276
Mellemevropas Natur og Befolkning.
heim og Enzdalen til Neckars Gennembrud breder sig Neckars Bjærgland, et næppe
300 m højt, ensformigt Plateauland, navnlig bestaaende af Sandsten, Muslingekalk og
Keuper; ved Neckar hæver der sig enkelte Punkter, som Königstuhl, 566 m. —
Hinsides Kraichgauerindsænkningen og Neckar fortsættes dette Plateau i Odenwald
(af „odawalt“, o: øde Skov, eller „Ottos Wald“), ligeledes et Plateauland, gennem-
snitlig 500 m højt, der falder stejlt af til Neckar og Rhinen, ogsaa til Dels til Main,
medens det mod NV. sænker sig ned til Sletten om Darmstadt; mod V. bestaar det
overvejende af Granit, her ligger Punkterne Matchen (urigtigt kaldet Melibocus,
hvormed oprindelig Harzen betegnedes), 519, og Felsberg, 517 m; mod SØ., hvor
Sandstenen er fremherskende, findes de højeste Punkter, Basaltklippen Katzenbuckel
er 627 m. Ved Vestfoden af Plateauet gaar „Bjærgvejen“ fra Heidelberg til Darmstadt.
— Mod NØ. fortsættes Odenwald i Sandstensplateauet Spessart (Spechtes Hart eller
Wald), der paa tre Sider omflydes af Main, mod N. skyder det sig op mellem dennes
Bifloder Kinzig og Sinn, hvor en smallere Ryg sætter det i Forbindelse med Rhon-
gebirge; Plateauets Middelhøjde er c. 400 m, det højeste Punkt er Geyersberg, 585 m.
Det er et stærkt skovbevokset, barskt Land med lang og streng Vinter.
3. I den af disse Bjærge indesluttede Dal flyder Rhinen fra Basel, c. 200 m
bred, til Mainz, hvor den har naaet en Bredde af henved 580 m. Paa den første
Tredjedel holder Floden sig nærmere ved Østranden, blot ved Freiburg udvider
Dalen sig mere, her ligger flere isolerede Højdpunkter i Sletten, som Kaiserstuhl,
560 m; senere holder Rhinen sig omtrent i Midten af Dalen, paa den sidste Strækning
fra Mannheim nærmer den sig mere Vestranden. I den første Del af sit Løb omtrent
til Strassburg er Rhinen endnu en rivende Bjærgstrøm med uregelmæssigt Løb, rig
paa Forgreninger og Sandbanker, hvorfor Sejladsen er meget besværlig; men fra
Kehl, 140 m, bliver Løbet jævnere og Floden slaar en Mængde Krumninger, hvilke
dog for Skibsfartens Skyld for det meste er regulerede ved Kanalanlæg.I venstre Bred
optager den III, der kommer fra de schweiziske Jura og paa sit med Rhinen næsten
parallelle Løb modtager Tilløbene fra Vogeserne, senere optager Rhinen Zorn, Moder,
Sauer og Lauter. Fra højre Side er Tilløbene langt betydeligere: saaledes Kinzig og
Mur g, senere Neckar, der begynder sit Gennembrud gennem Bjærgene ved Eberbach,
og Main, der træder ned i Sletten ved Aschaffenburg og løber i Rhindalens ovenfor
nævnte Sidebugt (p. 274), der begrænses af Spessart og Vogelsbergs Udløbere. Main
optager atter i venstre Bred Kinzig og Nidda, der gennemstrømmer Wetterau. Main
er ved sit Udløb i Rhinen lige over for Mainz (81 m) 290 m bred, dens hele Længde
er c. 490 km. Rhinen løber nu mod V. gennem Rheingau, indtil den indsnævres ved
Büdesheim og vender sig mod N. ved Bingen.
Rhindalen har et mildt Klima og er gennemgaaende frugtbar, især i sin nordlige
Del; dog findes der, navnlig paa højre Bred, sumpede og sandede Strækninger, som
lægger Kulturen Hindringer i Vejen. Omtrent ved Worms begynder paa venstre Bred
de rige Vinegne, som dog navnlig findes i Rheingau, et af Tysklands frugtbareste og
bedst kultiverede Landskaber.
b. De rhinske Skiferbjærge. Mod N. gaar den lothringske Højslette over i et
langt højere Plateau, der strækker sig over paa den anden Side af Rhinen og ind-
tager et Fladerum af c. 50,000 km2. Vestgrænsen kan omtrent sættes ved en Linje fra
Valenciennes ved Escaut til Diedenhofen ved Moselle, Østgrænsen ved en Linje fra
Paderborn til Frankfurt am M., i Nordranden skærer det mellemevropæiske Lavland
ned omkring Køln („Kølnerbugten“). Det ensformigt dannede Bjærgland, gennem-
snitlig 500 ni højt, er først ved Vandløbenes Udgravning blevet delt i flere Partier,
der ligger fra SV. til NØ., kun mod S. optræder egentlige Bjærgdrag, intet Punkt