206
De britiske Øer.
de enkelte indbyrdes, Englænderen holder mest af at bo i sit eget Hus, „my house
is my castle“. Familielivet staar højt i England, og Englænderen sætter megen Pris
paa Landlivet og den frie Natur, det viser ikke alene de mange Landsteder med
Parker og Haver, men ogsaa i Byerne har hvert Hus saa vidt muligt sin lille Have.
Trods det rolige, næsten apatiske Ydre er det et kraftigt, udholdende og energisk
Folk, i legemlig Henseende en af de sundeste Nationer; Englænderen er jo kendt
for sin kraftige Næring og sin Sans for al Slags Sport og Idræt.
Det forenede Kongerige Storbritannien og Irland, bestaaende af Kongeriget
England med Fyrstendømmet Wales, Kongerigerne Skotland og Irland, samt de saa-
kaldte „Øer i de britiske Farvande“, nemlig Man og de normanniske Øer, er til-
sammen 314,400 km2. Desuden ejer Riget i de evropæiske Farvande Gibraltar og de
maltesiske Øer, tilsammen 300 km2.
Endelig gives en Oversigt over de store Kolonialbesiddelser. I Austra-
lien: De Forenede Stater i Avstralien, Ny-Zealand med Dependenser, Fidjiøerne
med Rotuma, Protektoratet Tongaøerne, Salomon-, Fanning-, Union-, Phønix-, Gil-
bert-, Ellice-, Santa Cruz-, Tukopia- og flere Smaaøer, tilsammen c. 8,267,000 km2
med 6,279,000 Indb. — I Amerika: Britisk Guayana, Falklandsøerne og Syd-Geor-
gien, Britisk Honduras, Øerne i Vestindien (Jamaica, Turks-, Caymanøerne osv.,
Windwardsøerne, Barbados, Trinidad, Bahamaøerne), Britisk Nordamerika og Ber-
mudasøerne, tilsammen c. 10,542,000 km2 med c. 9,368,000 Indb. — I Asien: Cypern,
Kejserdømmet Britisk Indien, Ceylon, Protektoratet Malediverne, Straits Settle-
ments, Labuan, de forenede malayiske Protektoratstater, Britisk Borneo, Protektora-
terne Brunei og Saravak, Hongkong og Waihaiwei, Kamaran- og Bahreinøerne, til-
sammen c. 5,276,000 km2 med c. 324,590,000 Indb. — I Afrika: Gambia, Sierra
Leone, Guldkysten, Nord- og Sydnigeria, den sydafrikanske Union med Svasiland,
Basutoland, Betsjuanaland, Rhodesia og Nyassaland, Protektoraterne Britisk Øst-
afrika, Uganda og Somaliland, St. Helena og Ascension, Mauiritius med Dependen-
ser, Réunion med Dependenser, tilsammen c. 5,676,000 kim2 med c. 34,198,000
Indb. (hvortil kommer de ægyptiske Lande med Interessesfæren i Sahara, se under
Afrika I p. 403). Englands Kolonier udgør saaledes i alt c. 29,761,000 km2 med
c. 374,4 Mill. Indb., det vil sige henved 1/5 af alt Land og over V4 af hele Menneske-
slægten (og heri er som sagt ikke medregnet de ægyptiske Lande med den saharaske
Interessesfære).
Det forenede Kongeriges Befolkning var 1911 45,370,300 (1913: 46,184,500),
altsaa c. 144 paa 1 km2 eller mere end noget andet Land i Evropa undtagen Bel-
gien og Holland. I faa Lande er der i det sidste Aarhundrede foregaaet saa betyde-
lige Forandringer i Befolkningsforholdene som her; thi samtidig med at Indbygger-
antallet er steget med henved to Tredjedele siden 1801, har der fundet en over-
ordentlig Udvandring Sted: 1801 havde Riget c. 16,2 Mill. Indb., og der er i
Aarene 1815—1911 udvandret næsten 21 Mill, (deraf alene til de Forenede Stater
i Nordamerika over 13,3 Mill.); Udvandringen tog til efter 1850, 1853—1900 udvan-
drede i det hele c. 12 Mill., og i de senere Aar udvandrer aarlig mere end en halv
Mill., 1910 var Tallet henved 619,000, 1912 656,800. Befolkningsforholdene i de for-
skellige Landsdele har i Tidens Løb forskudt sig betydeligt. Af de 16,2 Mill. Ind-
byggere i 1801 havde England og Wales 8,9 Mill, eller godt Halvdelen, men 1881,
da Tallet var c. 35V4 Mill., havde England og Wales c. 26, altsaa henved 3/4, °g i
1911 var Tallet, 36 af de 45,3 Mill., c. 4/s- Medens Skotlands Befolkning siden 1801
er steget i et Forhold, der omtrent svarer til andre Landes (man regner Tilvæksten
nu til c. 1,05 %), er derimod Irland, som 1801 havde c. 5,2 og 1841 c. 8 Mill., gaaet
voldsomt tilbage i Befolkning, og har nu i 1911 mindre end i 1801 (se for øvrigt