De mellemtyske Bjærge.
285
Habelschwerdtergebirge (indtil 978 m), der mod S. ved en smal Ryg forbindes med
Glatzer Schneeberg, 1424 m, og de mod Bøhmen stejlt affaldende Adlergebirge (ind-
til 920 m), der begynder med Gnejsniassen Hohe Mense, 1083 m, og hvortil slutter
sig mod NV. Sandstenskæden Heuscheuer. Det sidste Afsnit af Sudeterne er 6) Mäh-
rische Gesenke, hvis nordvestlige Del til en Linje mellem Sternberg og Jägerndorf
er et ægte Bjærgland, det saakaldte Hohe Gesenke; den største Gruppe er Altvater-
gebirge, højeste Punkt er 1490 m. Den sydøstlige Del, Niedere Gesenke, er et bredt
bølgeformigt, langt lavere, skovbevokset Plateau, der ender med Odergebirge, hvor
Floden udspringer.
3. Sydvestranden for Bøhmen dannes af det c. 300 km lange Bøhmerwald, sla-
visk Sumava, et Fællesnavn for de af Granit, Glimmerskifer og Gnejs bestaaende,
i øvrigt højst forskellige Bjærgdrag, der danner Vandskellet mellem de til Donau og
til Elben strømmende Vande. Bøhmerwald kan deles i tre Partier. — Det nord-
lige Afsnit, Oberpfalzer Wald, skilt fra Fichtelgebirge ved et bølgeformet Land,
bestaar af plateauagtige Masser, hvis afrundede Toppe — de højeste, Tillenberg,
939 m, Czerkov, 1037 m, ligger ved den nordlige og sydlige Ende — hæver sig
2—300 m over Plateauet; det ender ved Indsænkningen mellem Chain og Taus (Pas-
set ved Taus), den vigtigste Passage mellem Bayern og Bøhmen. — Det midter-
ste Afsnit, det egentlige Bøhmerwald, naar omtrent til Moldaus Ombøjning mod
N.; Middelhøjden er kun 800 m, men det hører til Tysklands uvejsomste og mindst
gennemforskede Bjærge; de snævre Dale og Affaldene er dækkede med Moser
(„Filtze“) og tætte Skove, de saakaldte „bøhmiske Urskove“, i hvilke der endnu
ind i det 19. Aarhundrede fandtes Bjørne og Ulve. I den nordlige Del, der frem-
byder et sandt Virvar af Grupper, ligger Arber, 1458 m, det højeste Punkt, skilt ved
Regens Dal fra Rachel, 1447 m. Den sydlige Del skilles ved Moldaus Længdedal —
Moden udspringer 0. for Rachel — i to Parallelkæder, i den vestlige er Bløcken-
stein, 1378 m, i den østlige Kubani, 1362 m, det højeste Punkt. Til dette midterste
Afsnit af Bøhmerwald slutter sig mod V. det parallelt løbende, til Donau stejlt af-
laldende Bayrischer Wald, c. 800 m Kamhøjde, højeste Punkter Einødriegel, 1126 m,
og Dreitannenriegel, 1092 m. — Det s y d 1 i g e Afsnit, skilt fra det forrige ved den
brede Indsænkning, hvori Vejen fører fra Linz til Budweis, bestaar atter af skov-
bevoksede Plateauer med stejlt Affald lil Donau (se p. 273), dog uden nogen egent-
lig Kam; ingen Punkter overstiger 1100 m.
4. Parallellogrammet inden for disse Randbjærge deles ved et fra Bøhmer-
wald til Sudeterne omtrent med Erzgebirge parallelt løbende Højdedrag i en større
nordvestlig Del, Bøhmen, og en mindre sydøstlig, Mähren. Højdedraget, de bøhmisk-
mähriske Højder eller Flader, bestaar af Plateauer, der danner Vandskellet mellem
Elbens og Marchs Tilløb. Plateaufladerne er højest mod SV., her ligger Viehberg,
1111 m, i Greinerwald, nordøstligere følger Iglaus Bjærgland med Højder paa
6—800 m.
Det indre af Bøhmen („det bøhmiske Granitmassiv“) svarer ikke til de ældre
Forestillinger om et jævnt ensformigt Kedelland, tværtimod frembyder det stor
Afveksling, baade hvad Højdeforhold og Jordbundens Natur angaar. Som Helhed
er det et bølgeformet Land, dog med større Sletter, mod S. ligger Sletten om Wit-
tingau, mod V. Sletten om Pilsen, mod N. de større Sletter om Elben og nedre Eger.
Bedst kan man sige, at Bøhmen er et Terrasseland, der sænker sig mod N. Den
første Terrasse (Granit og Gnejs) ligger om øvre Moldau lil Budweis (384 m),; den
anden (Kvarts og Skifer) naar op til Pilsen (310 m), her ligger Kæden Brdy Wald
(indtil c. 850 m); den tredje (Kridt og Sandsten) naar til Eger og Elben. N. for Eger
ligger de selvstændige Duppauerbjærge, en indtil 930 m høj Basaltmasse, gennem