284
Mellemevropas Natur og Befolkning.
Punkt, og Königstein, 362 m, paa højre nævnes Winterberg, 551 — i Nærheden
findes den maleriske Klippeport Prebischthor —, Lilienstein, 411, og Bastei, 315 ni.
2. Den Samling af Bjærggrupper, der danner Bøhmens Nordøstrand og som
strækker sig c. 300 km fra Elbens Gennembrud til Oders Tværdal og Beczvas Dal,
hvilke skiller Bjærgene fra Karpaterne, kaldes under eet Sudeterne, skønt Navnet
ikke kendes af Befolkningen. Bjærggrupperne, der er Brudstykker (Horstdannel-
ser) af et tidligere stort, sammenhængende Bjærgland, er højst forskellige; i Almin-
delighed kan man sige, at Plateaudannelsen er overvejende ved den vestlige og øst-
lige Ende, medens Kædedannelsen er fremherskende i Midten, navnlig i Iser- og
Riesengebirge. Karakteristisk for Sudeter-
ne er de smaa isolerede Bjærgpartier,
der er lejrede i de ved Nordsiden lig-
gende Terrasselande; det højeste er Por-
fyrgruppen Zobten, 718 m, 0. for Schweid-
nitz. — Sudeterne deles i følgende Grup-
per: Mod V. støtter sig til sachsisk
Schweiz det plateauagtige 1) Lausitzer
Bjærgland, væsentlig Granit, med dybere
liggende frugtbare Dale og isolerede Top-
pe, af hvilke de højeste, som Jeschken-
berg, 1010 m, ligger mod SØ.; af andre
Højder nævnes Hochwald, 748, og Lau-
sche, 791 m. Med Dalen om Görlitzer
Neisse ender dette Bjærgland. Derpaa føl-
ger mellem Neisse og Queiss 2) Iserge-
birge, bestaaende af to stærkt skovklædte
parallelle Kæder, hvoraf den ene er Iser-
kamm med Tafel flehte (før Teufelfichte),
1122, og Hinterberg, 1126 m. 3) Riesenge-
birge, strækkende sig til Bobers Kilde og
bestaaende af to parallelle Kamme. Schle-
sier Kamm og Böhmischer Kamm, er
Sadelernes højeste og mest udprægede
Bjærgkæde, Kamhøjden er c. 1300 ni,
Fyrreskovene naar omtrent samme Højde,
Kammen selv er nøgen og øde. Affaldet
mod N. er i høj Grad brat og malerisk, kun smalle Stier fører over Bjærgene;
Schneekoppe (Riesenkoppe), de mellemtyske Bjærges højeste Punkt, er 1603 ni,
Brunnberg er 1560, Hohe Rad 1510, Grosse og Kleine Sturmhaube henholdsvis 1424
og 1440 m; mod V. udspringer Elben. Beboerne er for største Delen Lærredsvævere,
dog findes ogsaa paa de mellemste Højder nogen Kvægavl om de spredte Gaarde,
de saakaldte Bauden. 0. for Bober følger 4) Waldenburger Bjærglandet, et gen-
nemsnitlig c. 400 ni højt Plateau, i hvilket Kædedannelsen er fremherskende mod
S., mod N. findes mindre Bjærggrupper og isolerede Toppe, højeste Punkt er Heidel-
berg, 954 m; paa Grund af den lette Tilgængelighed har Landskabet særlig Betyd-
ning som Forbindelsesled mellem Schlesien og Bøhmen. Til dette slutter sig 5)
Glatzer Bjærglandet, c. 80 km langt, 40 km bredt, rundtom omgiven af Randbjærge,
der kun mod N. gennembrydes af Neisse. Den nordøstlige Mur deles ved Neisses
Tværdal i de over 20 km lange Eulengebirge (Hohe Eule, 1027 m) og Reichen-
steinergebirge, Sydvestranden hestaar af to ved Adlers Floddal skilte Parallelkæder: