296
Mellemevropas Natur og Befolkning.
eller Münsterland, som er begrænset af de rhinske Skiferbjærge og Teutoburger-
wald; imod V. skiller lave Højdedrag, c. 100 m, der strækker sig over Reckling-
hausen, Haltern og Koesfeld, dette Lavland fra det nedrerhinske. Münsterland er
godt kultiveret, Bybefolkningen er kun ringe, de fleste Indbyggere lever i smaa
Gaarde spredte over det hele Land. En lav Ryg skiller Lippe fra Ems. Begge Flo-
derne udspringer paa Senner Heide (se p. 281); den første bliver sejlbar ved Hamm
og omflyder Højderne ved Recklinghausen, før den naar det nedrerhinske Lavland.
Ems c 330 km, løber først mod NV-. langs Teutoburgerwald, indtil den ved Rheine,
40 m, gennembryder de sidste Udløbere af Bjærgene; herfra løber den omtrent lige
mod N. til Papenburg, banende sig besværlig Vej gennem Sandet og optagende vec
Meppen i højre Bred Haase; ved Greven bliver Floden allerede sejlbar, men paa
Grund af Sandet har man maattet anlægge en Kanal langs Floden; V. for Floden
ligger Højmosen Bourtanger. Ved Papenburg begynder Ostfrieslands Marskegne,
saaledes mellem Ems og Dollar tbugten Rheiderland, nordligst ved Kysten border-
land og H ar rling erland. I Landskabet 0. for Ems er Vandskellet mellem Ems og
Wesers Opland meget ringe. Det meste er store Mosestrækninger; N. for Haase hæ-
ver sig det sandede, tidligere skovbevoksede Hümmling, 60 m, nordligere ligger Mo-
serne Saterland og, mellem Aurich og Oldenburg, Hoch Moor.
4. Det sidste Afsnit er Landet omkring nedre Weser og Aller med dens Bi-
floder. Weser træder ved Minden (se p. 280) ned i Lavlandet og løber nu 105 km
mod NNØ. til Foreningen med Aller. Dens Tilløb paa denne Strækning ei ubetyde-
lige, det største kommer fra den 32 km2 store Steinhuder Meer, en ægte Type paa
en Lavlandsniose, der stadig er i Udvikling; Flodens venstre Bred er lav og sumpet,
paa højre Bred ledsages den af lave Sandhøje. Den c. 260 km lange Aller udspringer
155 ni over Havet N. for Harzen og antager fra Öbisfelde, hvor Lavningen Drøm-
Ung ligger, den nordvestlige Hovedretning; sine største Tilløb modtager den i venstre
Bred- Oker, Fuse, der løber i Aller ved Celle, hvor Floden bliver sejlbar, og Leine,
den største af dem alle, kommende fra Eichsfeld. Efter at Aller noget neden for Ver-
den, 20 m, har forenet sig med Weser, løber denne mod NA . til Foreningen med den
fra Weserbjærgene kommende Hunte. Wesers venstre Bred er stadig flad og maa
beskyttes ved Dæmninger, medens højre ledsages af Sandklitter; paa den højeste
af disse ligger Bremen, 6 m. Den sidste Del af Wesers Løb er rettet lige mod N.;
tidligere dannede den et vidtforgrenet Delta med Arme til Jadebugten, saaledes at
Marsklandet Butjadingen (af buten Jade, o: uden for, hinsides Jade), var en 0, nu
har Menneskeværk trængt den sammen i een Flodseng. Langs højre Bred ligger
ligeledes rige Marskegne som Oster stade og, nordligere langs Weserbugten, Wur-
sten. Lüneburger Heide danner Vandskellet mellem Wesers og Elbens Opland og
tillige Grænsen mellem den vestlige og østlige Del af det mellemevropæiske La\-
land. — Weser med Werra er c. 700 km, Oplandet c. 48,000 km2.
b. Den østlige Del af det mellemevropæiske Lavland gennemskæres vel ogsaa
af store Floder i nordvestlig Retning, Elben, Oder og Weichsel, men her deles dog
Lavlandet naturligere i Bælter, der gaar parallelle med Breddeki edsene, idet der
mod S. og N. løber to Rækker af Højdedrag eller Plateauer, Fortsættelser af det
uralsk-karpatiske og det uralsk-baltiske Plateau, der gaar gennem den østevropæi-
ske Slette (se I p. 9), hvorfor der ogsaa ved Beskrivelsen gaas Ira 0. til V. Det
sydlige er af højst forskellig Beskaffenhed i geologisk Henseende og tillige det
mindst sammenhængende, det gaar fra Karpaterne i nordvestlig Retning; det noi ei-
lige gaar langs Østersøens Kyst. Ved Lüneburg nærmer de to Plateauer sig hinan-
den, kun skilte ved Elbens Dal, for derpaa atter at fjærne sig; det sydlige fortsættes