Stedbeskrivelse. England.
219
1 km2. I England er Befolkningstætheden i de agerdyrkende Egne mod S. og 0.
gerne 150—200 og synker sjældent under 190 (en Undtagelse er Rutland i Midt-
england, der kun har 51), i det nedre Thamesbækken findes der derimod 200 og
derover paa 1 km2, og det endog naar man ser bort fra London. I disse Dele af
Landet udgør Landbefolkningen 2/3 af det hele Indbyggerantal, og de fleste større
Byer er Søhandelsstæder. I det industrivende England mod V. og N. bor derimod
3/4 i Byerne, og desuden findes her langt større Modsætninger i Befolkningstæt-
heden, idet der i Bjærgegnene findes 30 til 40 paa 1 km- (Westmoreland 31), me-
dens Kul- og Jærndistrikterne er overordentlig tæt befolkede, saaledes har Lanca-
shire c. 973 paa 1 km2. Foruden London er der 40 Byer, der har over 100,000,
og c. 54 har over 50,000 Indb. Wales er kun tyndt befolket i det indre (Radnoi
har endog kun 20,5 paa 1 km^j, kun Kystlandskaberne har en tætteie Befolkning,
Flint mod N. har saaledes 143 paa 1 km2, tættest befolket er Sydwales (Glamorgan
har 534 paa 1 km2).
1. London og Omgivelser ligger i Shirerne Middlesex og Essex, N. for Tha-
mes, og Surrey og Kent, S. for Floden.
London, de forenede Kongerigers Hovedstad, „Verdensstaden“, „a world in
itself“, ligger paa begge Sider af Thames i en af Landets frugtbareste ligne. Det
er en meget gammel By; paa det nuværende Citys Sted laa det gammelbritiske
Llondeyn, det romerske Londinium, Nordboernes Lundunaborg, og som Navnet
viser (Lhong = Skib, dinas = By), har den fra de ældste Tider været en Søhandels-
stad. Allerede under Romerne spillede den som saadan en ikke ubetydelig Rolle,
under Angelsachserne blev den Hovedstad i Essex, fra Alfred den Stores Tid blev
den Hovedstad for hele England. I Middelalderen indskrænkede Byen sig væsent-
lig til City, senere har den udvidet sig betydelig, navnlig i det 18. og 19. Aarhun-
drede, og optaget i sig et Utal af mindre Byer, og flere og flere bliver indlemmede
i den, i umærkelige Overgange taber Byen sig i det omliggende Land, idet Hus-
vrimlen efterhaanden opløser sig i smaa af Haver omgivne Ejendomme. Aar 1170
skal Byen have haft c. 40,000 Indb., 1702 havde den 674,000, fra 1720 begyndte
egentlig Sammenvoksningen med de omliggende Byer, 1801 havde den 958,000,
1851 2,362,000 og 1881 3,815,000. Det egentlige London strækker sig nu c. 26
km fra V. til 0., fra Acton til Stratford, og 19 km fra N. til S., fra Highgate til
Clapham, og bedækker et Areal af c. 303 km2 (hvoraf 128 paa Middlesex, 94 paa
Surrey og 81 paa Kenl) og havde 1911 4,521,700 Indb.; men regner man efter det
saakaldte Londons ke Politidistrikt, som omfatter alt, der liggei 12—la
engl. Mil (20—25 km) fra Byens Centrum, Banegaarden Gharing-Cross, er „Greater
London“ henved 1795 km2 med 7,251,400 Indb., saaledes at det saakaldte „Lon-
don outer ring“ har 2,729,700 Indb. Denne Udstrækning, som er usædvanlig stor i
Forhold til Befolkningen, er begrundet i det ovenfor berørte Forhold, at hver Fa-
milie helst bebor sit eget Hus; i det egentlige London regnedes der 1881 henved
500,000 Huse, hvilket gav 7—8 Personer paa hvert mod c. 35 i Paris, 58 i Berlin,
60 i Wien; i 1911 var Husenes Antal c. 650,000 (c. 7 paa hvert Hus). Dette er selv-
følgelig til stort Held for Sundhedstilstanden, men ikke for Byens Ydre, thi i den
Henseende staar London tilbage for de fleste andre store Byer. Naar undtages West-
minster og Westend med deres mange store, pragtfulde Boliger og Paladser, er
Privathusene uanselige, 3, højst 4 Vinduesfag brede, ikke meget høje og, navnlig i
City og de østlige Bydele, byggede af brændte Sten uden Kalkpuds og sværtede af
Stenkulsrøg; ogsaa det, at Grundene for det meste ikke ejes af dem, der har bygget
Husene, bidrager til deres tarvelige Udstyrelse. I de vestlige og ydre Dele er Husene
gennemgaaende anseligere og ofte skilte fra Gaden ved en 2 3 m bred Grav og et