250
Mellemevropas Natur og Befolkning.
§ 1. Nord- og Østersøens Kyster.
Nordsøens Kyster hører til de slettest udstyrede Kyststrækninger i Evropa,
deres eneste Fordel fremfor Kyststrækninger som f. Eks. det sydvestlige Frankrigs
ligger i de mange Øer. Den store Forandring, der i Tidernes Løb er foregaaet med
Nordsøen, har sammen med den udprægede Ebbe og Flod bevirket, at Kysterne sta-
dig har været prisgivne betydelige Omvæltninger. I tidligere Tid, da Nordsøen val-
en Havbugt, der kun mod N. stod i Forbindelse med Atlanterhavet, dannede der sig
som Følge af det rolig vekslende Tidevand langs Kysten helt op til Skagen en uaf-
brudt Klitbræmme, der laa i flere parallelle Drag; enkelte Steder dannede de ud-
mundende Floder inden for Bræmmen Sumpe og Strandsøer som de franske étangs;
tillige frembragte Havets Oversvømmelser, hvorved der afsattes det frugtbare Ler,
Klæg, inden for Klitregionen fede Marskegne, som aftager i Bredde fra V. til 0. og
N.; i Nederlandene indtager de c. 18,000 (mere end Halvdelen af Holland), mellem
Dollart og Elben c. 4100, i Holsten og Sønderjylland c. 2550 km2. Men senere, da
Strædet mellem Frankrig og England dannedes og Atlanterhavets Tidevand fik gan-
Profll af Mellenievropa ved ca. 10° 30' ø. L.
ske anderledes Magt, begyndte Ødelæggelsen af Klitterne o>g senere af Marskegnene,
som nu maa beskyttes ved Diger; først fra det 17. Aarhumdrede er det lykkedes at
sætte en Stopper for Ødelæggelsen, ja endog al indvindes Land, som allerede var
gaaet tabt, de saakaldte Polder eller Kooge.
Fra den franske Grænse gaar Kysten c. 280 km i em Bue mod NØ. og N. til
Helder, 52 0 57’ n. Br. Paa den første Strækning til de store Flodmundinger er Klit-
bræmmen omtrent uafbrudt, og der findes kun faa gode Havne som Nieuport og
Ostende, hvoraf den sidste er den vigtigste (N. for Brügge er der i den seneste Tid
anlagt en stor kunstig Havn Zeebrügge); men ved Scheichs, Maas’ og Rhinens Del-
taer er Klitterne ødelagte, og Landet maa beskyttes ved Diger, som her er saa høje
og solidt byggede som intetsteds ved Nordsøens Kyster; Hissingen er ved kunstige
Anlæg gjort til en betydelig Havn; i øvrigt er der kun Fiolhavne, som alene ved det
stærke Tidevand bliver tilgængelige, saaledes Antwerpen, <er ligger 75 km fra Schel-
des Munding, og Rotterdam, der ligger 15 km fra Maa’ Munding. N. for denne
sidste Munding begynder atter Klitbræmmen; de enesteAabninger paa Kysten er
den lille Rhinarm, der udmunder ved Katwijk1), og Nodsøkanalen, der fører ind
til Amsterdam og ved store Moler maa beskyttes for Tilsaiding. — Fra Helder gaar
Kysten c. 280 km mod ØNØ. til Elbmundingen. Den er ær langt niere indskaaren
og ledsages næsten hele Vejen af Sandøer, de vest- og øsfrisiske Øer, der er Rester
af den sønderrevne Klitbræmme og skilles fra Fastlande ved et Havbælte af ringe
Dybde, der mange Steder i Ebbetiden ligger næsten helt tæt, de saakaldte Watten,
Vader. Af Øerne, som stadig formindskes af Havet, (g som skilles ved smalle,
dybe Stræder, Gats (Porte, Huller), kaldes den første Rskke de nederlandske Øer,
tils. noget over 400 km2. De begynder med Texel (udt. Tessel), den største af dem,
») Om Udtalen af hollandske Navne mærkes: ij (y) = ej, eu — ø, ia = i, oe = u, oei = ui, ou = av,
u = uu, y, ui, uy = øj, g, gh = tysk ch.