Historiske og politiske Forhold.
211
bievne brugte til Jærnudsmeltningen og i det hele i Fabrikkerne, før man begyndte
at udnytte eller rigtig bruge Kullene; Skovarealet udgør nu c. 3,9 % (i Irland kun
c. 1,4 %), og der indføres store Masser af Tømmer og Træ (1911 til en Værdi af
c. 28,4 Mill. Pd. St.). — Af stor Vigtighed er Fiskeriet, især Sildefiskeriet ved
Storbritanniens Kyster (Wick i Skotland, Yarmouth i England), Kabliaufiskeriet i
Nordsøen (Doggersbanken), Østersfiskeriet, især i Thamesbugten (Whitestable, Col-
chester), Laksefiskeriet og Hvalfangsten, navnlig udgaaende fra Dundee; Udbyttet
af Fiskerierne, undtagen Østers- og Laksefiskerierne, i hele Riget havde i 1912 en
Værdi af c. 12,6 Mill. Pd. St.; Østersfangsten af 419,300 Pd. St. — I B jærgværks-
driften staar det britiske Rige højere end noget andet Land i Verden. I første
Række kommer kul og Jærn. Godt i/3 af hele Jordens Kul udvindes her, og Kul-
ejerne, der nu indtager c. 32,000 km2, vokser stadig, dog udvindes der siden 1899
mere Kul i de forenede Stater; i 1911 produceredes 271,9 Mill. Tons (mod 38 Mill,
i 1846 og 225,2 i 1900) til en samlet Værdi af c. 110,8 Mill. Pd. St, deraf udførtes
67,3 Mill. Tons eller c. i/4. De vigtigste Kullejer findes i West-Riding i York-
shire, Durham, Staffordshire, Sydwales, Lancaster, Northumberland, Derbyshire,
Monmouthshire og i Skotland, i Egnen mellem Edinburgh og Glasgow; Nordskot-
land og Irland er fattige paa Kul. Jærnudvindingen gaar vel langt tilbage, men først
fra Midten af det 19. Aarhundrede er den tiltaget betydeligt; 1911 produceredes
over 15,5 Mill. Tons Jærnerts (til en Værdi af over 4 Mill. Pd. St.); i Produktionen
af Raajærn, omkring 10 Mill. Tons, overgaas dog England siden 1890 af De For-
enede Stater og i de sidste Aar ogsaa af Tyskland; der produceres dog endnu
godt /4 af hele Jordens Raajærn. De vigtigste Jærngruber findes, hvor Kullejerne
er, i Yorkshire (West-Riding), Cumberland, Northamptonshire, Lancaster, Devon-
shne og paa Øen Man. Dernæst produceres Tin i Cornwall (1911: c. 7750 Tons),
men Produktionen er gaaet en Del tilbage siden Opdagelsen af de store Lejer i Syd-
østasien; Kobber faas fra Cornwall og Nordwales, Blyerts fra Wales, Cumberland,
Northumberland og Man; desuden nævnes Grafit, fra de kendte Gruber Borrowdale
i Cumberland, hvilken Produktion for Resten er i Tilbagegang, og Salt (c. 2 Mill.
Tons aarhg), især fra Cheshire og Somerset, ligesom ogsaa Skiferbruddene i Nord-
wales kan nævnes. I 1911 taltes der i alt 9377 Miner med over 1 Mill. Arbejdere,
og hele Rigets Bjærgværksproduktion havde en Værdi af c. 124,58 Mill. Pd. St., der-
af var Englands c. 83,8, Wales over 24,3, Skotlands henved 16,2 Mill. — Det er denne
store Rigdom paa Kul og Jærn, der sammen med Folkets praktiske Snille og Fore-
tagsomhed og den lette Adgang til Afsætning gennem den udstrakte Skibsfart og
.i ark_e.aet 1 Kolonieme, der muliggør den uhyre Industri, hvormed Riget beher-
sker Verdensmarkedet og skaffer Pengene til den umaadelige Masse af Levnedsmid-
er der fordres. Dampkraftens Anvendelse tager stadig til, 1880 beregnedes den
1888 til c- 9,2 Mill. Hestes Kraft, Arbejdernes Antal angaves ved
880 til mindst 5 Mill., i 1901 var der henved 10,2 Mill, (hvoraf henved 2,6 var
vvindei ), som var beskæftigede i Industrien, deraf gik de 8,350,000 paa England
og ales. Højest staar Tekstilindustrien og inden for den igen Bomulds-
dU®t51ien; 1903 var der c- 44 Mill. Tene og 683,000 Væverstole, der var 2476
Bomu dsfabnkker, hvoraf alene de 2399 i England og Wales; i 1911 udførtes der
Bomuldsvarer til et Beløb af c. 120 Mill. Pd. St. Hovedsædet for denne Industri,
der naturlig knytter sig til de største Indførselshavne for Bomuld, navnlig Liver’
poo og lasgow, er i England Lancaster, Chester og Yorkshire, i Skotland Glas-
°gJ-Jrlnnd Belfast; Bomulden, hvoraf der i 1911 indførtes for en Værdi af
c. 81 5 Mill Pd. St., kommer navnlig fra De Forenede Stater, Indien, Ægypten on
Brasilien. U 1 d i n d u s i r i e n, der er Landets ældste Industri, forbruger ikke alene,
14*