288
Mellemevropas Natur og Befolkning.
lindes derimod en Del stille Søer ’‘“““waags^Dar er meget for-
perioder. — Bjærgdragene S. for <enne , .. angaar, overalt isprængte med
skellige, hvad Former og geologisk SamlnensæI g Solfatarer (Kaj indo
vulkanske Dannelser, som udslu e ra , . . oprad Sandstensgruppen
SØ. for Neusohl). 0. for Tatra hgger mellem Dunajec o lop la
Zipser Magura, medens Sandstensmasserne mellem den sidsteø J
har noget Fællesnavn; sydligere egræn Tokaiervin kommer herfra. Bjærg-
bjærge rige Bjærgdrag Heggalja, <,cu’ i...i(ies ofte under eet de ungarske
dragene mellem Waags og Hernads Floddal ka de.ofte u
Malmbjærge, nogle indskrænker dog 1 av f dPenne Dal omtales selvstændigt
kaldte Ostrooskibjærgene, medens Gruppene N. t Neufr«-
under forskellige Navne som Aroaer der <killes fra de forrige
bjærgene mod V. langs Waags D , 8 P det højeste Punkt her er Djumbir,
ved Thurocz’ Dal og løber parallelle med latra, I 1 overstiger 1400 m.
2043 m. Bagland." >e, medL det syd-
sænker sig mod S. og 0. til Bip™ ( I U' opfyldes af isolerede Bjærg-
ligere Landskab, der omsPæ*d*s * DXels!r og Vinbjærge; den sydligst beliggende,
grupper, der er rige paa vulkanske Dannelseog j\ * med Balvany> c. 950
Matra, 1009 m, er den mægtigste øs
m; mod V. træder disse Grupper æ Prisloppasset, 850 m,
3. Fra Tatra fortsættes Karpaterne mod 0. og u£ æ hvis
under Navn af Østkar paterne eller SkoU senere stiger, indtil den mod
Kam i den vestlige Del ikke naar Sko'gl , ? . den egentlige Parallelkæder
S Ø. naar over 2000 m. Det er udprægede kæd ebjæræge^delegegæ^
og Længdedale, derimod udsen er e a rig Tværkæder løber talrige
siden, hvorfor ogsaa Affaldet her er jævnest, meikm parallelle Dale; til disse
Floder, som først baner sig Vej i korte, me J Theiss og dens Bifloder paa
horer Szan. Dnjestr, Pruth og Serefh paa -No.d .den ,u U:sokpaSsel.
Sydsiden. - Den første Del af Kæden, den smal leste, °8 ’ kun faå Toppe
810 kalld00o‘m S“!« m^Daienæer let tilgængelige, og Bjærgdraget er
nu fører flere Jærnbaner fra Galizien til Unga. y-hoflak ’og Gutinbjærge (Gu-
Ä.. - ™ IS: "
ligeledes stærkt beklædte m®d ^ap.ær^netilmed mangler Mineralier, hører de til
lig vanskelige Overgange, og da J g Hovedvej fører over Passet Javarnczi
Mellemevropas daarligst befolkede Eg • d t p er Jablonica eller
eller Vereczke, 841 m, fra Lemberg til Munk^S’detle Foik i sin Tid
Kørøsmezø, 931 m, den saa^aldte j^eiss’ øvre Dal Maramaros. Af Hojde-
trængte ind i Ungarn; den Popadia, 1742, Koverla, 2058, og
punkter nævnes fra V. til 0-- ’ Pnlania Rovna 1482, Stof, 1679,
Czernahora, 2026 m; paa Tværgrcne i ngai . Tværkæderne i Galizien og Bu-
og Blisnitza i Szvidoveczbjærgene, 1883 m, ogsaa
kovina har betydelige Højder. Transsilvaniens eller
4. Ved Prizloppasset begynder det c. 50^0 km st Indfe er en
Siebenbürgens Højland, omgivet af s ov sø for Klausenburg, 728 m — af-
af Højdedrag og enkelte Højdepunkter - Czolf SØ. sy
brudt, c. 500 ni høj Højslette, der i mi » nmos' I øb Den med tertiære Lag
det kan ses af Flodernes, Alutas, Maros og Szamos Løb. uen