Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
168 Frankrig. Flodens Bredder; paa højre Bred ligger saaledes i en Halvbue Charonne, Ménilmon- tant, Belleville, 124 ni, la Villette og Montmartre, 105 ni, paa venstre la Maison blanche, Buttes-aux-Cailles og, ved den anden Seinebue V. for Byen, Mendon, Sevres, St. Cloud og Mt. Valérien, 136 m. Paris er Frankrigs Hovedstad i Ordets egentligste Forstand, her har hele Regeringen og Administrationen sit Sæde, i intet Land er saa- ledes Centralisationsprincippet gennemført; allerede før 1789 var det Tilfældet, og det er blevet det endnu mere efter dette Aar; alle Impulser paa det politiske, sociale og aandelige Omraade udgaar fra Paris. Paa den vestlige og største af Seineøerne laa paa Cæsars Tid det gamle Lutetia Parisiorum (opkaldt efter det galliske Folk Pariserne og Ordet lutum, o: Dynd); i Kejsertiden rejstes en Forstad paa den sydlige Seinebred, i Middelalderen bredte Byen sig ogsaa til den nordlige Seinebred. I det 12. Aarhundrede under Philippe Auguste omgaves den af Mure og Taarne, og man skelnede allerede den Gang mellem de tre Dele: la Cité, paa Øerne, la Ville paa højre og l’Université eller le Quartier latin paa venstre Seinebred. Under Louis XIII og XIV nedreves disse gamle Befæst- ninger og omdannedes til brede Gader med Alleer, de nuværende indre Boulevarder, og de talrige Forstæder, les Faubourgs, der efterhaanden var opstaaede uden tor denne Kreds, omgaves med en ny Mur. Fra Begyndelsen af det 19. Aarhundrede voksede Byen betydeligt, under Huset Orléans begyndte man at fjærne de snævre, usunde Gader i la Cité og la Ville, men først under det andet Kejserdømme toges der energisk fat, og det gamle Paris undergik en total Forandring; de gamle Mure nedreves og gav Plads for de nuværende ydre Boulevarder (1852—61 byggedes henved 16,000 nye Huse), Seinebroernes Antal fordobledes, og uden for de nye Boulevarder, i Banlieuen, optoges en Mængde tidligere selvstændige Byer som Ménil- montant, Belleville, la Chapelle, Montmartre, Batignolles, Pcassy og Auteuil, alle paa højre, Grenelle, Vaugirard og Petit Montrouge, alle paa vemstre Bred af Seine, der omgaves af den under Louis Philippe 1841—44 anlagte nye iFæstningsmur (som man i de seneste Aar har begyndt at nedrive), Enceinten, c. 53 kim i Omfang og 10 m høj, med 66 Porte, hvoraf en Del er Jærnbaneaabninger; den ledsagedes af en 11 ni bred Grav, og inden for den gik der en Ringbane om hele Byen. Dertil kom de 16 Forter og 8 Redouter, der omspændte Byen i en c. 55 km lang Linje, og af hvilke Mt. Valérien mod V. er det stærkeste. Efter 1871 anlagdes en ny Række fremskudte ‘Forter, den ydre c. 122 km lange Befæstningslinje, som indeslutter en Flade paa c. 900 km2, og hvori ogsaa Versailles og St. Germain blev inddragne. Byen selv dækker et Fladerum af 78 km2 og deles i 20 Arrondisseinenter; det aarlige Budget er c. 350 Mill. Frs. Der er henved 4000 Gader, c. 100 offentlige Pladser, 31 Seinebroer, flere Hundrede Kirker og 20 store Teatre. Ikke alene de offentlige, men ogsaa mange private Bygninger udmærker sig ved deres Skønhed, da der i den nærmeste Omegn er stort Forraad af let bearbejdelig Kalksten. Indbyggertallet, der allerede i det 13. Aarhundrede var c. 100,000, var 1911 2,888,100. Det er vokset overordentligt i det sidste Aarhundrede; 1800 havde Paris c. 550,000, 1846 1,054.000, 1861, da de ydre Forstæder var inddragne, 1,696,000, 1870 1,825,000, 1896 2,511,600, 1901 2,714,000 Indb. Den store Dødelighed opvejes rigelig af den betydelige Indvandring fra alle Landets Provinser og fra Udlandet; man regner endog 10 % Udlændinge af hele Befolkningen. Paa Be de la Cité ligger Byens ældste Bygninger. Først nævnes Notre-Dame, den prægtige gotiske Kirke, til hvilken Grunden lagdes 1163, og som blev restaureret 1845; Hötel-Dieu, Byens største, 1868—78 restaurerede Hospital; Palais de Justice, i Middelalderen Kongernes Residens; la Conciergerie, Byens ældste Fængsel, kendt fra Revolutionens Tid. Over Øens vestlige Ende fører Pont-Neuf med Henri IV’s