212
De britiske Øer.
hvad Riget selv producerer af Uld, men ogsaa store Mængder fra Udlandet (1911
for c. 41,6 Mill. Pd. St.), mest fra Sydafrika og Avstralien; der udførtes af Uld-
varer i 1911 for over 34,2 Mill. Pd. St.; Hovedsædet for Uldindustrien (Klæde, Garn
osv.) er Yorkshire med Bradford, Leeds m. fl., Glasgow og Omegn, som Paisley, der
særlig leverer Sjaler, medens London og Worcester er kendt for Tæppevævningen
og Wales for Flonel. Ogsaa Lærredsindustrien staar særdeles højt; Raa-
stoffet Hør og Hamp, hvoraf meget kommer fra Irland, indføres mest fra Rusland,
Mellemevropa og Italien; denne Industri har især sit Sæde i Byer som Leeds, Barns-
ley, Dundee og Aberdeen og i Irland, navnlig i Ulster, hzor Belfast er en af Ver-
dens Hovedbyer i denne Industrigren. Af andre Grene af Tekstilindustrien nævnes
Juteindustrien, særlig i Dundee, og Silkeindustrien (der dog ikke er
betydelig og noget i Tilbagegang), særlig i Lancaster, Chester, London og York-
shire; af andre Tekstilvarer fremhæves Kniplingsfabrikitionen (Nottingham) og
Strømpevæverierne (Leicester og Nottingham). I det hele beskæftigede Tekstilindu-
strien i 1907 c. 1,087,000 Arbejdere (deraf c. 680,000 Kvnder). For at give et Be-
greb om, hvorledes Tekstilindustrien er tiltaget, har mar beregnet, at Værdien af
Uld-, Linned- og Bomuldsvarer, der forarbejdedes i hel? Riget, ved Begyndelsen
af det 19. Aarh. var c. 22 Mill. Pd. St — deraf Uld 17, linned 4 og Bomuld 1 —,
hvorimod den i 1907 var c. 200 Mill. — deraf Bomuld 120, Uld 55 og Linned 25.
Dernæst maa fremhæves den kæmpemæssige Metaliidustri, der ogsaa be-
skæftiger over 1 Mill. Arbejdere, og som har sine vigtig.te Centrer i Birmingham
(Maskiner, Lokomotiver, Automobiler, Staalpenne, Knapptr, Synaale, Søm osv. samt
Industri i Kobber, Messing og Bronce), Wolwerhampton (særlig i Kobber og Mes-
sing), Sheffield (Staal- og Jærnvarer, Knive), Gloucester (Knappenaale), og Glas-
gow (Jærnskibe); ogsaa Byer som Leeds, Manchester og; Newcastle har betydelig
Maskinindustri; særlig maa nævnes det enorme Skibs; bygger i, det største i
Verden, der foruden i Glasgow drives navnlig i Greenock, London, Liverpool, New-
castle og Shields (1905 byggedes 1236 Skibe med i alt c. 11,§ Mill. Ions Drægtighed,
deraf 793 i England, 412 i Skotland og 31 i Irland). I røvrigt ydes der udmærket
i saa at sige alle Industrigrene, saaledes i Læder (London, Bristol, Limerick osv.),
Papir (navnlig i Kent), Porcellæn (London og Worcester), Lervarer (i det saa-
kaldte Potterydistrikt med Stoke upon Trent som Centrum), Glas (London, Birming-
ham, Newcastle osv.), og 01 (Porter i London, Ale i Edinburgh, Stout i Dublin),
for ikke at tale om Brænderierne (Whisky), de kemiske Fabrikker, Sæbesyderierne,
Tobaks- og Handskeindustrien m. m. — Til disse storslaaede Forhold svarer Han-
del og Skibsfart. For den indenlandske Handels Vedkommende gøres
opmærksom paa den store Rigdom af gode Veje, sejlbare Floder og Kanaler (se
p. 197) samt Jærnbaner (alle ejede af Privatselskaber), der 1911 havde en
Længde af 41,868 km; kun Belgien overgaar det britiske Rige i Jærnbanenettets
Tæthed, naar der tages Hensyn til Landenes Størrelse, og tages England med Wales
for sig (1911 c. 26,000 km), er Tætheden her ogsaa større end i Belgien; T e 1 e-
graflinj erne, der ejes af Staten, havde s. Aar en Længde af 98,644 km, og Post
og Telegraf benyttes her efter en langt større Maalestok end i andre Lande. Hvad
den udenlandske Handel angaar, er England Verdens første Sø- og Han-
delsmagt. Den samlede aarlige Omsætning, som i 1870’erne var mellem 6 og
700 Mill. Pd. St, er nu steget til henved det dobbelte, i 1911 var den 1237 Mill.
Pd. St.; den er c. V3 af hele Evropas og ligesaa stor som Frankrigs og Tysklands
tilsammen, de to Stater i Evropa, der kommer England nærmest. Den største Om-
sætning foregaar med Kolonierne (Indien, Britisk Nordamerika, Avstralien og den
sydafrikanske Union), dernæst De Forenede Stater, Tyskland og Frankrig. Efter