Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
Klima, Plante og Dyreverden. 301 Kehdingen og Land Hadeln; kun ved Cuxhafen træder Geesten helt ud til Kysten. Elbens Længde er c. 1160 km, dens Opland c. 143,000 km2. 4 5. Klima, Plante og Dyreverden. a. I Hovedsagen danner Klimaet Overgangen mellem det vestevropæiske Kystklima og Østevropas Fastlandsklima. Som omtalt p. 11 støder tre klimatiske rovinser, den oceanske, baltiske og pontiske, sammen i Mellemevropa. Den større vestlige og nordlige Del af Mellemevropa tilhører de to første, den mindre østlige den pontiske Provins. Mest udpræget er dette sidste Klima i Ungarn og Karpa- terne. I Ungarn er Forskellen mellem den koldeste og varmeste Maaned 23—25 ° C.; Buda-Pest, der ligger 153 m o. H., har saaledes en Middeltemperatur paa 10.7 °. J^UanSTr 1)4’ JuIiS 22,35 Hermannstadt (414 m o. H.), har en Middeltemperatur a 8,3 , Januars er c. 4, Julis + 9 <>. Ungarns aarlige Regnmængde er ikke stor den varierer omtrent mellem 45 og 60 cm, Debreczin har dog c. 62. I Karpaterne er selvfølgelig Nedbøren større end i Ungarn, der har mest Regn i Forsommeren, men dog ikke saa betydelig som i andre Bjærge, kun enkelte Steder naar den 100 og intet Punkt har mere end 120 cm; paa Grund af den mindre Fugtighed findes der ogsaa kun ringe evig Sne. I den øvrige Del af Mellemevropa er det egentlig kun ved Ydersiden, at man tydelig mærker Modsætning mellem det oceanske og baltiske Klima, de indre Partier danner mere Overgangen til andre klimatiske Bælter eller har paa Grund af de sær- egne Jordbundsforhold et helt ejendommeligt Præg. Særlig danner Alpekæden med Højsletterne ved den nordlige Fod en Region for sig (se p. 255). Bjærgene udelukker (let sydevropæiske Klimas Indflydelse og gør, at der forholdsvis er ringe Forskel paa Middeltemperaturerne i Mellemevropa, Forskellen er fra N. til S naar frases hojerc Bjærgegne. højst 4 ». De største Ekstremer findes i Retningen fra SV til NØ Rhindalens Middeltemp, er 10-11» (Speyer c. 9,„ Trier 9.,), Ostpreussens ' ( osen 8,1 ’ Jan- -T- 1,5, Juli 18,8), derimod har, naar man gaar fra S. til N., unchen 7,2 o (jan> 2j6, Juli Regensburg (358 m o. H.) 8,2 0 (Jan. • 2,1? Juh 18,70), Leipzig c. 8,5, Hamburg 8,2 o (Jan. 0,4, Juli 16,6 °). Heller ikke er For- skellen paa Aarstidernes Temperatur stor; mod V. er Forskellen paa den koldeste og xarmeste Maaned 17—18, mod 0. ved Weichsel stiger den til 21—23 °. Saaledes har Brüxelles en Middeltemp. paa 10 o, Januars er 2,3, Julis 18,3; Hannovers Middel- tenipt. er 9;1, Januars 0,5, Julis 17,9; Berlins Middeltempt. er 8.6 •>, Januars • 0o Julis 18,4; Dresdens Middeltempt. er 8,7 o, Januars 0;1, Julis 18,2; Warschaus Middel- tempt. er 7,2, Januars er _l_ 4,4, Julis 18,6; Wiens Middeltempt. er 9,7, Januars _jl_ 1,7, Julis 20,50 C. Regnmængden er selvfølgelig størst ved Nordsøen, i Gennemsnit 80 cm, Hamburg har c. 72, mindre i de østlige Egne, Berlin har c. 58, Breslau 52 cm- dog er Forskellen mindre, end man kunde vente, da Lavlandene giver de fugtige V est- og Sydvestvinde Adgang, den er her gennmsnitlig 50—60 cm, enkelte Steder synker den til c. 40 cm; Bjærgegnene og Højsletterne, der staar under Alpernes Ind- flydelse, har ogsaa en betydeligere Regnmængde, naar undtages enkelte Steder, hvor (len paa Grund af særlige lokale Forhold synker til 50—60 cm, i de højeste Regioner ide mellemtyske Bjærge kan Regnmængden stige til c. 150 cm aarligt. Den meste Regn i Mellemevropa falder i den varmere Tid, navnlig om Sommeren, og jo stær- kere jo længere man fjærner sig fra Kysterne. c. Den forholdsvis ringe Forskel i Middeltemperaturerne og de i det hele jæv- nere Overgange i Klimaet gør, at P 1 a n t e 1 i v e t er præget af en stor Ensartethed,