302
Mellemevropas Natur og Befolkning.
i alt Fald hvad de nordligere Egne angaar, om ogsaa det noget forandrer Karakter
fra V til 0. og ind i Landene, idet det saa at sige bliver mere og mere robust for at
kunne modstaa det barskere Klima. Men i det hele er Mellemevropas landskabelige
Præg og dets Kulturplanter væsentlig de samme, endskønt der naturligvis lindes
store Modsætninger som mellem Hollands fede Marskegne og Hede- og Sumpstiæ v-
ningerne i det østlige Lavland. Om end Skovene i Udstrækning ikke kan maale sig
med Østevropas, maa Mellemevropa dog kaldes skovrigt, ja mange Steder er endog
henved Halvdelen af Arealet skovklædt; navnlig er dog Bjærgegnene rige paa Skov,
ligesom den frit faar Lov at brede sig i de tyndt befolkede sumpede Strækninger.
De mest fremtrædende Skovtræer i Lavlandet er Bøg, Eg og Fyr; den første er mest
udbredt mod V., om ogsaa den naar helt til Østevropas Grænse, Egen og Fyrren
mest i de østlige Egne; længere mod S. faar Skovene et mere syd- og østevropæisk
Præg; saaledes bliver den ægte Kastanje almindelig, og Ungarns Skove, ligesom hele
dets Planteliv, har for en stor Del østevropæisk Karakter.
Dyreverdenen, der hører til den I p. 83 omtalte palæarktiske Region og
særlig den evropæiske Underafdeling, er i det hele lidet ejendommlig og langtfra
rig os den bliver det selvfølgelig mindre med Aarene, efterhaanden som Kultur-
landet trænger den tilbage. De store vilde Rovdyr er for største Delen udryddede.
Kun i de højere Bjærgegne og paa de ungarske Stepper og de mere øde Strækninger
mod 0. kan de findes. Bjørnen forekommer kun ganske sjældent i Højbjærgene;
Ulven er endnu almindelig i Karpaterne og kan træffes i de afsides liggende Skove
oi? paa den ungarske Steppe, men i Tyskland er den helt udryddet; ogsaa Lossen
er endnu almindelig i Karpaterne og kan findes i Schweiz; Vildkatten lever bl. a.
paa de ungarske Stepper, der i det hele har Steppens Dyreliv, Bæveren, som før
har været meget almindelig i Mellemevropa, findes nu kun ved Elben; Vildsvin,
Kronhjorte, Raadyr o. a. bliver stadig sjældnere; om Dyrelivet i Alperne er der’talt
ovenfor Særlig karakteristisk for Mellemevropa er de insektædende Dyr, som Muld-
varp, Pindsvin og Spidsmus. I Fugleverdenen nævnes de almindelig udbredte Mark-
o« Skovhøns. Hugormen findes ogsaa meget udbredt N. for Alperne; i Ungarn fin-
des Sandhugormen. Husdyrene er de samme som i Vest- og Nordevropa; kun mod
S. findes andre, som Bøflen i Ungarn.
§ 6. Befolkning og historiske Forhold.
Mellemevropas Befolkningsforhold er meget uensartede og brogede, en naturlig
Følge af Manglen paa Naturgrænser mod S. og navnlig mod V. og 0. Overvejende
bebos det vel af Germaner, men ogsaa de andre Grupper af den eranske Race er
repræsenterede, navnlig den slaviske. Den mongolske Race stiller et betydeligt Kon-
tingent i Ungarn.
1 1 de ældste Tider boede i de sydlige Dele, Karpaterne medregnede, Kelter; om
de ogsaa har været udbredte over de nordlige Dele, er ikke ganske sikkert i alt
Fald var Landet N. for de mellemtyske Bjærge paa Romernes Tid beboede af Ger-
maner Navnet Tyske, af thiuda eller Teutoner, o: Folk (teudisca, o: det folkelige
Sprog’i Modsætning til de lærdes), opkom først senere. Mod V. dannede omtrent
Rhinen Grænsen mellem dem og de vestlige Kelter, mod 0. naaede Germanerne
omtrent til Weichsel; hinsides denne Flod fulgte mod N. ved Kysten de lettiske
Folk, sydligere boede Slaverne (Navnet skal komme af en russisk Stamme Slove-
ninu, Flertal Slovene). Desuden mærkes i Oldtiden de illyriske Pannonier i Ungarn
indtil Donau, Daker og Geter (se p. 108) i Transsilvanien og Jaryger midt i Ungarn.