Det mellemeuropæiske Lavland.
297
endnu noget mod NV., det nordlige drejer mod N. gennem Holsten og Slesvig. Mel-
lem de to Højdedrag ligger det egentlige østlige Lavland.
1. De sydlige Højdedrag, Fortsættelsen af det uralsk-karpatiske Pla-
teau, strækker sig fra SØ. ti NV., parallelle med Bjærgdiagonalen i de mellemtyske
Bjærge og med aftagende Højde mod V.; flere Steder træder de i Berøring med de
mellemtyske Bjærges Udløbere. Det første Afsnit er det polske Plateau, kun skilt
fra det volhynske Plateau i Østevropa ved Weichsels Gennembrudsdal; mod S.
skilles det ved den samme Flods Dal fra Karpaterne. Den østlige Del er den højeste,
her ligger Lysa Gora Højderne, indtil 610 m høje; hinsides Nidas Dal er Plateauet
endnu 400 m. Vestligere følger Tarnoivitzer- eller det øvreschlesiske Plateau, c.
300 ni højt, Annaberg ved Kosel ved Oder er c. 410 m; Plateauet er rigt paa Mine-
ralier, navnlig Kul i Egnen mellem Krakau og Beuthen, ogsaa Jærn- og Blyerts
findes der, det er derfor et rigt Industridistrikt. Fra Plateauet løber flere Grupper
mod NV. parallelle med Oder, som Katzengebirge N. for Breslau, 310 m. Paa Oders
venstre Bred følger Nieder-Lausitzer Bjærgland; kun til Oderdalen er det nogen-
lunde stejlt, mod V. bliver det fladere og fladere, gennemfuret af Oders mod N.
løbende Bifloder; Rückenberg ved Sorau er 233 m, nordligere tæt ved Oderdalen
ligger Højderne om Grünberg, 127 m. Mellem Spree og Elben hæver sig som et nyt
Afsnit Fläming, en øde, tør Ryg, kun hist og her dækket med tynd Naaleskov, men
trods sin ringe Højde — intet Punkt hæver sig meget mere end 200 m — gør den
dog paa Grund af den sluttede Form niere Indtryk af Bjærge; i den vestlige, høje-
ste Del fra Jüterbogk, Hohe Fläming, er Hagelberg 201 m. S. for Fläming ligger
den sachsiske Slette omkring Elben, bredende sig mod S. omkring Leipzig. Ogsaa
paa den anden Side af Elben strækker sig lave bølgeformede Sandhøjder, i Alt-
mark ligger saaledes Hell- eller Zichtauer Berge, 160 m. Disse Højder danner Over-
gangen til Lüneburger Heide, der naar til Egnen mellem Stade og Bremen; over den
c. 100 m høje Ryg hæver sig enkelte Punkter, Wilsedehøjderne N. for Soltau er
171 m. Det er Hedestrækninger bevoksede med Klokkelyng (Erica Tetralix), enkelte
Steder findes ogsaa Eg og Bøg, og de frugtbarere Pletter, hvor Landsbyerne lig-
ger, er smaa Oaser; der dyrkes Boghvede, men Beboernes vigtigste Beskæftigelse
er Bi- og især Faareavl, de smaa soi’te Faar, de saakaldte Heideschnucken, er dei'es
uundværlige Husdyr; i den senere Tid er der ogsaa fundet Petroleumskilder. For
øvrigt er i de senere Aar ogsaa en stor Del af Lüneburger Heide draget ind under
Kulturen.
2. Det baltiske Højdedrag er langt mere sluttet; det er i Gennemsnit noget
over 100 km bredt, Højden tager af fra 0. til V. Ved Weichsels og Oders Gennem-
brudsdale deles det i flere Afsnit. — Fra Njemens Floddal til Weichsel strækker
sig mod SV. det preussiske Søplateau. De højeste Hævninger findes i det Indre, mod
0. er Seesker Höhe ved Goldap 310 m, mod V. Kernsdorfer Höhe S. for Ostei'ode
313 m. Plateauet er helt dækket af talrige Søer, navnlig ved Sydaffaldet, hvor de
saakaldte Masurer, sumpede Skovstrækninger, ligger; andre Steder breder sig
Sandflader som Johannisburger Heide. I den østlige Del sænker Plateauet sig mod
N. til Sletten omkring Njemen, der er 790 km — hvoraf dog kun 112 berører Tysk-
land — med et c. 100,000 km2 stort Opland, og Pregel (c. 140 km med et c. 19,000
km2 stort Opland); i Samland findes atter lave Bakker (Galtgarben, 110 m). Af-
løbet for Plateauets største Søer, S pir ding- (119 km2), og Mauer sø (104 km2), er
Angerap, Pregels Øvreløb; efter dens Bøjning mod V. optager den fra 0. og NØ.
Pissa og Inster; ved Tapiau sender den Armen Deime op til Kurisches Haff, me-
dens den selv løber til Frisches Haff. Dens betydeligste Biflod Alle kommer fra
den vestlige Del af Plateauet, hvis ligeledes talrige Søer for øvrigt har Afløb mod