298
Mellemevropas Natur og Befolkning.
S. gennem Dreivenz til Weichsel og mod N. gennem- Oberländischer Kanal til
Frisches Haff. — Mellem Weichsel og Oder ligger det pommerske So plat eau, lige-
ledes med mange, men mest smaa Søer. Ogsaa her ligger de største Højder fra NØ.
til SV. (Vogelsang, 131 m), men Vandskellet er nærmere ved Østersøen, saa at Kyst-
floderne — Leba, Lupoiv, Stolpe, Wipper, Persante og Begå — paa det i øvrigt
jævne Affald er mindre betydelige. Mod NØ. findes de anseligste Højder, Turmberg
V. for Danzig, fra hvilket Weichsels Biflod Radaune styrter ned næsten som en
Bjærgstrøm, er 331 m (det højeste Punkt i det egentlige nordtyske Lavland), nord-
ligere hæver Dumbrowa sig til 210 m; mod V. ligger Højsletten om Rummelsburg
og mod SV. Neustettiner plateauet, den Del, der er rigest paa Søer (paa hele Pla-
teauet er der c. 4000 større og mindre Søer). Det meste bestaar af Sand og Fyrre-
skove, den ødeste Del er den sandede Tucheier Heide omkring Brahe, Weichsels
Biflod. Sydaffaldet er mere stejlt, ledsaget af Netze og nedre Warthe; ved Küstnn
gaar Sydaffaldets Rand mod NV. til Oderberg, hvor Oders Gennembrud begynder.
— V. for Oder følger det mecklenburgske Søplateau, strækkende sig mod VNV.
med stedse aftagende Bredde til en smal Indsænkning, hvori Traves Biflod Steck-
nitz flyder; gennem Indsænkningen gaar den nylig fuldendte Elb-1 ravekanal. Nord-
affaldet giver Plads til en jævn Slette, som næsten er i Niveau med Havet, og som
med Tunger strækker sig ind i Plateauet, saaledes Ucker s Dal, der ved kanalen
Randomer Landgraben staar i Forbindelse med Oder. V. for denne Indsænkning
ligger de smukke Egne del mecklenburgske Schweiz omkring Peene, der fører Van-
det fra Malchiner sø, kun 9 m over Havet, og omkring Tollense, Peenes Biflod. War-
noivs Dal skærer bredest ind i Plateauet. Det højeste Punkt er Helpter Bei g, 179
m, mod 0., ligesom ogsaa de største Søer ligger her, Miiritzsø er 133 km2, Nord-
ty’sklands største Sø; S. for Tollense ligger Havels Kildesøer (Dambecker Søerne).
Mod V. ligger Schwerinersø, der gennem Stør sender Vandet til Lide, Elbens Bi-
flod, og endnu vestligere Schal- og Ratzeburgersø, der sender deres Vand henholds-
vis til Elben og den c. 100 km lange Trave. — Det sidste Afsnit af det baltiske
Plateau strækker sig op gennem Holsten og Slesvig, fortsættende sig op i Nørre-
jylland. Det er mindre bredt og højt end de tidligere, sjældent over 100 m, det
højeste Punkt i Holsten er Bungsberg, 164 ni, 0. for Pionersø (c. 20 km*). Pla-
teauet træder ganske nær til Østkysten, der har smukke med Bøgeskov bevoksede
Skrænter; thi Kridtformationen, der her ligesom i Mecklenburg er fremherskende,
er næsten overalt dækket med et frugtbart Lag Ler. Plateauets Affald mod V. ei
uregelmæssigt, og Sletten trænger flere Steder dybt ind, saaledes er der N. for Neu-
münster en dyb Indsænkning i Plateauet, i hvilken Eider samler sine Kilder ved
Rendsburg, og Eiderkanalen fører fra denne By til Kielerbugten. A . for Plateauerne
ligger først de bakkede Sandpartier G e e s t e n, inden man kommer til Marsken.
3. Mellem de to Rækker af Plateauer ligger det egentlige østlige Lavland,
uregelmæssig af Form og afbrudt ved mindre, lave Plateauer, navnlig i den mid-
terste Del. Det begynder mod 0. med Weichsel- eller Warschaubceknet mellem det
polske og preussiske Plateau, begrænset mod 0. af det vestrussiske Plateau; Bæk-
net gennemstrømmes af Weichsel og i sin østlige Del af dennes Biflod Bug med
Narev. Paa den anden Side Weichsel bliver Lavlandet bredere, gennemsnitlig er
det 100 km; bredest er det mellem Weichsel og Oder, men her deles det i to om-
trent parallelle Striber ved lavere Plateauer: Posens Søplateau (højst 200 m), der
som en Trekant er lejret mellem Weichsel og Warthe, og flere mindre Plateauel
mellem Warthe og Oder i Linjen Posen-Frankfurt, hvilke atter ved Obra deles i
to Afsnit. Den sydlige Stribe gennemstrømmes af Warthes mellemste Løb indtil
dennes Bøjning mod N. ved Schrimm og fortsættes derpaa gennem Obra Bruch til