214
De britiske Øer.
plejen udøves i første Instans hovedsagelig af Grevskabernes Domstole, „County
Courts“, sammen med de saakaldte „Quarter Sessions“ — Domstole, der holdes 4
Gange aarligt i hvert Grevskab—, hvorfra der appelleres til „High Court of Justice“
og derfra atter til „Court of Appeal“ i London, der sammensættes af flere af de
fornemste Dommere i High Gourt; øverste Domstol er Overhuset, hvor Domstolen
dannes af „the Lord of Chancellor“ sammen med andre af Husets Medlemmer, der
har beklædt fremragende Dommerembeder.
Statsforfatningen skelner mellem to Stænder: Nobility og Commonalty. Til den
første hører de kongelige Prinser og alle de gejstlige og verdslige Lords; Lords-
titlen hæfter dels ved de højeste Rigsembeder, dels tilhører den den høje Adel (Du-
kes, Marquis, Earls, Viscounts, Barons); Værdigheden og Ejendommen arves kun
af den ældste Søn, de øvrige gaar over i Commonalty. Commonalty deles atter i
Gentry og de lavere Klasser. Til Gentry hører Nobilitys yngre Sønner og de lavere
Adelsklasser (Knights, Baronets), alle Underhusets Medlemmer, Godsejere, Officerer,
Lærde, Læger og Kunstnere, desuden større Købmænd og Fabriksejere; Titlen Es-
quire (i Skotland: Laird) tilkommer egentlig kun Godsejere, men bruges ogsaa af
alle andre, der hører til Gentry. Af de lavere Klasser fremhæves Yeomen eller Free-
holders, mindre Proprietærer, og Copyholders, en Slags Arvefæstere.
Det forenede Kongerige er et meget rigt Land, men Formuen er højst ulige for-
delt, intetsteds findes der saadanne Modsætninger mellem Rigdom og Fattigdom;
til de rige regnes egentlig kun de „Upper-ten-thousand“, o: dem, der har 10.000 Pd.
St. og mere i aarlig Indtægt (1877 var der 1957). Statens Finanser staar for-
holdsvis gunstige paa Grund af de store Indtægter, den raader over. For 1911—12
lød Bügeltet paa: Indtægter og Udgifter balancerende med 240,552,000 Pd. St.
(de ordinære Indtægter opførtes med c. 185, de ordinære Udgifter med 178,5); af
Udgifterne gik c. 27,75 til Hæren, 42,86 til Flaaden og 24,5 til Afbetaling af
den uhyre Statsgæld, der næst Frankrigs er den største, men som for
øvrigt stadig har været i Aftagen siden Napoleonskrigeme, naar undtages Boer-
krigens Tid; den er (1912) c. 718,4 Mill. Pd. St. (1899 var den 628, 1906 789,
1911 733).
Hæren rekruteres kun ved Hvervning med 12 Aars Tjenestetid (40—50.000
aarligt), idet der ikke er almindelig Værnepligt; dens Størrelse er i Forhold til de
andre Stormagters ringe. Den deles i Felthæren, der kun er bestemt til at tjene
i Udlandet, og som bestaar af den staaende Hær og Reserven, og Terri-
torialhæren, der alene er bestemt til Rigets Forsvar, og som bestaar af Mi-
litsen, i hvilken enhver Mand mellem 18. og 45. Aar egentlig er forpligtet at
tjene (Tjenestetid 6 Aar), men hvis Mandskab ogsaa hverves (kun hvis Hverv-
ningen ikke er tilstrækkelig, foretages Udskrivning), og et frivilligt Korps,
„Volunteers“ (Infanteri) og „Yeomanry“ (Kavalleri, bestaaende af Folk af de bedre
Klasser, som selv stiller Heste). Felthæren, hvis Størrelse aarligt fastsættes af Par-
lamentet, bestod 1912—13 af c. 255,000 Mand (med Officerer) i den staaende Hær
og c. 232,000 Md. i Reserven, Territorialhæren af c. 322,000 Md.; dertil kommer
den kejserlig-indiske Hær, c. 273,000 Md., i alt c. 1,082.000 Md. — Flaaden,
hvis Størrelse ikke fastsættes af Parlamentet, er derimod den største i Verden; paa
den støtter Rigets Stormagtssilling sig, den sikrer dets Kolonialmagt og dets Han-
delsflade, der tilfører Landet de uhyre Masser af Levnedsmidler, og Folket er
derfor altid villigt til at bringe Ofre for at holde den vedlige. Den rekruteres ogsaa
ved Hvervning, almindeligt paa 15—16 Aar; kun i Krigstid kan der udskrives Ma-
troser af Handelsmarinen. I 1912 bestod den af 570 egentlige Krigsskibe (Skole-,
Logis-, Transportskibe o. 1. er ikke medregnede) paa mere end 2 Mill. Tons, 1566