TREDJE KAPITEL
MELLEMEVROPA
Natur og Befolkning.
Medens det ved andre Dele af Evropa er forholdsvis let at finde Enheden, da
de enten har Naturgrænser eller er nogenlunde ensartede i Bygning, mangler saa-
danne Grænser eller gennenigaaende karakteristiske Træk næsten helt ved Mellem-
evropa. Heller ikke i de etnografisk-sproglige Forhold finder man Enheden, skønt
det fortrinsvis præges af det germanske Element. Det er vanskeligt at angive Stør-
relsen, da det omtrent træder i Forbindelse med alle de andre Dele af Verdensdelen
undtagen den pyrenæiske Halvø, og i den vertikale Bygning findes der en broget
Blanding af Bjærgland og Lavland; hvad Størrelsen angaar, maa man næsten helt
holde sig til de Lande, som man vil regne til Mellemevropa: Østerrig-Ungarn,
Schweiz, Tyskland, Belgien og Holland, skønt de politiske Grænser ikke falder sam-
men med de naturlige, navnlig mod NØ. og mod S. ved Adriaterhavet overskrides
de sidste. Tager man de ovennævnte Stater, er Mellemevropas Størrelse c. 1,3 MiU.
km2 med c. 133 Mill. Indb. Mod N. er den naturlige Grænse bedst bestemt, her dan-
nes den af Nord- og Østersøens Kyster, kun paa en kort Strækning afbrudt af den
jydske Halvø,, der jo i øvrigt ogsaa som nævnt p. 14 i fysisk Henseende maa regnes
til Mellemevropa. For Vestgrænsen er der gjort Rede undei' Frankrig (se p. 146).
Mod 0. mangler fuldstændig Naturgrænse mellem det kurische HafT og Karpatherne,
her gaar det mellemevropæiske Lavland helt over i den østevropæiske Slette; bedst
kan vel Landet om Weichsel sættes som Grænseland, særlig paa Grund af de klima-
tiske Forhold, da her Fastlandsklimaet begynder at blive mere udpræget; sydligere
danner Karpaterne Østgrænsen. Mod S. støtter Mellemevropa sig til Alperne fra
det Punkt, hvor de støder sammen med Jurabjærgene, til Fiumebugten; østligere
danner det nordlige Affald af det illyrisk-græske Bjærgsystem Sydgrænsen. De kon-
tinentale Grænser vil i øvrigt blive nærmere omtalte under de følgende Afsnit. Efter
først at have beskrevet Nordgrænsen, Nord- og Østersøens Kyster, vil den vertikale
Bygning af Mellemevropa, der i de store Træk sænker sig fra S. til N., blive behand-
let under tre Afsnit: Alperne, som her omtales under eet, da de maa betragtes som
et selvstændigt afrundet Hele, skønt de ogsaa paa mindre Omraader griber over i
Vestevropa, nemlig i Frankrig, og i Sydevropa, i Norditalien; den mellemevropæiske
Bjærgbue, som bestaar af det mellemtyske Bjærgland og Karpaterne; og endelig
det mellemeuropæiske Lavland langs Nord- og Østersøen.