210
De britiske Øer.
sidste for Ølbi’ygningens Skyld, i Skotland Havre og nogen Hvede, i Irland Byg og
Kartofler; desuden dyrkes der i Sydengland store Mængder af Humle, mere end i
noget andet evropæisk Land og over dobbelt saa meget som i Bayern, samt en
Mængde Frugt og Grøntsager, i Skotland og især i Irland (Belfast) en stor Del Hør
og Hamp. Høstudbyttet var 1905 i hele Riget: Hvede c. 21,8, Byg 25,3, Havre 62,9,
Bønner 3,6 og Ærter 1,6 Mill, hl samt af Roer c. 27,6 og af Kartofler over 6 Mill. Tdr.
Men Kornhøsten er i det hele i Tilbagegang, idet Græslandet med Foder- og Eng-
Engelsk Industriby.
dyrkningen („grazing-countries“), der navnlig i Vestengland har Overvægten, vokser
paa Bekostning af Kornlandet („corn-countries“ i Øst- og Sydengland), især siden
den store Landbrugskrise i 1870’erne; Agerlandet regnes nu til henved 25 %, medens
Græsgange og Enge indtager c. 37 %; siden 1870’erne skal Kornlandet være aftaget
med over 10,000 km2. Kvægavlen er saaledes i Fremgang og staar meget højt,
hvad der dog ikke udelukker, at der maa indføres Kød og Kvæg i store Mængder.
Særlig berømt er England for sin Hesteavl (de store Arbejdsheste, „Bryggerheste“,
og Fuldblodshestene), ogsaa Hornkvæg- og Faareavlen er betydelig, Svineavlen staar
især højt i Irland, som i det hele forholdsvis har flere Husdyr end Storbritannien;
ogsaa Gedeavlen, særlig i Irland og Wales, maa mærkes. I 1912 var der i Storbritan-
nien af Heste c. 1,6, af Hornkvæg 7, af Faar 25 og af Svin 2,65 Mill., i Irland af
Heste c. 517,500, af Hornkvæg over 4,8, af Faar over 3,8 og af Svin over 1,3 Mill.,
desuden af Geder c. 253,000, af Æsler 243,500 og af Fjerkræ over 25,5 Mill. England
er kendt for sin udmærkede Ost (Stilton, Chester, Cheddar). Svineavlen har været
langt betydeligere før, da Landet besad de store Egeskove, men ligesom de Heste
andre Skove er de nu ødelagte, idet de har maattet vige for Agerlandet og er