Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
306 Mellemevropas Natur og Befolkning. mellem Øvre- og Nedretysk naar ud over de mellemtyske Bjærge ned i Lavlandet saaledes at Øvretysk er det overvejende. Grænsen begynder V. for Maas omtient ved Tienen og gaar over Venloo, Krefeld, Elberfeld til Olpe, hvorpaa den fort- sættes mod NØ. over Münden til Saales Forening med Elben, overskærende Hai zen, i überharz findes dog en øvretysk Sprogø omkring Klausthal. Grænsen fortsættes videre over Wittenberg og Fürstenberg ved Oder, indtil den naar den polske Sprog- grænse mellem Obra og Warthe. Til Øvretyskerne hører: 1) Schwaberne mellem Alperne, Vogeserne og Lech, de deles i de egentlige Stirnaber mellem Schwarzwald og Lech, Burgunderne 1 Schweiz os Allemanerne i Rbindalen mellem Vogeserne og Schwarzwald; de sidstes Dialekt kaldes ogsaa den ømerhinske. 2) Bagrerne, egentlig Bojavarer, Navnel stam- mer fra deres egentlige Hjem Bøhmen (Bojohæmum, Bojoheim), hvor de ei op- staaede ved Foreningen af flere Siammer, deriblandt Markomannerne; nu bor de mellem Lech og Leitha, altsaa i del egentlige Bayern og de fleste østerngske Lande man laler om den egentlige bayerske, den østerngske og tyrolske Dialekt. Medens de schwabiske og bayerske Dialekter er ægle øvrelyske, kaldes de følgende ofte de mellem tyske. 3) Frankerne, der tidligere deltes i de npuanske og sahske, af Hm e de sidste indvandrede i Gallien i Begyndelsen af Middelalderen. Frankerne bor om Main i Hessen og de rhinske Skiferbjærge (undtagen Sauerland, hvor der tales nedrelysk) og falder i tre Grupper efter Dialekterne: den egentlig frank,skei Mam- landet, den hessiske, N. for Main, og den rhin/rankiske, > Skiferb,ærgene. 4^ rim- ringerne bor mellem Harzen, Saale og Thüringerwald; deres Sprog er egentlig en Blanding af øvre- og nedretysk, dog saaledes at del første har Overvæglen og ogsaa har udbredt sig mod 0. i de tidligere slaviske Lande indtil den polske Sprog grænse, her kaldes Sproget det øvresachsiske. „ . . , . NT . Til Nedretyskerne hører: 1) Friserne. Oprindelig taltes frisisk langs Nord- søens Kyster fra Scheldes til Wesers Munding; Folket deltes i Vest friser til Zuidei Zee Mellemfriser i Friesland til Lauwers Zee og Østfriser i Groeningen, Ost nes- land og Oldenburg. Derpaa fulgte Nordfriserne i det vestlige Holsten og Slesvig, skilte fra de øvrige ved Sachserne i Hadeln Land og ved Elben; disse har dog aldrig staaet i politisk Forbindelse med de andre Friser. Nu er det frisiske Sprog imidlertid uddød de fleste Steder, kun i Friesland, Saterland og paa de nordf 11- siske Øer tales det endnu. Frisisk tales nu kun af c. 20,000. 2) Hollænderne deies Sprog maa dog paa Grund af en tidlig udviklet Litteratur betragtes som selvstæn- digt og ikke som en Dialekt af det nedretyske; det hollandske Sprogs Grænse mod 0 følger den politiske Grænse mod Tyskland indtil Emmerich mod S. 3) 1 lam- lænderne; deres Sprog, der tales i Brabant og Flandern, er igen mere en Dialekt af hollandsk, den største Forskel bestaar i Ortografien; først eiter Adskillelsen mel- lem Holland og Belgien har det flamske Sprog arbejdet sig frem ti større Selv- stændighed. Alle andre Nedretyskere sammenfattes under Navnet 4) Sachserne, den sachsiske Dialekt, det egentlig plattyske, deles gerne i den westfalske, mellem Rhinen ou Weser og den nedresachsiske, omkring Elben; ved Germamsering af de tidligere slaviske Lande er den sidste ogsaa udbredt over Mecklenburg, I ommern og Preussen; ogsaa i Holsten og den sydlige Halvdel af Slesvig tales den, en Linje omtrent mellem Flensborg og Tønder skiller tysk og dansk. Germanernes Antal i Mellemevropa er c. 84 Mill. Som en naturlig Følge af de mange fremmede Elementer, de har optaget i sig, og af de enkelte Landskabeis forskellige Natur — man lænke blot paa Modsætninger som Alpelandskaberne og Marskegnene - er der vel betydelige Afskygninger mellem Germanerne, og Split- telsen har derfor ofte været stor, ja større end blandt mange Folk, hxoi Aislam