208
De britiske Øer.
byterianere, 62,000 Metodister o. a. I de vestlige Provinser er Befolkningen aldeles
overvejende katolsk, medens i Ulster, hvor Indvandringen fra England og Skotland
har været størst, Protestanter og Katolikker omtrent er lige talrige. — Jødernes
Antal i hele Riget ansloges 1911 til 238,300; de fleste findes i de større Byer, især
London (1911: 144,300), Manchester, Liverpool og Birmingham; i Skotland bereg-
nedes der 1902 at være c. 8900, i Irland var der 1911 5100.
Folkeoplysningen har i lange Tider været meget slet og er først efter
1870 blevet nogenlunde tilfredsstillende, efter at Staten for Alvor har begyndt at
tage sig af Skolevæsenet. Endnu ved 1830 var det helt privat og for det meste i
Hænderne paa de religiøse Foreninger, som meddelte Undervisning gennem de saa-
kaldte voluntary schools. I 1834 ydede Staten et første ringe Tilskud, 1839 oprettedes
et Undervisningsdepartement, som skulde udøve en Slags Kontrol med de stats-
understøttede Skoler, og 1841 anvendtes c. 32,000 Pd. St. til Understøttelser; men
Kontrollen havde kun lidet at sige, og Almueskolevæsenet ordnedes først ved Skole-
loven af 1870, der indførte delvis Skoletvang, som senere gennemførtes ved supple-
rende Love af 1876 og 1880. Siden den Tid er Almueskolevæsenet gaaet frem for
hvert Aar. Medens Staten 1877 anvendte noget over 2 Mill. Pd. St., var Statstilskud-
det i 1912 henved 18,4 Mill.; 1850 var der 2163 af Staten understøttede Skoler, 1870
c. 9000 med c. 4,3 Mill. Elever; 1912 var der i England og Wales 21,294 Elementår-
skoler med c. 5,36 Mill. Elever, i Skotland over 3000 med c. 845,000 og i Irland
c. 8300 med c. 613,000. Hvor stor Fremgangen i Oplysning har været, kan ses af,
at man i 1858 anslog 58 %, men i 1876 81 % at kunne læse og skrive; men der er
dog endnu meget tilbage; af Rekrutterne 1907—8 var over 13,8 % Analfabeter; i
Skotland, hvor der er mest Sans for almen Dannelse ligesom for videnskabeligt Liv,
er Forholdet bedst, 1908 kunde af ægteviede Mænd 1,02 og; af Kvinder 1,6 % ikke
skrive deres Navn (i England og Wales var Tallene henholdlsvis 1,3 og 1,6); i Irland,
hvor først den nye Skoleordning egentlig indførtes 1892 (veel har der allerede tidli-
gere end i det øvrige Rige været „nationale Skoler“, men (de var oprettede mere i
politisk Øjemed for at fortrænge det keltiske Sprog), staar diet værst til, endnu 1890
kunde over 20 % af de viede ikke skrive deres Navn, og 1909 gjaldt det endnu for
over 5 %. Mellemskolevæsenet og den højere Undervisning, der gives i Grammar-
Schools, Colleges osv., er vel under en Slags Opsigt af Staten, men er i øvrigt overladt
til de enkelte Provinser; Skolerne er dels knyttede til Stiftelser, dels er de Privat-
foretagender; Collegierne er for en stor Del at betragte som Forberedelsesskoler til
Universiteterne, men de har forholdsvis faa Elever, da de for det meste kun besøges
af Adelens og Rigmændenes Børn; der er 28 saakaldte Universitary-Colleges. Af de
større Universiteter, som dog ikke er Universiteter i almindelig Forstand, idet
de ikke forbereder til bestemte Fag (Jurister, Læger osv.), men kun tjener til at bi-
bringe højere Dannelse, er de to i Oxford og Cambridge meget gamle, stiftede 1249
og 1279, de to i Durham og London unge, stiftede 1831 og 1836, de andre er nye,
Victoriauniversitetet i Manchester er stiftet 1880, Universitetet i Birmingham 1900,
i Liverpool 1903, i Leeds 1904, i Sheffield 1905, i Bristol 1909; Universitetet i Wales
i 1903. Skotland har 4 Universiteter, St. Andrews, stiftet 1411, Glasgow, 1450, Aber-
deen, 1494, og Edinburgh, 1582. I Irland er Dublins Universitet stiftet 1591, i 1909
grundedes Nationaluniversitetet i Dublin og Queens Universitet i Belfast. Af de tal-
rige lærde og videnskabelige Selskaber nævnes det 1600 grundlagte Royal Society og
det 1831 stiftede British Association, af de mange Biblioteker og Samlinger for
Kunst og Videnskab British Museum i London.
Næringsveje. Vel staar Landbruget meget højt, men det har dog ikke
den Betydning som i mange andre Lande, og Jorden er langtfra i Stand til at er-