Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
Historiske og politiske Forhold. 209 nære Befolkningen. Medens Riget endnu i Begyndelsen af det 19. Aarhundrede hørte til de kornudførende Lande, er det nu aldeles afhængigt af Udlandet, baade hvad Korn og Kvæg angaar, og Forbruget er stadig i Stigen, der bruges nu vel c. fire Gange saa meget for hvert Individ som ved Midten af det 19. Aarhundrede. Ind- førslen af Korn, hvoraf c. Halvdelen er Hvede, da der mest spises Hvedebrød, og af Mel beløber sig i de sidste 30 Aar til en Værdi af omkring 70 Mill. Pd. St. (1910 over 71, 1911 c. 69,6 Mill.), af Kød og Kvæg c. 50 Mill. (1911 henved 50,2) og af Smør c. 25 Mill. (1911 24,6); naar dertil kommer Æg (1911 for henved 9 Mill.), Ost, Sukker og andre Kolonialvarer, kan Rigets aarlige Indførsel af Levnedsmidler anslaas til en Værdi af omkring 220 Mill. Pd. St. Kornindførslen sker fra alle Verdens Korn- Kulværk i Sydwales. kamre, vel i første Række Canada og De Forenede Stater, men ogsaa fra Rusland, Donaulandene, Danmark, Sverige, Ægypten, Avstralien, Indien osv. For at forstaa denne umaadelige Indførsel maa man først lægge Mærke til, at c. 32 % af Rigets samlede Areal er uproduktivt, hvilket navnlig gælder de udstrakte Bjærgegne i Skot- land, hvor kun henved 30 % er produktivt, men ogsaa Hederne, Sumpene og Søerne i England og Irland samt det betydelige Areal, der optages af Fabriksanlæg, Veje, Kanaler og Jærnbaner, maa tages i Betragtning; men fremfor alt er de agrariske For- hold Skyld i, at Jorden ikke giver det Udbytte, den kunde, idet de hindrer den frie Udvikling af Landbruget. I intet andet af Evropas Lande er Grundejendommene samlede paa saa faa Hænder; kun nogle faa Tusinder Grundejere har henved Halv- delen af hele Arealet i deres Besiddelse og lader store Strækninger ligge udyrkede hen som Dyrehaver og Parker, og udstrakte Arealer hører under Fideikomisser og er baandlagte, saa at Landet i høj Grad mangler den mindre, selvstændige Bonde- standj som f. Eks. i Frankrig er til saa stor Gavn, idet kun noget over 300,000 ejer mere end een Acre, og de engelske Lorders Ejendomme løber op i adskillige Tusin- der af Hektarer, ja.nogles er hele smaa Riger (Hertugen af Northumberlands); end- nu værre er Forholdene i Skotland, hvor c. 600 Grundejere er i Besiddelse af c. 4/5 af Jorden; værst staar det dog til i Irland (se nedenfor). I øvrigt har man i de seneste Aar ved Reformer søgt at raade Bod paa de uheldige Forhold og skabe en større Stab af smaa Ejendomsbesiddere. I England dyrkes der mest Hvede og Byg, det H. Weitemeyer: Geografisk Haandbog II. 14