 900 km2, og hvori ogsaa Versailles og St. Germain blev inddragne. Byen selv
dækker et Fladerum af 78 km2 og deles i 20 Arrondisseinenter; det aarlige Budget
er c. 350 Mill. Frs. Der er henved 4000 Gader, c. 100 offentlige Pladser, 31 Seinebroer,
flere Hundrede Kirker og 20 store Teatre. Ikke alene de offentlige, men ogsaa mange
private Bygninger udmærker sig ved deres Skønhed, da der i den nærmeste Omegn
er stort Forraad af let bearbejdelig Kalksten. Indbyggertallet, der allerede i det 13.
Aarhundrede var c. 100,000, var 1911 2,888,100. Det er vokset overordentligt i det
sidste Aarhundrede; 1800 havde Paris c. 550,000, 1846 1,054.000, 1861, da de ydre
Forstæder var inddragne, 1,696,000, 1870 1,825,000, 1896 2,511,600, 1901 2,714,000
Indb. Den store Dødelighed opvejes rigelig af den betydelige Indvandring fra alle
Landets Provinser og fra Udlandet; man regner endog 10 % Udlændinge af hele
Befolkningen.
Paa Be de la Cité ligger Byens ældste Bygninger. Først nævnes Notre-Dame,
den prægtige gotiske Kirke, til hvilken Grunden lagdes 1163, og som blev restaureret
1845; Hötel-Dieu, Byens største, 1868—78 restaurerede Hospital; Palais de Justice,
i Middelalderen Kongernes Residens; la Conciergerie, Byens ældste Fængsel, kendt
fra Revolutionens Tid. Over Øens vestlige Ende fører Pont-Neuf med Henri IV’s