Det mellemeuropæiske Lavland.
295
mellem Arnhem og Nijmegen begynder det egentlige Delta. Ikke altid lykkes det
at holde Floden inden for Dæmningerne, undertiden gennembryder den dem, især
naai1 der er Isgang, og forvandler det omliggende Land til en Sø, saaledes danne-
des i Begyndelsen af det 15. Aarhundrede en Vrimmel af Smaaøer, Biesbosch, som
dog nu atter for en stor Del er forvandlet til sammenhængende Marsk; men denne
Flodens Tilbøjelighed til Oversvømmelse er paa den anden Side Hollands bedste
Værn mod indtrængende Fjender. Boligerne ligger paa naturlige eller kunstige Høj-
der; Jordbunden er af meget ulige Beskaffenhed, snart sumpet, snart sandet og
dækket med Hede, som de ovennævnte veluviske Højder, snart bestaaende af de
yppigste Enge, som Landskabet Betuve (Insula Batavorum) mellem Waal og Lek.
men som Helhed er Holland et særdeles frugtbart Land; Marskomraadet indtager
over Halvdelen af Landet.
Delingen af Floden begyndei* ved Pannerden; for at orientere sig gør man bedst
i at gaa ud fra den Arm, som har bevaret Navnet Rhinen, og lægge Mærke til, at
den skiftevis sender en Arm ud til venstre og til højre. Fra Pannerden udgaar til
venstre den vandrige Waal mod V., løbende til Dels parallel med Maas; efter at de
to Floder har nærmet sig saa meget som muligt ved Fort St. Andries, fjærner de
sig atter for endelig at forene sig ved Woudrichem. Den forenede Waal deler sig
noget V. for denne By i to Arme; den sydlige gaar gennem Biesbosch, kaldes der-
paa Hollandsch Diep og deler sig atter i to Arme: Haringvliet mod N., Krammer
mod S., som igen staar i Forbindelse med Oosterschelde; Waals nordlige Arm fort-
sættes som Merivede mod V. til Dordrecht, hvor den sender en Arm mod S. til Hol-
landsch Diep, en mod N. til Lek og en lige ud til Havet, den saakaldte gamle Maas.
— Den egentlige eller nedre Rhin, til hvilken vi nu vender tilbage, følger først den
saakaldte Pannerden Kanal og sender ved Arnhem en Arm til højre, nemlig den
mod N. flydende Ijssel langs Østsiden af de veluviske Højder; den udmunder i
Zuider Zee nær ved Kampen, optagende fra 0. Vecht. Rhinen selv fortsætter sit
Løb mod V. til Wijk, hvor den sender videre mod V. Lek, der løber forbi Rotter-
dam og derpaa ved Foreningen med Gamle Maas kaldes nye Maas, der deler sig i
to Arme, hvoraf den nordligste, Scheur, naar ud til Havet over Pynten Hock van
Holland. Rhinen, som neden for Wijk kaldtes krumme Bhin, vendte sig mod NV.
og udsendte atter ved Utrecht en Arm til højre, Vecht, der gik mod N. til Zuider
Zee; men nu er krumme Rhin og Vecht lukkede ved Sluser (ved Wijk) og forvand-
lede til Kanaler med stillestaaende Vand, der kun har Betydning som Afvanding
for Marsken, hvilket ogsaa gælder krumme Rhins Fortsættelse gamle Rhin, som
den kaldtes, dei’ løb mod V. forbi Leyden og naaede Havet gennem Klitterne ved
Kativijk, hvor den nu er spærret ved store Sluser; paa Romertiden var gamle Rhin
Flodens Hovedarm og meget sejlbar; senere spærredes den ved Tilsanding, og til-
sidst var Vandmængden saa ringe, at man med Kunst maatte skaffe den Vej gennem
Klitterne. De her nævnte Rhinarme er dog kun de vigtigste, intet Land har saa
mange Vandløb og Kanaler som Holland. Rhinens hele Længde er henved 1250 km.
dens Opland c. 220,200 km2.
Landet S. og V. for Maas er af forskellig Beskaffenhed. Maas vender sig ved
Liége, 62 ni, mod N. og træder ved Maastricht ned i Lavlandet; den optager derpaa
i højre Bred Roer (se p. 277) og Niers, kort efter drejer den mod V. I Landskaberne
Limburg og Nordbrabant V. for Floden ligger Sumpene Peel. S. for Nordbrabant
breder sig den henved 4000 km2 store Hede Campinen (indtil 100 m høj), der tillige
danner Vandskellet mellem Schelde og Maas; Campinen bliver dog mere og mere
indvundet til Agerland.
3. Landet omkring øvre Ems og Lippe er det saakaldte ivestfalske Lavland