294
Mellemevropas Natur og Befolkning.
narde hell ned i Sletten. Ved Gent. hvor den oplager i venstre Bred Lys (I-W),
forandrer den sil nordlige Løb til el østligt, indtil den ved Foreningen med Bender
dX mod NØ., optagende her et helt System af Floder, «er k— ra delave
Brabants Højland og forener sig i Rupel; ved loreningen med Rüpel er Scheele c.
foo m bred Ved Antwerpen (2 ■„), hvor Bredden er c. 800 m, Dybden over 10 m
T™;,andet betydeligt! drejer den mod NV. og træder snart efter md i Deltaet,
indesluttende mellem sine mægtige Arme de zeelandske Øen Hovedarmen ester-
scheide (ogsaa Hont, saaledes kaldet efter en tidligere Kystflod) gaar lige mod .
1
Schelde ved Antwerpen.
ud til Havel Den nordlige Arm, Ooslersehelde, som tidligere blandede si Vand
med Maas’ og Rhinens, er fra !867 lukket ved en Jæmbanedæmmng og i Færd
med at tilsande, saaledes at Øen Beveland knyties til Fastlandet; ogsaa Øen Ha
Zren er ved iærnbanen sat i Forbindelse med Fastlandet. Marskegnene, hvorl.1
disse Øer hører naar mod S. omtrent til en Linje mellem Brugge og Antwerpen og
Mtager i Belgien i det hele et Areal af c. 1150 knA Scheldes Lob i Belg.cn horer
for s*ørs^e^ (se p. 278) ned i Lavlandet og fortsætter sit Løb
mod NV indtil Optagelsen af Lippe i højre Bred. Denne Del af Dalen, der inde
sluttes af Bjærge paa begge Sider, nemlig mod V. det lave Højdedrag die V ,
mod 0 de rhinske Skiferbjærge, kaldes Kølns eller Bonns Lavland, xed Køln 38 ,
blht RMnen sejltar for større Fartøjer. Fra Wesel, 16 m, hvor den optager L.ppe,
begynder Rhinen at slaa ind mod V., og mindre Delinger af Floden viser sig som
Forløbere paa Deltaet; det omliggende Land er helt lavt, Floden forhøjer (hges°
de andre Vandløb) stadig selv sin Flodseng, store baade kunstige og natuilioe Dæ
Xger forhindrer den fra at svømme over; efter Gennembrudet a nogle ganske
Le Højdedrag, de veluinske Højder mod N. (indtil 110 m) og Re,elm.,aid mod S-,