312 Østerrig-Ungarn.
Udførslen af Industrivarer er taget betydeligt til, men den foregaar mest til Landene
mod 0., Rusland og Balkanstaterne, medens Indførslen er langt større fra V., hvor
Riget grænser op til store Industrilande, og i det hele kan Østerrig-Ungarn paa
Grund af sin kontinentale Beliggenhed ikke tage saaledes Del i Verdenshandelen
som Vestevropa; som Handelsstat staar den tilbage ikke alene for Sorbritannien,
Tyskland og Frankrig, men ogsaa for Holland og Belgien, samt Rusland. Kyststræk-
ningen er kun ringe, og Søhandelen foregaar tilmed saa at sige kun over een By,
Triest, da Forbindelsen mellem Dalmatiens Havne og det Indre er besværlig; tillands
er der kun bekvem Adgang gennem Lavningen mellem Alperne og Bøhmerwald for
ikke at tale om den snævre Elbpassage mod NV. Af særlig Vigtighed for den
indenlandske Handel er Skibsfarten paa Donau, der i Østerrig-Ungarn har en
Længde af c. 1360 km, og ikke uden Grund er Landet blevet betegnet som „Donau-
staten“; men i øvrigt er den ikke rig paa sejlbare Flodveje, og tilmed er der ingen
Forbindelse mellem de enkelte Flodsystemer. Den udenlandske Handel, af
hvilken godt 90 % foregaar tillands, føres for omtrent Halvdelens Vedkommende
med Tyskland, dernæst kommer Storbritannien, Italien, de Forenede Stater, Rus-
land, Schweiz og Frankrig. Medens Værdien af Udførslen fra 1874 til 1905 betyde-
ligt oversteg Indførselsværdien i Modsætning til de fleste andre Lande, er det i de
senere Aar omvendt; 1905 var Værdien af Indførslen endnu c. 2146 og af Ud-
førslen 2244 Mill, østerr. Kroner (1 Kr. = c. 76 Øre), 1911 var Tallene henholds-
vis 3191,7 og 2404,3 Mill. De vigtigste Udførselsartikler er Landbrugsprodukter,
Tømmer, Fabriksvarer, der som nævnt mest gaar mod 0., de vigtigste Indførsels-
artikler er Raastoffer, saaledes Kul, hvoraf der indføres langt mere, end der ud-
føres, og Fabriksvarer, fra de vestlige Naboer. Handelsflaaden bestod 1911 af
16,695 Skibe med i alt 572,129 Tons Drægtighed, hvoraf 510 Dampskibe, med
522,980 T. Dr., Resten Sejlskibe, der næsten alle er Kystsejlere, Fiskerbaade, Læg-
tere osv.; der indløb s. Aar c. 190,000 Skibe og udgik omtrent ligesaa mange, men
deraf var de c. 177,000 indenlandske Skibe, der mest gik i Kystfart.
Østerrig-Ungarn bestaar ifl. Lov af 21. Decbr. 1867 af lo i Forfatning og For-
valtning selvstændige konstitutionelle Monarkier: Kejserdømmet Øster-
rig eller „de i Rigsraadet repræsenterede Lande“, og Kongerieget Ungarn (Magyar-
orszåg) eller „den ungarske Krones Lande“. Men over for Udlandet er det eet Rige,
idet de ikke alene ved den fælles Regent staar i Personalunion, men ogsaa reelt er
forbundne ved en Række Fællesanliggender. Monarken, der altsaa baade er Kejser
af Østerrig og Konge af Ungarn, har en Fyrstes almindelige Prærogativer. Fælles-
anliggender er: Udenrigske Sager, Hær og FIaade, Finanser, for saa vidt de ved-
rører de fælles Udgifter, desuden mere eller mindre en Mængde Sager, der berører
fælles Interesser, som kommercielle Anliggender, særlig Toldlovgivningen, indirekte
Skatter, Møntvæsen osv., samt siden 1880 Administration af Bosnien-Herzegovina
(Rigsfinansministeren). Fællesanliggenderne styres af 3 Rigsministre, Ministe-
ren for det kejs. kgl. Hus og de udenrigske Anliggender, Rigskrigs- og Rigsfinans-
ministeren, og den lovgivende Magt har de to Delegationer, hver paa 60 Med-
lemmer, der vælges af de to Rigers lovgivende Forsamlinger: 20 fra hvert af Over-
husene, 40 fra hvert af Underhusene, Delegationerne møder hvert Aar skiftevis i
Wien og Buda-Pest.
Efter Forfatningen i Østerrig, hvilken hviler paa Lov af 26. Febr. 1861
(revideret flere Gange, sidst 1907), hvorved den konstitutionelle Regeringsform ind-
førtes, har Kejseren den udøvende Magt, med et Ministerium paa 8 Medlemmer
samt tre nationale Ministre for Czecher, Polakker og Tyske ved Siden, og deler den
lovgivende Magt med Rigsraadet, der bestaar af Herrernes Hus (Herren-