224
De britiske Øer.
Dokker. Lige 0. for Tower ligger St. Catharine Docks — N. for den ligger den konge-
lige Mønt —, derefter følger London- eller Wapping Docks, saaledes kaldte efter
den Bydel, der ligger her ved Floden, og begrænsede mod N. af den tidligere saa be-
rygtede St. George street (før High street). Lidt neden for Thames-Tunnelen begyn-
der den egentlige Havn, the Pool. Mellem Limehouse og Blackwall paa Isle of Dogs,
der dannes af den Bue, Floden gør mod S., ligger de store East-India-Docks, delte i
mægtige Bassiner; længere nede ad Floden følger andre som West-India og Victoria
Docks. Det indre af Eastend og Tower Hamlets har ingen Bygninger af særlig
Interesse. Mod NØ. i de ydre Bydele (i Bethnal Green) er anlagt i den nyeste Tid
Victoria Park som Lysthave for disse fattige Kvarterer.
I Bydelene S. for Floden mærkes mod V. lige over for Chelsea Battersea Park;
endvidere SV. for Vauxhallbroen Kennington Oval, en smuk stor Square, og mod N.
ved Floden, mellem Lambeth- og Westminsterbridge, Lambeth Palace, Ærkebispen
af Canterburys Londonerresidens, og det store Hospital St. Thomas. Mod 0. ligger
det gamle i det 19. Aarhundrede nyopførte Bedlam (Bethlehem), Verdens ældste
Sindssygehospital. Et tredje betydeligt Hospital er Guy, S. for London Bridge.
London har i det hele flere hundrede Hospitaler, hvoraf 28 er meget store, og c. 2000
Velgørenhedsanstalter. I Rotherhithe ligger Southwark Pari, derefter følger atter
paa denne Side af Themsen en Mængde Dokker, som Grand-Surrey- og Commercial
Docks. Det er navnlig i Byen S. for Floden, at der findes Jernbaner over Husene;
paa nogle Punkter krydses de.
Skønt London som Universitetsby maa vige for Oxford og Cambridge, er den
dog med sine mange videnskabelige Institutioner, Selskaber og Samlinger Midt-
punktet for engelsk Videnskabelighed, Litteratur og Kunst. Den er Verdens stør-
ste Handelsby og Pengemarked. Dens Omsætning alene, der er tyve Gange
større end for et Aarhundrede siden, er større end de fleste Staters, de Forenede
Staters og Tysklands undtagen, særlig er den Hovedmarkedet for Te, Kaffe og andre
Kolonialvarer samt Petroleum; dens Handelsflaade havde 1906 over 2 Mill. Tons
Drægtighed, af Skibene var 1811 Dampskibe; blot Liverpools Flaade er større i
Drægtighed (c. x/4) ligesom ogsaa dens Udførsel, der især bestaar i Industrivarer,
men hvad Omsætningen i sin Helhed angaar, er London den første; i 1906 indkom
i udenrigsk Fart 10,824 Skibe med IIV2 °g udløb 8038 med 8,2 Mill. Tons; desuden
indkom og udgik c. 36,200 Skibe i Kystfart, i hvilken sidste London staar langt over
Liverpool; i 1911 var Tonnagen af ind- og udgaaende Skibe (fraset Kystfarten) over
24,3 Mill. Ogsaa i Industrien indtager den den første Plads, næsten alle Grene
er repræsenterede, særlig mærkes Maskinfabrikationen, Silke- og Bomuldsindustrien
(Silkeind. stammer fra Huguenotter, der indvandrede i Slutningen af det 17. Aar-
hundrede), dernæst Industrien i Læder, Ure, Luksus- og Modevarer, Lervarer, Glas
og Porcellæn, Møbler, Vogne, Skibsbyggerier, Bryggerier og Brænderier.
Af Flækkerne og Byerne i Omegnen, hvis Indbyggertal stadig forøges paa
Grund af Kæmpebyens Tiltrækningskraft, nævnes følgende: V. for London ved
Thames’ højre Bred Windsor, 12,300 Indb., kendt af Slottet, der er Kongefamiliens
Sommeropholdssted, og som mod 0. og N. omgives af den store Terrasse, hvorfra
der er en vid Udsigt; det er bygget af Vilhelm Erobreren, fornyet af Georg IV. I
Nærheden ligger Ascot, hvor der holdes kendte Væddeløb. Paa Thames’ venstre Bred
lige over for Windsor ligger Eton, med et kendt College, stiftet 1441, længere nede
ved Flodens venstre Bred Hampton Court med et kongeligt Slot og en stor Park; paa
højre Bred Richmond, 33,200 Indb., med en stor offentlig Park, og nordligere Kew
med en botanisk Have, en af de største i Verden; paa den anden Side af Floden
Twickenham, 29,400 Indb., med mange Villaer; Isleworth, c. 20,000 Indb., i hvis