Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
206 De britiske Øer. de enkelte indbyrdes, Englænderen holder mest af at bo i sit eget Hus, „my house is my castle“. Familielivet staar højt i England, og Englænderen sætter megen Pris paa Landlivet og den frie Natur, det viser ikke alene de mange Landsteder med Parker og Haver, men ogsaa i Byerne har hvert Hus saa vidt muligt sin lille Have. Trods det rolige, næsten apatiske Ydre er det et kraftigt, udholdende og energisk Folk, i legemlig Henseende en af de sundeste Nationer; Englænderen er jo kendt for sin kraftige Næring og sin Sans for al Slags Sport og Idræt. Det forenede Kongerige Storbritannien og Irland, bestaaende af Kongeriget England med Fyrstendømmet Wales, Kongerigerne Skotland og Irland, samt de saa- kaldte „Øer i de britiske Farvande“, nemlig Man og de normanniske Øer, er til- sammen 314,400 km2. Desuden ejer Riget i de evropæiske Farvande Gibraltar og de maltesiske Øer, tilsammen 300 km2. Endelig gives en Oversigt over de store Kolonialbesiddelser. I Austra- lien: De Forenede Stater i Avstralien, Ny-Zealand med Dependenser, Fidjiøerne med Rotuma, Protektoratet Tongaøerne, Salomon-, Fanning-, Union-, Phønix-, Gil- bert-, Ellice-, Santa Cruz-, Tukopia- og flere Smaaøer, tilsammen c. 8,267,000 km2 med 6,279,000 Indb. — I Amerika: Britisk Guayana, Falklandsøerne og Syd-Geor- gien, Britisk Honduras, Øerne i Vestindien (Jamaica, Turks-, Caymanøerne osv., Windwardsøerne, Barbados, Trinidad, Bahamaøerne), Britisk Nordamerika og Ber- mudasøerne, tilsammen c. 10,542,000 km2 med c. 9,368,000 Indb. — I Asien: Cypern, Kejserdømmet Britisk Indien, Ceylon, Protektoratet Malediverne, Straits Settle- ments, Labuan, de forenede malayiske Protektoratstater, Britisk Borneo, Protektora- terne Brunei og Saravak, Hongkong og Waihaiwei, Kamaran- og Bahreinøerne, til- sammen c. 5,276,000 km2 med c. 324,590,000 Indb. — I Afrika: Gambia, Sierra Leone, Guldkysten, Nord- og Sydnigeria, den sydafrikanske Union med Svasiland, Basutoland, Betsjuanaland, Rhodesia og Nyassaland, Protektoraterne Britisk Øst- afrika, Uganda og Somaliland, St. Helena og Ascension, Mauiritius med Dependen- ser, Réunion med Dependenser, tilsammen c. 5,676,000 kim2 med c. 34,198,000 Indb. (hvortil kommer de ægyptiske Lande med Interessesfæren i Sahara, se under Afrika I p. 403). Englands Kolonier udgør saaledes i alt c. 29,761,000 km2 med c. 374,4 Mill. Indb., det vil sige henved 1/5 af alt Land og over V4 af hele Menneske- slægten (og heri er som sagt ikke medregnet de ægyptiske Lande med den saharaske Interessesfære). Det forenede Kongeriges Befolkning var 1911 45,370,300 (1913: 46,184,500), altsaa c. 144 paa 1 km2 eller mere end noget andet Land i Evropa undtagen Bel- gien og Holland. I faa Lande er der i det sidste Aarhundrede foregaaet saa betyde- lige Forandringer i Befolkningsforholdene som her; thi samtidig med at Indbygger- antallet er steget med henved to Tredjedele siden 1801, har der fundet en over- ordentlig Udvandring Sted: 1801 havde Riget c. 16,2 Mill. Indb., og der er i Aarene 1815—1911 udvandret næsten 21 Mill, (deraf alene til de Forenede Stater i Nordamerika over 13,3 Mill.); Udvandringen tog til efter 1850, 1853—1900 udvan- drede i det hele c. 12 Mill., og i de senere Aar udvandrer aarlig mere end en halv Mill., 1910 var Tallet henved 619,000, 1912 656,800. Befolkningsforholdene i de for- skellige Landsdele har i Tidens Løb forskudt sig betydeligt. Af de 16,2 Mill. Ind- byggere i 1801 havde England og Wales 8,9 Mill, eller godt Halvdelen, men 1881, da Tallet var c. 35V4 Mill., havde England og Wales c. 26, altsaa henved 3/4, °g i 1911 var Tallet, 36 af de 45,3 Mill., c. 4/s- Medens Skotlands Befolkning siden 1801 er steget i et Forhold, der omtrent svarer til andre Landes (man regner Tilvæksten nu til c. 1,05 %), er derimod Irland, som 1801 havde c. 5,2 og 1841 c. 8 Mill., gaaet voldsomt tilbage i Befolkning, og har nu i 1911 mindre end i 1801 (se for øvrigt