Befolkning og historiske Forhold.
303
-en Folkevandringen bragte i høj Grad Omvæltning i disse Forhold. Hunnerne
trængte ind i Ungarn, og efter deres Riges Opløsning (453) kom Østgoterne, ligesom
det gotiske Folk Gepiderne gjorde sig uafhængig i den ungarske Slette. Senere føl-
gel Longobarderne, kommende fra N. over Karpaterne, og ødelægger før de 568
drager til Italien, Gepidernes Rige; i det 6. Aarh. besætter det tatariske Folk Ava-
rerne en Del af Landet om Donau, deres Rige strakte sig mod V. over Wien til Enns
De underkuedes senere af de indtrængende Slaver, ogsaa en stor Del Tyske indvan-
drede under Karl den Store. Ved Aar 900 trængte de mongolske Magyarer fra nedre
Donau og Egnene mellem Don og Volga ind i Ungarn og gjorde Ende paa det sla-
viske Rige Stormähren. Saaledes er
her i den sydøstlige Del af Mellem-
evropa Magyarerne kilede ind mel-
lem de slaviske Folk. Endelig be-
mærkes, at mange Daker paa Kors-
togenes Tid vendte tilbage N. for Do-
nau. hvorfor man finder en Del Ru-
mæner (Valakker) i Transsilvanien.
Lige saa store Forandringer fore-
gik paa Folkevandringens Tid i clet
vestlige og nordlige Mellemevropa.
Fra Nordtyskland trængte Germa-
nerne mod S. til over Alperne, dog
saaledes at enkelte Egne beholdt den
romanske Befolkning og Germanerne
stærkt blandedes med Kelterne; ogsaa
det nordlige Gallien besattes af Ger-
maner. Mod 0. fik derimod Slaverne
Overhaand; ved Karl den Stores Tid
kan Grænselinjen mellem Slaver og
Germaner i Hovedsagen drages mel-
lem Kiel og Nürnberg. Ved delte
Tidspunkt begyndte imidlertid Ger- Magyarertyper. Landmænd fra Alføld (Debreczin).
manerne atter al trænge Slaverne
de, underkuede dem med Voldsomhed og paatvang dem Kristendommen,
e læ runger, som før var slaviske, er nu helt germaniserede; enkelte Smaa-
S0n\7em/erne 1 Lausitz «g Kaschuberne (Kassuberne) i Vestpreussen,
!as“'e‘nc , Ostpreussen, er helt isolerede, og Czecherne i Bøhmen er paa de
ende Cde M 'frn’ane,ne- KamPen ”’»>1™ de to Grupper er endnu staa-
ende, men Slavernes Modstandsevne er i stærk Tillågen, navnlig mod SØ. i de øster-
rigske Lande og i det østlige Preussen. Her behandles først de Ire større Folke-
grupper i Mellemevropa, hvorefter de mindre omtales.
1. Maggarer (udi. Madjarer), et mongolsk Folk, der vistnok staar mellem de
fmsk-ugnske og tyrkiske Stammer eller er en Blanding af dem, har uskadt bevaret
stor? i" I- SPr°f “ Gre” “f de finsk-u8riske SPro8- Tidligere taltes det kun af det
F„"b £ e“e ta“e TySk eller Latin’ som især br"8les »He
offentlige Forhandlinger, men i vor Tid har Hadet lil alt, hvad der er lysk giort
Wr8M„T .e Na,i0nens SPr°S' °8 der har udviklet sig en rig national Littera-
. . Magyarerne lever væsentlig af Agerdyrkning og Kvægavl, elsker Sletten og fore-
. kkei Landet for Byen; Handel og Industri er derfor ogsaa mest i Hænderne paa
Jøderne og 1 yskerne, hvilke sidste bor i større Kolonier i Ungarn, dels mod N ved