Historiske og politiske Forhold.
213
hvad der er sagt i det foregaaende, er det indlysende, at Indførslen mest bestaar
af Korn og andre Levnedsmidler samt Raaprodukter, medens de vigtigste Udfør-
selsvarer er Kul og Industrivarer; i 1911 havde Indførslen en Værdi af 680,i5,
Udførslen af 556,88 Mill. Pd. St., dertil kommer Værdien af ædle Metaller, hvor-
af Indførslen udgjorde c. 63 og Udførslen c. 57 Mill. Pd. St. Handelsflaaden
har en Størrelse, der svarer til disse Tal; dens betydelige Overvægt ligger især i
Dampskibene, over Halvdelen af Verdens samlede Dampskibsflaade og c. en Tredje-
del af dens Sejlskibsflaade er engelsk; kun de Forenede Staters nærmer sig den,
hvad Drægtighed angaar, og den engelske overgaar, baade i Skibenes Antal og især
i Drægtighed Frankrigs og Tysklands tilsammen; 1911 bestod den af 21,072 Skibe
med 11,699,000 Tons Dr., deraf var 12,242 Dampskibe med 10,718,000 T. Dr., hvor-
til kommer Koloniernes Handelsflaade, der s. Aar var 18,082 Skibe med 1,835,000
T. Dr., deraf 5755 Dampskibe med 961,000 T. Dr.
England er Evropas ældste konstitutionelle Monarki, men dets Forfatning
hviler ikke som i andre Stater paa en enkelt Grundlov, den har som ovenfor be-
rørt (p. 205) udviklet sig gennem Tiderne. Som Grundlove kan særlig fremhæ-
ves: Magna Charta, givet 1215, Grundlaget for Overhuset, Stændernes Sammenkal-
delse 1264: Grundloven for Underhuset, Londonnerstatuten 1297, hvorved gives
Parlamentet Skattebevillingsret, Habeascorpusakten 1679, som sikrer den person-
lige Frihed, og Declaration of rights 1789, som endelig fastslaar Parlamentets Ret-
tigheder over for Kronen. Desuden nævnes Katolikkernes Emancipationsakt 1829 og
Valgreformerne af 1832 og 1867, hvorefter Repræsentationsretten er frataget „rotten
boroughs“, □: Byer, som før havde Ret til at sende Medlemmer til Parlamentet, men
var sunkne ned til ubetydelige Flækker, og er givet til de store Fabriksbyer, der
imidlertid var voksede op; endvidere Valgloven 1884 til Fordel for Grevskaberne
og Loven af 1911, hvorved Overhusets absolute Vetoret over for de af Underhuset
vedtagne Love indskrænkedes. Kronen er arvelig baade paa Mands- og Kvinde-
siden, og Souverænen, der tillige fører Titel af Kejser af Indien, har af Navn den
udøvende Magt og alle et fyrsteligt Overhoveds Prærogativer, kun bundet til at høre
til den anglikanske Kirke, men i Virkeligheden er denne Magt meget ringe. For-
melt regerer han Landet ved sit Hemmelige Statsraad (privy Council), som bestaar
af de kongelige Prinser, de øverste Kronembedsmænd, Ministrene, Over- og Under-
husets Formænd, de to engelske Ærkebiskopper og desuden nogle af Souverænen
særligt valgte (i Reglen 190—200) Medl. Men i Virkeligheden ledes Regeringen af
Ministeriet eller Kabinettet (cabinet council), som for Tiden har 19 Med-
lemmer, og hvis Chef er Skatkammerlorden (first Lord of Treasury), der tillige kan
være Skatkammerkansler eller Finansminister; Ministrene skal være Medlemmer af
et af Parlamentets Huse. Den egentlige Magt er imidlertid hos Parlamentet, særlig
hos Underhuset, hvis Flertal bestemmer Ministeriets Sammensætning („det parla-
mentariske System“). Parlamentet sammenkaldes af Regeringen hvert Aar, men den
kan udsætte dets Møder til en vis Tid og har Opløsningsret. Parlamentet deles i
Overhuset (House of Lords), der bestaar af 615 Medl. og sammensættes af de konge-
lige Prinser (3), de gejstlige (2 Ærkebiskopper og 24 Biskopper) og verdslige Lords
(542 engelske, 16 skotske, der vælges for hvert Parlament, og 28 irske, der vælges
paa Livstid); og Underhuset (House of Commons), der for Tiden bestaar af 670
paa 7 Aar direkte valgte Medl., hvoraf 377 er Afsendinge fra Grevskaberne, 284
fra Byerne og 9 fra Universiteterne; England har 495, Skotland 72, og Irland 103
Pladser. Stemmeretten, der begynder med det 21. Aar, er betinget af, at man ejer
Hus eller Jord eller betaler en aarlig Leje af mindst 10 Pd. St. Retsvæsenet
er meget indviklet og væsentlig forskelligt fra de andre evropæiske Staters. Rets-