242
De britiske Øer.
Domkirke. S. for Pomona ligger Hoy og South-Ronaldshay; N. for Pomona Sha-
pinshay, Rousay, Stronsay, Eday, Sunday, Westray og North-Ronaldshay. Ved et
0 km bredt Stræde, midt i hvilket Øen Fair ligger, hvor Medina Sidonia led Skib-
brud 1588, skilles Orkn- fra Shetlandsøerne. Orknøerne hørle til Norge indtil 1263.
Shetlandsøerne (se p. 217), Nordboernes Hjaltland. De strækker sig i samme
Hetnmg mod NØ. og bestaar af over 100 Øer, hvoraf kun 29 er beboede. Deres
Middelhøjde er større end Orknøernes, skønt det højeste Punkt. Rona eller Rooe-
ness paa Mainland, kun er 450 m: de har ogsaa en langt vildere Natur og gør et
langt mere imponerende
Indtryk med deres stærkt
sønderrevne, optaarnede
Klippemasser. Klima og
Næringsveje er som paa
Orknøerne; de halvvilde
Shetlandsponier er berøm-
te, Faareavlen leverer en
Del Uld, som Indbyggerne
selv forarbejder. Paa Ho-
vedøen Mainland, c. 950
km2 med c. 20,000 Indb.,
ligger ved Bressa Sund,
lige over for den mindre 0
Bressa, Hovedstaden Ler-
Stensætning paa Mainland.
1T_ c r , j p wick’ c- 4000 Indb-> en god
avn, Samlingsplads for engelske, hollandske og norske Fiskere. 0. for Bressa
igger den lille Noss, hvis Østkyst er en uafbrudt Række af stejle Klipper. Af andre
nævnes Whalsey, Yell, Fetlar og Unst. Shetlandsøerne hørte til Norge lil Slutnin-
gen af det 15. Aarhundrede (1468).
C. Kongeriget Irland
er fra den Tid, det loges af England, blevet behandlet som et erobret Land, osj det
i rdets egentlige Betydning, da Englænderne efterhaanden har bemægtiget sig
næsten al Grundejendommen. Det er ovenfor (p. 205) kortelig berørt, hvorledes
^ religiøse Forhold forøgede Hadet mellem de to Folk; Englænderne brugte alle
Midler for at udrydde Katolicismen, Landet inddeltes i anglikanske Bispedømmer,
og storartede Landkonfiskationer fulgte efter enhver Opstand. Efter Opstanden til
'u*st foJ Stilarterne hærgede Cromwell Øen, og det forbødes Katolikkerne under
ødsstraf at bo andre Steder end i det af Sumpe opfyldte Connaught. Lignende
Grusomheder gentog sig efter William Ill’s Tronbestigelse, Ejendommene fratoges
katolikkerne og gaves til Protestanter, de katolske Gejstlige maatte forlade Øen
katolsk Gudstjeneste og Undervisning forbødes, ingen Katolik maatte faa Embede
°sv_ Del 19. Aarhundrede bragte vel nogle Lettelser, 1801 fik Irlænderne Adgang
til Parlamentet, og 1829 blev Katolikkerne ligestillede med den biskoppelige Kirke
men Forholdet blev ikke bedre, snarere det modsatte; Irland vedblev stadig at være
„den løseste Sten i den engelske Krone“, der stræbtes mere og mere hen til en
fuldstændig Løsrivelse fra England (O’Connell, Home-Rule), og Oprørsaanden næ-
iedes \ed hemmelige Selskaber (Fenierne), ja fra 1880 var Landet faktisk i On-
rørstilstand under „Landligaen“. Først i de sidste halvhundrede Aar har England