286
M ellemen ro pas Natur og Befolkning.
hvilken Floden bryder sig Vej, og østligere paa begge Sider af Elben de Bøhmiske
Mellembjærge (Mileschauer Donnersberg, 835 m) med betydelige Basaltdanne ser,
hvilke ogsaa optræder vestligere langs Erzgebirge og er ledsagede af mineralske
Kilder (Teplitz, Karlsbad, Eger, Marienbad); et fælles Navn kendes ikke, vestligs!
ligger Tepler- eller Karlsbadergebirge og Kaiserivald (987 m). Bøhmen er rig paa
Mineralier, navnlig Sølv og Kul. — Landskabets Flodsystem er meget symmetrisk,
naar man gaar ud fra Moldau, der maa betragtes som Hovedfloden, skønt Elben
har givet Systemet Navn. Efter at Moldau fra sit Udspring er løbet mod SØ. (se p.
285) dreier den mod N. ved Rosenberg for at gennemstrømme de bøhmiske Ter-
rasser i en for det meste snæver, med bratte Vægge kantet Dal; Sejlbarheden begyn-
der vel allerede ved Budweis, men først ved Prag, 187 m, faar den egentlig Betyc -
ning. Den har optaget to Par Floder, det første er Luschnitz og Vatava, det andet
Sazava og Beraun. Elben, der forener sig med Moldau ved Melnik, og Eger kan be-
tragtes som det tredje Par; ved Leitmeritz bryder Floden gennem de bøhmiske
Mellembjærge,derefter optager den et fjerde Par, Polzen og hvorefter den bry-
der gennem Elbsandsteingebirge. Moldau er til sin Forening med Elben c 400 knr
Elben selv vender sig efter sit Udspring (se p. 284) mod SØ. og S., indtil den Aec
Pardubitz slaar ind mod V. og NV, optagende i højre Bred Iser.
Mähren kan ligeledes deles i tre Terrasser, der sænker sig ned til March og
tager af i Højde mod NØ.; den første gaar til Thayas, den anden til Schwarzavas
Dal den tredje nærmer sig øvre March. Mähren er for det meste dækket al yngie
Lag og i Almindelighed et særdeles frugtbart Land, især udmærket ved Faareavl
Isoleret hæver sig nær ved March Steinitzerivald og Marsgebirge (586 m). March
(Morava) udspringer paa Glatzer Schneeberg, træder ved Schonberg ud af Sudeterne
og modtager i venstre Bred Beczva fra Karpaterne og i højre den ovennævnte 1 haija
med Bifloderne Zwittara og Schivarzava. March er over 320 km.
II. Karpaterne og Ungar n.
Hvor Donau bryder igennem mellem Leithabjærgene og de smaa Karpater, be-
gynder den ungarske Slette. Dennes Sydgrænse dannes af Balkanhalvøens Bjærge,
mod V. mellem Agram og Pressburg begrænses den af Østalpernes Udløbere, iøvrigt
omsluttes den af Karpaterne, der gaar i en mægtig Bue fra Pressburg mod NØ 0.
o<f SØ. indtil de ved c. 46° n. Br. slaar ind i vestlig Retning for endelig ved en lille
Bøjning mod S. anden Gang at berøre Donau, kun ved Flodens Dal skilte fra Balkan-
halvøens Bjærge. Ved den ovenfor skildrede Indsænkning, der dannes af Marchs og
Beczvas Dale samt Oders Tværdal (se p. 284), skilles denne de mellemevropæiske
Bjærges østlige Fløj fra de mellem tyske Bjærge.
a. Karpaternes Bue er over 1300 km lang, Bjærglandet dækker et Areal paa
c 187 000 km2. Systemet bestaar væsentlig af Sandsten fra Kridtperioden, kun iso-
leret optræder, rigtignok mægtige Granitmasser, navnlig mod 0 i de transsilvanske
Alper Systemet er blevet hævet ved et Tryk fra S. mod det bøhmiske Gramtmassiv
og modden østevropæiske Slette, og paa den konkave, indstyrtede Side, navnlig
mod N og 0., findes betydelige eruptive Stenarter og vulkanske Dannelsei. k£»Pa’
terne er ikke een Kæde, men bestaar af flere baade i orografisk og geologisk Hen-
seende forskellige Dele. Mod NV. falder de i flere, til Dels parallelle Kæder og selv-
stændige Grupper, mod SØ. udbreder de sig til det store af Randbjærge omgivne
Plateau Transsüvanien, medens det midterste Stykke, der forbinder disse to Fløje,
bestaar af en enkelt Kæde med korte Udløbere.