290 Mellemevropas Natur og Befolkning.
1. Det ungarske Lavland, hvor diluviale og alluviale Dannelser — i de øvre
Floddale bestaaende af grovere Lag, længere nede af det frugtbare Løss eller Flyve-
sand — dækker de fra den yngste Tertiærtid stammende Aflejringer, falder i to
meget ulige store Dele, adskilte ved et fra SV. til NØ. gaaende lavt, højst forskel-
lig sammensat Bjærgdrag, tæt bevokset med Egeskov, nemlig den c. 160 km lange
saakaldte Bakonyer Skov, som i Blaa Bjærg hæver sig til 713 m og mod 0. fort-
sættes i Verteserbjærgene med Pilis, 757 m, og Visegraderbjcergene, der ved Donau-
knæet ved Waitzen slutter sig til de ovennævnte Bjærggrupper mellem Eipel og Sajo
(p. 288). NV. for dette Bjærgdrag ligger den henved 12,500 km2 store øvreungarske
Slette, paa den anden Side mod SØ. breder sig den c. 114,000 km2 store nedre-
ungarske Slette.
2. Den øvreungarske Slette er en tidligere, nu med Affald fra Karpaterne og
Alperne udfyldt Indsø. Langs Donaus Bifloder Waags, Neutras og Grans meget
frugtbare Dale skyder den sig højt op i Karpaterne. Her paa Donaus venstre Bred
er Jorden i Almindelighed tør og godt kultiveret. Donau selv danner paa sil Løb
fra Pressburg, 133 m, talrige Øer, hvis Form og Antal stadig forandres, da den
løse Jord ikke er i Stand til at modstaa Vandmængden om Foraaret, og det urolige
Løb lægger Sejladsen store Hindringer i Vejen. Hovedløbet danner tre støne Aime,
indeslu tiende mod N. Øen store Schütt, der begrænses mod N. af Armen lille Donau,
og mod S. lille Schütt, der begrænses af den Arm, i hvilken Leitha (se p. 273) og
Raab falder. Fra Komorn er atter Hovedarmen samlet; den lober nu i østlig Hoved-
retning, ved Gran indsnævres Lejet mellem Bjærgene. Den sydlige Del af den øvre-
ungarske Slette er Sandflader, afbrudte af Moser og sumpede Strækninger, hvor-
over der gerne ligger et tæt Plantedække. En Rest af den store Indsø, der har bredt
sig over det hele, findes endnu i den mod NV. liggende, over 300 km2 store, kun
indtil 3 m dybe Neusiedlersø, 112 ni over Havet; paa Grund af flere Aars Tørke
var Søen aldeles udtørret 1860—68, nu er den atier fyldt. SØ. for Søen strækker
sig store Moser og Enge, det saakaldte Ha n s ag, hvorigennem Søens Vand føres
til Donau.
3. I den nedreungarske Slette er Landet V. for Donau, mellem denne Flod,
Drave og Bakonyer Skov et bølgeformet Land med enkelte Højder hævende sig
faa hundrede m over Sletten, saaledes ligger mod SØ. ved Fünfkirchen det lille,
mest ligesom Sletten med Løss dækkede og paa Stenkul rige Bjærgland Mecsek,
højeste Punkt 682 m. Langs Bakonyer Skovs Sydøstrand ligger den langstrakte,
lidet dybe (højst 11 m), c. 600 km2 store Platten- eller Balatonsø, 106 m o. H. Søens
Afløb er Sid, der staar i Forbindelse med Sårvizkanalen og gennem Sårviz tilfører
Donau Vandet. Heller ikke Landet mellem Braves og Saves sumpede Dale er helt
Sletteland, her ligger i det slavoniske Højland de indtil c. 1060 m høje Ivanscica-
bjcerge der er Udløbere af de nordlige Kalkalper, og østligere flere isolerede Bjærg-
grupper som Stjernen Vrh, højeste Punkt Bistra, 1035 m, Kalnikerbjærgene, 643 m,
Pozsega, med Psunj, 984 m, og helt mod 0. Bjærgdraget Fruska Gora, c. 540 m, i
Sgrmiens Højland.
Paa den anden Side af Donau breder sig den egentlige, næsten helt flade nedre-
ungarske Slette, 0. for Theiss særlig kaldet Alføld, fra Tokay til Belgrad og Ira
Buda-Pest til Transsilvanien, kun hist og her afbrudt af flade Sandrygge; med et
trægt Løb og rig Ødannelse baner Floderne sig, næsten uden Bredder og ledsagede
af et tæt Sivkrat, Vej gennem det løse Jordsmon. Alt tyder paa, at Sletten tidligere
har været en stor Indsø, der næredes af Donaus, Draves, Saves og Theiss’ Vande,
indtil det lykkedes Donau at bryde sig Vej mod SØ., og Udtørringen af Søens Leje
vedvarer endnu, idet store Sumpstrækninger vides at være forsvundne i den histo-