Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
TREDJE KAPITEL MELLEMEVROPA Natur og Befolkning. Medens det ved andre Dele af Evropa er forholdsvis let at finde Enheden, da de enten har Naturgrænser eller er nogenlunde ensartede i Bygning, mangler saa- danne Grænser eller gennenigaaende karakteristiske Træk næsten helt ved Mellem- evropa. Heller ikke i de etnografisk-sproglige Forhold finder man Enheden, skønt det fortrinsvis præges af det germanske Element. Det er vanskeligt at angive Stør- relsen, da det omtrent træder i Forbindelse med alle de andre Dele af Verdensdelen undtagen den pyrenæiske Halvø, og i den vertikale Bygning findes der en broget Blanding af Bjærgland og Lavland; hvad Størrelsen angaar, maa man næsten helt holde sig til de Lande, som man vil regne til Mellemevropa: Østerrig-Ungarn, Schweiz, Tyskland, Belgien og Holland, skønt de politiske Grænser ikke falder sam- men med de naturlige, navnlig mod NØ. og mod S. ved Adriaterhavet overskrides de sidste. Tager man de ovennævnte Stater, er Mellemevropas Størrelse c. 1,3 MiU. km2 med c. 133 Mill. Indb. Mod N. er den naturlige Grænse bedst bestemt, her dan- nes den af Nord- og Østersøens Kyster, kun paa en kort Strækning afbrudt af den jydske Halvø,, der jo i øvrigt ogsaa som nævnt p. 14 i fysisk Henseende maa regnes til Mellemevropa. For Vestgrænsen er der gjort Rede undei' Frankrig (se p. 146). Mod 0. mangler fuldstændig Naturgrænse mellem det kurische HafT og Karpatherne, her gaar det mellemevropæiske Lavland helt over i den østevropæiske Slette; bedst kan vel Landet om Weichsel sættes som Grænseland, særlig paa Grund af de klima- tiske Forhold, da her Fastlandsklimaet begynder at blive mere udpræget; sydligere danner Karpaterne Østgrænsen. Mod S. støtter Mellemevropa sig til Alperne fra det Punkt, hvor de støder sammen med Jurabjærgene, til Fiumebugten; østligere danner det nordlige Affald af det illyrisk-græske Bjærgsystem Sydgrænsen. De kon- tinentale Grænser vil i øvrigt blive nærmere omtalte under de følgende Afsnit. Efter først at have beskrevet Nordgrænsen, Nord- og Østersøens Kyster, vil den vertikale Bygning af Mellemevropa, der i de store Træk sænker sig fra S. til N., blive behand- let under tre Afsnit: Alperne, som her omtales under eet, da de maa betragtes som et selvstændigt afrundet Hele, skønt de ogsaa paa mindre Omraader griber over i Vestevropa, nemlig i Frankrig, og i Sydevropa, i Norditalien; den mellemevropæiske Bjærgbue, som bestaar af det mellemtyske Bjærgland og Karpaterne; og endelig det mellemeuropæiske Lavland langs Nord- og Østersøen.