220
De britiske Øer.
Gitter. De almindelige Benævnelser paa Gaderne, hvoraf der 1911 i det egentlige
London var c. 8600 (4800 km lange), er Street og Lane, men ogsaa andre Navne,
som Road, Row og Hill, bruges. Torvene kaldes Place — et Navn, som for øvrigt
ogsaa bruges om Gader —, Circus, Crescent (Halvmaane), Quadrant og Polygone,
Square er en firkantet Plads med Haveanlæg; af egentlig store Parker, „Londons
Lunger“, har Byen c. 15, tilsammen henved 10 km2. I saiitær Henseende regnes
London for at være nogenlunde godt stillet (Dødeligheden er 22 pro Mille aarlig,
omtrent som i Kjøbenhavn, mod 23 i Paris, 31 i Liverpool og Berlin, 30 i Wien, men
den er selvfølgelig meget forskellig i de enkelte Dele, medens den i de bedst stillede
kun er c. 14, stiger den i Fattigkvartererne til c. 60 pro Mille), og det trods Vanske-
ligheden ved at faa rent Vand, der maa hidføres langvejs fra, fra Thames (hvorfra
de 68 % kommer), Nen og Lea, thi ved Byen selv er Thames, i hvilken Kioskerne
udtømmes med mange hundrede tusinde cbm daglig, overordentlig smudsig.
Byen ligger under 51 0 50’ n. Br. og 0 0 5’ v. L. (St. Paulskirken) paa et meget
bakket Terræn og er omgiven af Højder, der navnlig mod N. overgaar Roms; mod
N. ligger saaledes Highgate, 183 m, og Hampstead, 134 m, mod S. Surreyhøjderne,
som ved Sydenham naar 112 m. Thames snor sig med en Bredde af 180—275 m i
store Buer under forskellige Navne, som Chelsea Reach, Lambeth Reach, the Pool
og Limehouse Reach, gennem Byen i Hovedretningen fra V. til 0., men den største
Del af Byen ligger N. for Floden, over 3 Mill, bor her, medens Delene S. for Floden
kun har noget over 1 Mill. Mod N. ligger de ældste Dele; den centrale Del ved Floden
er City, Handelens og Forretningsverdenens Sæde, hvor der om Dagen hersker det
største Liv, men om Aftenen bliver der stille, thi City forlades mere og mere af Be-
boerne, og Husene giver Plads for store Bygninger med Kontorer og Lagre, i Aarene
1861—81 mistede den c. 62,000 Indb.; 1801 havde den c. 128,000, 1881 50,500, 1901
26,900 og 1911 19,700 Indb. om Natten, medens Dagbefolkniingen i 1891 beregnedes
til c. 301,000, i 1911 til 364,000, med mere end 5000 ubeboede^ og 3865 beboede Huse.
V. for City, følgende Flodens Bøjning mod S., ligger Wesstminster, Aristokratiets
Sæde og den skønneste Del af Byen med store, pragtfulde: Paladser. N. for disse
ældste Dele ligger Westend eller Marylebone, N. for Westminster og med samme
aristokratiske Præg, og Finsbury eller Northend N. for City, og ligesom denne hoved-
sagelig Forretningskvarter. 0. for City ligger Eastend med Tower-Hamlets, først op-
staaet fra Midten af det 18. Aarhundrede, særlig Søhandelens Sæde, med storartede
Magasiner, Skibsværfter og Dokker ved Floden; længere inde i Kvarteret er der en
Vrimmel af krumme, smudsige Gader, for en stor Del beboede af Arbejderbefolk-
ningen. Rundt om disse Hoveddele ligger en Mængde tæt befolkede Kvarterer, der
tidligere var selvstændige Flækker (boroughs), men nu er gaaede op i London. Der
nævnes fra V. til 0.: Chelsea, Brompton, Kensington, Paddington, Portland Town,
Camden Town, Kentishtown, Hampstead, Highgate, St. Pancras, Pentonville, Is-
lington, Highbury, Hoston, Bethnal Green og Spitalfields, tidligere beboet fortrinsvis
af Silkevævere, nu med store Møbel- og Skotøjsfabrikker, Clerkenwell, Urmagernes
og Metalarbejdernes Kvarter, Whitechapel, med jødiske Skræderforretninger, Jøde-
kvartererne Houndsditch og Minories, Homerton, Hackney, Globe Town, Stepney,
Limehouse, Poplar, Mittwall o. a., og udenom disse ligger der atter en Mængde, som
ogsaa nu er eet med London i kommunal Henseende, som Hammersmith mod V.
19 Broer, hvoraf flere Jærnbanebroer, og desuden 5 Tunneler — de tre er for
Vogne og Fodgængere, den ældre Thames Tunnel bruges nu kun til Jærnbane-
kørsel, Tower-Subway højere oppe ad Floden er siden 1897 lukket for Trafikken
og bruges nu kun til Gasledninger — og en Dampfærge forbinder Bydelen N. for
Floden med de lavere og usundere Dele, der ligger S. for den, og som fornemmelig