Stedbeskrivelse. Irland.
243
begyndt at gøre virkelige Indrømmelser og bestræbt sig for nogenlunde at raade
Bod paa tidligere Tiders Uret og Misregering; 1869 ophævedes saaledes den irske
biskoppelige Kirke, som Irerne havde maattet skatte til ved Siden af, at de under-
holdt deres egen katolske Kirke, Skolevæsenet er blevet omordnet og betydeligt
forbedret, og der er gennemført sociale Reformer paa mange Omraader, navnlig
er der givet Landbolove, som gør det muligt for Ireren selv at erhverve sig Jord,
og som sikrer hans Rettigheder som Forpagter over for den engelske Grundejer;
endnu i Begyndelsen af 1880’erne var Halvdelen af al Grundejendom i Hænderne
paa 750 Ejere, og kun c. 19,000 Irere ejede selv Jord. Men alt dette har ikke hjul-
pet, Indrømmelserne er komne for sent og er for ubetydelige over for Irernes Krav,
og kun eet vil kunne bane Vejen for en Tilnærmelse mellem de to Folk: at Irland
faar Selvstyre med eget Parlament, hvad der jo ogsaa nu synes at skulle blive til
\ iikelighed. Der har hersket og hersker endnu en grænseløs Fattigdom blandt Al-
muen; en stor Del bor i usle Lerhytter (mud cabins), der paa een Gang tjener som
Bolig og Stald. Tillige findes der en Raahed og Uvidenhed, som søger sin Lige,
skønt Ireren ikke mangler Skarpsindighed og Videbegærlighed, men herfor bærer
især det tidligere slette Skolevæsen Skylden, ligesom i det hele de ulykkelige og
oprørende Forhold har bidraget til at understrege de mindre heldige Sider hos den
ellers godhjærtede og trofaste, men letbevægelige og lidenskabelige Irer.
De sociale Forhold har selvfølgelig indvirket meget hæmmende paa Øens Ud-
vikling, navnlig har Agerbrug og Kvægavl lidt derved. Kornet, som avles, tjener
xæsentlig til Betaling af Forpagtningsafgiften, Indbyggerne selv lever næsten ude-
lukkende af Kartofler. Den fortsatte Udparcellering af Forpagtningerne gjorde, at
Befolkningen voksede overordentlig 1700—1840; 1700 havde Irland c. 1, 1800 mere
end 5, 1841 8V7 Mill. Indb., 96 paa 1 km2. Men fra den Tid er Befolkningen taget
meget af, noget bidrog den hyppige Hungersnød, især 1847—49, men fra 1845 be-
gyndte Udvandringen, først til England og Skotland, nu især til Amerika; 1881 var
Befolkningen c. 5,160,000, 1911 4,390,000, c. 52 paa 1 km2, altsaa mindre end Aar
1800. Det hører dog saaledes endnu langt fra til de helt daarligt befolkede Lande;
bedst befolket er Nordostkysten mellem Dublin og Londonderry; for ikke at tale
om Grevskabet Dublin, som har 530 paa 1 km2, er Armagh med c. 90 paa 1 km2
det bedst befolkede, men Wicklow S. for Dublin har kun 30, og i det Indre, livor
Tætheden er omtrent den samme, synker Kings County til c. 28; Egnene mod NV.
og • er ogsaa tyndt befolkede. Som nævnt udgør Bybefolkningen c. 1/^; der er
kun faa store Byer; af 109 Byer i 1911 havde to over 100,000, en over 50,000, fem
over 20,000 og 14 over 10,000 Indb.
1. Leinster, 19,000 km2 med 1,162,000 Indb.
I Wexford ligger Byen af s. Navn, c. 11,000 Indb., Havn og Handelsstad med
Østersavl, Englændernes første Koloni i Irland; ved Slaney Enniscorthy, c. 5500
Indb., med Uldindustri og Kornhandel samt Jærngruber i Omegnen; ved Barrow
A ew-Ross, c. 6000 Indb., med Handel med Korn, Smør og saltet Kød. — I Wick-
low ligger ved Kysten Wicklow, med Korn- og Kvæghandel samt Bryggerier, og
Bray, c. 7500 Indb., med Korn- og Kvæghandel.
I Dublin ligger nær ved Dublin Bugt paa begge Sider af Liffey Irlands Hoved-
stad Dublin, Residens for den med næsten kongelig Magt udstyrede Lordlieutenant
eller Vicekonge og Sæde for Øens højeste Øvrighed. Trods Øens Aftagen i Befolk-
ning vokser Byen stadig ved den store Tilstrømning af Proletariatet; 1644 havde
den kun 800, 1777 137,000, 1804 152,000 Indb, 1881 med Forstæderne 338,000,
uden dem 249,600, og 1911 403,000 Indb. Det er en meget smukt beliggende By, an-
lagt i en Rundkreds, der omspændes af Circular-Road, en Slags Boulevard beplan-
16*