170
Frankrig.
største i Verden — det indeholder over 2 Mill. Bind, c. 100,000 Haandskrifter og
2y2 Mül. Billedtryk —, og Børsen. N. for Tuilerieshaven ligger Place Vendome med
Napoleonssøjlen. .
L’Université, den gamle Del af den venstre Seinestad, indesluttes ligeledes a
Boulevarder, Boulevards du Midi, som dog staar langt tilbage for de nordlige 1 Liv
og Færdsel. Boulevard St. Michel, en Fortsættelse af Boulevard de Sébastopol, deler
den i en østlig og vestlig Del. Hovedaaren, der omtrent svarer til Rue de Rivoli, er
Boulevard St. Germain, der gaar i en Bue fra Concordebroen til Sullybroen ved den
Seinen i Paris.
østlige Ende af Øen St. Louis. I den østlige Del ligger Höpital de la Salpétriére, den
c 30 ha store Jardin des Plantes, botanisk og zoologisk Have tillige med naturhisto-
riske Samlinger; Halle aux Vins, en Samling af Bygninger med store Vinkældere.
Vestligere ligger Kirken Ste. Genevieve eller Panthéon, en Korskirke, der blev byg-
get i det 18. Aarhundrede, med en 85 m høj Kuppel. Sydstadens Kerne, det egentlige
Pags latin, lige over for la Cité paa begge Sider af Boulevard St. Michel, er Viden-
skabens og de lærde Institutioners Kvarter; her ligger det 1253 oprettede Universitet
la Sorbonne („Université de France“), Læge- og Retsskolen, College de France, den
polvtekniske Skole osv.; ogsaa i Pays latin har de gamle, snævre Gader til Dels givet
Plads for lyse, brede Boulevarder. V. for Boulevard St. Michel ligger Palais du
Luxembourg, hvor der er en Malerisamling, og hvor Senatet siden 1852 har sit Sæde;
ved Slottet ligger en stor offentlig Have; mod S. noget uden for de indre Boulevardei
ligger Observatoriet. I den vestlige Del af Sydstaden ligger lige over for Concorde-
pladsen Palais Bourbon, nu „Chambre des Deputés“, hvor Deputeretkamret holder
Møder, og sydligere Hotel des Invalides, hvori flere tusinde Invalider har Bolig, og
i hvis Kirke Napoleon I’s Grav findes. V. herfor ligger Champ de Mars, en stor
Eksercerplads, 1000 m lang, 500 m bred, der har været Skueplads for store Folke-
fester og Verdensudstillingerne 1867, 1878, 1889 og 1900, og hvor det fra Udstillingen