292
Mellemevropas Natur og Befolkning.
og lagde store Hindringer i Vejen for Sejladsen, ja under Lavvande ofte helt umu-
liggjorde den omtrent Halvdelen af Aaret; nu har man med uhyre Bekostninger
1890—96 fjærnet disse Klippemasser ved Bortsprængninger og faaet dannet en
3 m dyb kanalagtig Rende, hvor Strømmen dog stadig generer Skibene. — Theiss
(Tisza), den nedreungarske Slettes Hovedflod, opstaar af sorte og hvide 1 heiss, dei
kommer fra den sydlige Del af Skovkarpaterne og løber i vestlig Hovedretning
med store Bøjninger mod N., optagende i venstre Bred Szamos, i højre Bodrog.
Efter at have optaget Sajo (med Hernad) tvinges den af Karpaternes Udløbere mod
Donaus Gennembrud ved Kasan.
SV. for senere at løbe i helt sydlig Retning, ved Szolnok begynder Sejlbarheden;
den danner her talrige Krumninger, saa at dens Løb er omtrent 3 Gange længere
end den lige Linje, ved Kanaler stræber man at regulere Løbet og ligeledes at ind-
vinde noget af det milebrede Sumpbælte for Kulturen, noget, der rigtignok paa den
anden Side gør Floden tilbøjeligere til Oversvømmelser. I venstre Bred optager
Theiss midt i Sletten den fra de transsilvanske Malmbjærge kommende Kør øs, der
opstaar af flere Kildefloder (sorte og hvide Kørøs), og senere Maros, hvis Udspring
er omtalt p. 288; den sidste er sejlbar fra Karlsburg. Ved Franzens- eller Bacser-
kanalen staar nedre Theiss i Forbindelse med Donau mod V. Theiss Længde er
c. 1360 km.
§ 4. Det mellemevropæiske Lavland.
N. for den mellemevropæiske Bjærgbue strækker sig langs Nord- og Østersøen,
fra Artois’ Bjærge til Weichsel, det mellemevropæiske Lavland, c. 385,000 km2
stort. Dets Bredde er forskellig, da det flere Steder — navnlig S. lor Teutoburger
Wald (den „westfalske Port“), mellem Harzen og Erzgebirge og mod 0. i Schle-