Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
290 Mellemevropas Natur og Befolkning. 1. Det ungarske Lavland, hvor diluviale og alluviale Dannelser — i de øvre Floddale bestaaende af grovere Lag, længere nede af det frugtbare Løss eller Flyve- sand — dækker de fra den yngste Tertiærtid stammende Aflejringer, falder i to meget ulige store Dele, adskilte ved et fra SV. til NØ. gaaende lavt, højst forskel- lig sammensat Bjærgdrag, tæt bevokset med Egeskov, nemlig den c. 160 km lange saakaldte Bakonyer Skov, som i Blaa Bjærg hæver sig til 713 m og mod 0. fort- sættes i Verteserbjærgene med Pilis, 757 m, og Visegraderbjcergene, der ved Donau- knæet ved Waitzen slutter sig til de ovennævnte Bjærggrupper mellem Eipel og Sajo (p. 288). NV. for dette Bjærgdrag ligger den henved 12,500 km2 store øvreungarske Slette, paa den anden Side mod SØ. breder sig den c. 114,000 km2 store nedre- ungarske Slette. 2. Den øvreungarske Slette er en tidligere, nu med Affald fra Karpaterne og Alperne udfyldt Indsø. Langs Donaus Bifloder Waags, Neutras og Grans meget frugtbare Dale skyder den sig højt op i Karpaterne. Her paa Donaus venstre Bred er Jorden i Almindelighed tør og godt kultiveret. Donau selv danner paa sil Løb fra Pressburg, 133 m, talrige Øer, hvis Form og Antal stadig forandres, da den løse Jord ikke er i Stand til at modstaa Vandmængden om Foraaret, og det urolige Løb lægger Sejladsen store Hindringer i Vejen. Hovedløbet danner tre støne Aime, indeslu tiende mod N. Øen store Schütt, der begrænses mod N. af Armen lille Donau, og mod S. lille Schütt, der begrænses af den Arm, i hvilken Leitha (se p. 273) og Raab falder. Fra Komorn er atter Hovedarmen samlet; den lober nu i østlig Hoved- retning, ved Gran indsnævres Lejet mellem Bjærgene. Den sydlige Del af den øvre- ungarske Slette er Sandflader, afbrudte af Moser og sumpede Strækninger, hvor- over der gerne ligger et tæt Plantedække. En Rest af den store Indsø, der har bredt sig over det hele, findes endnu i den mod NV. liggende, over 300 km2 store, kun indtil 3 m dybe Neusiedlersø, 112 ni over Havet; paa Grund af flere Aars Tørke var Søen aldeles udtørret 1860—68, nu er den atier fyldt. SØ. for Søen strækker sig store Moser og Enge, det saakaldte Ha n s ag, hvorigennem Søens Vand føres til Donau. 3. I den nedreungarske Slette er Landet V. for Donau, mellem denne Flod, Drave og Bakonyer Skov et bølgeformet Land med enkelte Højder hævende sig faa hundrede m over Sletten, saaledes ligger mod SØ. ved Fünfkirchen det lille, mest ligesom Sletten med Løss dækkede og paa Stenkul rige Bjærgland Mecsek, højeste Punkt 682 m. Langs Bakonyer Skovs Sydøstrand ligger den langstrakte, lidet dybe (højst 11 m), c. 600 km2 store Platten- eller Balatonsø, 106 m o. H. Søens Afløb er Sid, der staar i Forbindelse med Sårvizkanalen og gennem Sårviz tilfører Donau Vandet. Heller ikke Landet mellem Braves og Saves sumpede Dale er helt Sletteland, her ligger i det slavoniske Højland de indtil c. 1060 m høje Ivanscica- bjcerge der er Udløbere af de nordlige Kalkalper, og østligere flere isolerede Bjærg- grupper som Stjernen Vrh, højeste Punkt Bistra, 1035 m, Kalnikerbjærgene, 643 m, Pozsega, med Psunj, 984 m, og helt mod 0. Bjærgdraget Fruska Gora, c. 540 m, i Sgrmiens Højland. Paa den anden Side af Donau breder sig den egentlige, næsten helt flade nedre- ungarske Slette, 0. for Theiss særlig kaldet Alføld, fra Tokay til Belgrad og Ira Buda-Pest til Transsilvanien, kun hist og her afbrudt af flade Sandrygge; med et trægt Løb og rig Ødannelse baner Floderne sig, næsten uden Bredder og ledsagede af et tæt Sivkrat, Vej gennem det løse Jordsmon. Alt tyder paa, at Sletten tidligere har været en stor Indsø, der næredes af Donaus, Draves, Saves og Theiss’ Vande, indtil det lykkedes Donau at bryde sig Vej mod SØ., og Udtørringen af Søens Leje vedvarer endnu, idet store Sumpstrækninger vides at være forsvundne i den histo-