Det mellemeuropæiske Lavland.
299
Oder; mod 0. gennemstrømmes den af Warthes Biflod Ner, fra hvilken der fører
Kanal til Weichsels Biflod Bzura, saaledes forbindes denne Del af Lavlandet med
Weichselbæknet. Den nordlige Stribe langs det pommerske Plateaus Sydrand gen-
nemstiømmes af Netze og nedre Warthe til dennes Udløb i Oder ved Küstrin gen-
nem Warthe Bruch. Mellem Oder og Elben er der derimod atter et, og det Tysk-
lands største Lavlandsbækken omkring Havel og Spree eller, som det ogsaa kaldes,
den märkiske Slette. De enkelte Dele af Lavlandet tilhører altsaa ikke een Flod,
idet de store Vandløb pludselig drejer mod N., medens de tidligere følgende de
gamle Gletscherdale har fortsat det vestlige Løb, saaledes har Weichsel tidligere
fulgt Netzes, Oder Sprees Dal.
Weichsel (Visla, Vistula), drejer kort efter sit Udspring (se p. 287), mod 0. og
NØ. mellem Karpaternes Udløbere og det polske Plateau; i dette sit Øvreløb, hvor
den mest har stejle Bredder — ved Krakau, 220 m, begynder den at blive sejlbar
for Baade —, modtager den især fra Karpaterne en Del Tilløb, som Dunajec med
Poprad, Visloka og Szan. Ved Optagelsen af den sidste bliver den sejlbar for større
Baade og drejer nu med stejle, skovbevoksede Bredder mod N. til Ivangorod, bry-
dende igennem mellem det volhynske og polske Plateau. Den vender sig nu mod
NV., optagende i højre Bred Vieprz, i venstre Pilica; Dalen udvider sig, og noget
før Warschau træder den ind i Weichselbæknet. Kort efter optager den ved Novo
Georgievsk i højre Bred den mægtige Bug, der kommer fra de galliziske Højder 0.
for Lemberg og løber paafaldende parallel med Weichsel, indtil den drejer mod
V. ind i Lavlandet, optagende i højre Bred Narev; Bug og Narev er meget vand-
iige, men har foranderlige Bredder, ledsagede af sumpede Skovstrækninger; de
gøres til Dels sejlbare ved Kunst. Weichsel fortsætter sit Løb mod V., derpaa mod
NV., af og til med stejle Bredder, hvor Plateauerne træder nær, og optagende i
venstre Bred Bzura, i højre Drewenz, indtil den i Egnen ved Bromberg pludselig
løber mod N. gennem det baltiske Højdedrag; dens tidligere Vej mod V. betegnes
af nedre Brahes Dal og Bromberg kanalen. Den c. 8 km brede Tværdal gennem
det baltiske Højdedrag er meget frugtbar, men stærkt udsat for Oversvømmelser.
Straks efter Gennembrudet begynder Deltaet, det saakaldte c. 1000 km2 store Wer-
der; den mindre østlige Arm, Nogat, ledsages af Højder indtil Marienburg og løber
derpaa med Forgreninger V. for Elbing ud i Frisches Haff; den vestlige Hovedann
har Højder indtil Dirschau og deler sig atter i Arme, Elbinger- eller alte Weichsel
gaai til Frisches Haff, Danziger Weichsel til Danzigerbugten. Weichsels Længde
er c. 1125 km (hvoraf c. 230 paa tysk Grund), dens Opland c. 198,000 km2.
Oder løber, efter fra sit Udspring paa den indre Side af de sydøstlige Sudeler
at have brudt mod NØ, gennem Indsænkningen mellem disse Bjærge og Karpa-
terne i nordvestlig Hovedretning, med større Bugtninger mod V. fra Breslau, 112
m; fra Optagelsen af Katzbach til Glogau, 70 m, gennembryder den de sydlige
Højdedrag, og kort efter træder den ned i den sydlige Lavlandsstribe, i hvilken den
løber mod V. til Optagelsen af Görlitzer Neisse. Den løber nu mod N. til Küstrin,
13 m; Friedrich-Wilhelms Kanalen betegner dens tidligere Løb her mod V. til
Sprees Flodseng. Ved Küstrin optager den sin største Biflod Warthe, der til For-
eningen har et lige saa langt Løb, c. 790 km, som Oder; Warthe kommer fra det
polske Plateau og løber i nordlig Hovedretning, indtil den drejer mod V. ind i
Lavlandet (om dens Løb se ovenfor); dens største Bifloder er Prosna og Netze (335
km), hvilken sidste kommer fra Posens Søplateau. Fra Küstrin løber Oder mod
NV. gennem den c. 15 km brede Dal Oder Bruch, til den omtrent ved Oderberg
begynder det nordlige, 80 km lange Gennembrud til Stettin mellem det pommerske
øg mecklenburgske Plateau. I denne Tværdal deler den sig i flere Arme, der atter