Historiske og politiske Forhold.
207
nærmere under Irland p. 243). Den store Tilvækst i England (c. 1,3 %) trods Ud-
vandringen til Kolonierne (alene i 1853—83 udvandrede c. 4,§ Mill. Englændere)
skyldes foruden den uhyre Fabriksvii’ksomhed og Indvandringen fra Skotland og
Irland ogsaa det store Fødselsoverskud, som for øvrigt er i Aftagende (der fødtes
i 1911 353,377 flere, end der døde). I øvrigt maa ogsaa den stadig voksende Ind-
vandring tages i Betragtning; Englænderne eller deres Efterkommere begynder
mere og mere at vende tilbage til Moderlandet; i 1871—83 var den aarlige Indvan-
dring mellem 50 og 100,000, og i de senere Aar er Tallet stadig taget til, 1905 ind-
vandrede i det hele over 230,000, 1909 c. 261,300 og 1911 350,400. Befolkningstæt-
heden er naturligvis højst forskellig; de store Fabriksdistrikter i England og Syd-
skotland hører til Jordens bedst befolkede Egne, .medens Landskaber i Wales, Vest-
og Nordengland er tyndt, i Nordskotland endog meget tyndt befolkede; ogsaa i Ir-
land er der store Modsætninger, om ikke saa grelle som i Skotland; i øvrigt hen-
vises til Indledningen ved de enkelte Landsdele under Stedbeskrivelsen. I intet
Land har vel Bybefolkningen en saadan Overvægt over Landbefolkningen; i Eng-
land udgør den nu over 75 %, i Skotland omtrent to Tredjedele, i Irland kun en
Tredjedel af hele Befolkningen.
De religiøse Forhold, som spiller en betydelig Rolle i det sociale Liv, navn-
lig i Skotland og England, om ogsaa det ofte kun har en ydre Karakter — her
mindes om den strenge Helligholdelse af Søndagen —, er ikke saa lidet indviklede.
Der er Religionsfrihed. — I England hører de fleste til Statskirken, den anglikanske
eller biskoppelige Kirke; dens Overhoved er Landets Regent, og den styres af 2
Ærkebisper i Canterbury, der er Landets Primas, og York, samt 35 Biskopper; Kir-
ken raader over en stor Formue, og de talrige indbringende Embeder besættes i
Almindelighed med Adelens yngre Sønner. Men det kirkelige Liv vegeterer kun, bun-
det af de gamle nedarvede Former, og der har derfor dannet sig talrige protestan-
tiske Sekter, som Metodister, Baptister og Kvækere, hvilke alle sammenfattes under
Navnet Dissenters eller Nonconformister. Med runde Tal angives 1911 Tilhængerne
af den anglikanske Kirke til 20, Dissenternes til 15,7 Mill., nøjagtige Beregninger
om Religionsforholdene i England og Skotland har i de senere Aar ikke fundet Sted.
Ogsaa Romersk-Katolikkerne har taget et betydeligt Opsving i det sidste Aarhun-
drede paa Grund af Katolikkernes Emancipation c. 1830 og den store Indvandring
fra Irland; 1786 var der 60,000, 1911 c. 1,8 Mill.; Ærkebiskop-Kardinalen har sit
Sæde i London (Westminster), desuden er der to andre Ærkebiskopper og 14 Bi-
skopper. Der findes flest Katolikker i Grevskaberne York og Lancaster, i hvilke om-
trent Halvdelen af alle engelske Katolikker bor, Stafford, Northumberland og Lon-
don. — I Skotland er den presbyterianske Kirke Statskirke, men nu hører ikke
Halvdelen af Befolkningen til den, Statens Vægring ved at give Menighederne Stem-
me ved Valget af de Gejstlige hidførte 1843 Oprettelsen af den skotske Free kirk,
hvortil den store Mængde af Almuen hører; til den unerede Presbyteriankirke, som
ønsker fuldstændig Adskillelse af Kirke og Stat, hører den velhavende Middel-
klasse; disse to har i 1900 sluttet sig sammen til „United free Church of Scotland“;
i 1902 hørte 447 af 1000 til Statskirken, medens 417 var Protestanter og 30 Angli-
kanere; desuden var der (1911) c. 400,000 Katolikker, som staar under 2 Ærke-
biskopper og 4 Biskopper. — I Irland hører omtrent 3/4 af Befolkningen til den
katolske Kirke, der staar under 4 Ærkebiskopper (og 24 Biskopper), men først ved
den irske Kirkebill af 1. Januar 1871 er den bleven ligeberettiget med den angli-
kanske (med 2 Ærkebiskopper og 11 Biskopper), som indtil da besad alle Kirke-
godser og opkrævede Tienden, medens Katolikkerne tillige maatte betale deres egne
gejstlige; 1911 var der c. 3,240,000 Katolikker, 576,000 Anglikanere, 440,000 Pres-