Stedbeskrivelse.
169
Ry tteistatue, den ei en af Hovedforbindelserne mellem Seinebredderne, langs hvilke
der gaar prægtige Kajer, for det meste beplantede med Træer. Den østlige, mindre
Seineø, Ile St. Louis, har regelmæssige Gader med flere gamle adelige Paladser; det
er den roligste Del af Paris.
La Ville, den gamle Del af den højre Seinestad og Paris’ livligste og eleganteste
Del, indesluttes af den Halvbue, der dannes af de saakaldte Boulevards du Nord (de
„store“ eller „gamle“ B.), og som begynder mod V. ved Place de la Concorde med
Luksorobelisken (før Place de Louis XV) og gaar over Place de la Bastille, prydet
med Julisøjlen paa den gamle Bastilles Plads, til Seinen lidt neden for Pont d’Au-
sterlitz. Disse Boulevarder
er den livligste Del af Byen
og rige paa elegante Butik-
ker, Kaféer, Teatre osv.,
navnlig udmærker Boulevard
des Italiens sig ved sin Ele-
gance; ved den vestligste,
Boulevard de la Madeleine,
ligger Madeleinekirken, byg-
get som et antikt Tempel, i
Nærheden af Boulevard des
Capucines den store Opera,
Verdens største Teater. By-
delen mellem disse Boule-
varder og Seinen deles i to
Dele af den prægtige, under
Napoleon III anlagte Boule-
vard de Sébastopol, der dan-
ner en ret Vinkel med Sei-
nen og med sine Fortsættel-
ser mod N. og S. gennem-
skærer hele Paris. En anden
Hovedaare i la Ville er den
omtrent parallelt med Seinen
Byvold under Filip August 1211 — — Bygrænse i Aaret 1789
Tilvækst under Ludvig XIV1702 Fæstningsvold 1841—44
Situationsplan over Paris.
gaaende Rue de Rivoli, Paris’ skønneste Gade, der strækker sig fra Place de la Con-
corde og med sin Fortsættelse, Rue St. Antoine, udmunder i Place de la Bastille.
Mellem Rue de Rivoli og Seinen 0. for Boulevard de Sébastopol ligger Hotel de Ville,
Raadhuset, der er genopbygget efter Ødelæggelsen 1871, og V. for Boulevarden Palais
du Louvre, et firkantet Bygningskompleks, hvortil slutter sig mod V. Galerie du
Louvre; Slottets Bygning paabegyndtes under Frants I og fuldendtes under Napoleon
HI; Bygningerne indeholder Verdens største og rigeste Kunstsamlinger. Mod V., skilt
fia Louvre ved Place du Carrousel, laa det skønne Slot Tuilerierne, hvis Bygning paa-
begyndtes i det 16. Aarhundrede paa nogle Teglværkers Plads (deraf Navnet), og som
var Napoleonidernes Residens; Resterne af Slottet, der stod tilbage fra Ødelæggelsen
1871, er nu nedrevne; den store mod V. beliggende Tuilerieshave er en af Paris’ mest
yndede offentlige Haver. V. for Concordepladsen følger Champs Elysées, en regel-
mæssig anlagt Lystpark med det storartede Palais de l’Industrie. I den vestlige Del
af la Ville ligger desuden N. for Louvre Palais Royal, bygget af Richelieu; det be-
staar af det egentlige Slot og en Have omgiven af Gallerier, hvori der findes præg-
tige Butikker, Restaurationer og Kaféer; ved Palais Royals ene Fløj ligger Theatre
Fian^ais, Verdens berømteste Skueplads. Nordligere ligger Nationalbiblioteket, det