246
De britiske Øer.
s. Navn, c. 40,000 Indb., delt i den irske By paa venstre Bred, den engelske paa
Kongeøen, og den nye By paa højre Bred, den bedst byggede Del; det er en be-
tydelig Handelsby, især paa Landbrugsprodukter (Flæsk), og den har tillige Indu-
stri i Uld og Kniplinger, de kendte Limerickhandsker forfærdiges mest i Cork. —
I Kerry er Tralee Hovedstaden, c. 10,000 Indb., med Handel og Fiskeri. Ved Lough
Leane, den største af Killarney Søerne, ligger Killarney, c. 5500 Indb., besøgt af
mange Rejsende for den smukke Omegns Skyld. — I Cork paa begge Sider af Lee og
paa smaa Øer i Floden ligger Hovedstaden af s. Navn, 76,600 Indb., for det meste
uregelmæssig bygget med snævre, smudsige Gader; Havnen er fortrinlig, navnlig
udfører Byen Korn, Smør, Kvæg og saltet Kød, især forsyner den den engelske Ma-
rine med Kød; den er ogsaa en vigtig Udvandringshavn; tillige har den nogen Indu-
stri i Læder (Handsker), ogsaa i Jærn og Glas. Paa en 0 i Bugten ligger Corks Ud-
havn Queenstown, c. 8000 Indb., mod 0. Youghal, c. 5000 Indb., mod V. Kinsale,
c. 4000 Indb., begge Havnestæder. — I Waterford ligger Hovedstaden af samme
Navn, ved Suir, c. 26,000 Indb., betydelig Havn, der især har Handel paa Liver-
pool, livlig Udførsel af Landprodukter, stort Fiskeri paa New-Foundland; mod V.
Havnen Dungarvan, 7700 Indb., Fiskerier, Bade. — I Tipperary, særlig kendt fol-
de agrariske Mord, ligger ved Suit Clonmel, c. 10,000 Indb., Hovedstaden, der har
betydelig Handel med Korn og Smør og store Svineslagterier; mod 0. ved s. Flod
Carrick (on Suir), c. 5000 Indb., med Handel. Egnen om de smaa Byer Tipperary
og Cashel er særlig frugtbar, „the golden wale“.
D. Øerne i de britiske Farvainde.
Man, c. 600 km2 med 53,000 Indb., er en temmelig frugtbar 0 med lave Bjærg-
drag fra SV. til NØ., Snae (Snow) Fell mod N. c. 620 im, er det højeste Punkt. Be-
boerne, Manx, er af keltisk Oprindelse, dog stærkt blandlede med skandinavisk Blod,
og taler det gaeliske Sprog, dog forstaar de engelsk; die har bevaret mange af de
gammel-nordiske Sæder og Skikke og ernærer sig ved Agerbrug, Kvæg-, navnlig
Faareavl og nogen Bjærgværksdrift (Sølv, Bly, Jærn, Tin), men især Sildefiskeri.
Øen er en Slags engelsk Koloni, den sender ikke Repræsentanter til Parlamentet,
men har sin egen Administration, sit eget Parlament, „Tynwald“ (det samme som
Tingvalla), egne Love og Privilegier. — Castletown mod S., c. 3000 Indb., er Ho-
vedstad; Douglas paa Østkysten, c. 21,000 Indb., er den vigtigste Handelsplads samt
en besøgt Bade- og Turistby.
De normanniske Øer, Kanaløerne (se p. 145), c. 200 km2 med 96,900 Indb., c.
500 paa 1 km2, altsaa meget tæt befolkede, bestaar af de 4 nedennævnte større Øer
samt en Del mindre Øer og Klipperev. Da Normandiet kom til Frankrig i Begyn-
delsen af det 13. Aarhundrede, blev Øerne ved England, men Indbyggerne taler
endnu en normannisk-fransk Dialekt, engelsk tales kun af de højere Stænder; Ager-
brug, Frugtavl, Kvægavl („Jerseykvæg“) og Fiskeri er Hovednæringsvejene; Øerne
har været et Tilflugtssted for franske politiske Flygtninge (Victor Hugo). De har
deres egen Forfatning ligesom Man og deles i to Guvernementer (eller Republik-
ker): Sf. Hélier, indbefattende Jersey, og St. Pierre, hvortil Guernsey, Serk (Sercq)
og Alderney (Aurigny) hører. Paa den største 0 Jersey, c. 130 km2, særdeles frugt-
bar og med en yppig Vegetation (Vedbend), ligger Byen St. Hélier, 28,000 Indb.
(1901); paa Guernsey, c. 60 km2, St. Pierre eller St. Peter-Port, 20.100 Indb.