Historiske og politiske Forhold.
311
n°M°n5 p henVed, 4 MiIL HeSte fmdeS de fleste 1 UnSarn; Geder og Svin, over
1 ilill., findes over det hele, Østerrig har flest af de første, Ungarn af de sidste;
je kræavlen (i alt c. 56 Mill. Sikr. Fjerkræ) er særlig betydelig i Bøhmen. Silke-
A ' e n dn'es lsær 1 Styrol og Transsilvanien samt i den sidste Tid mere og mere
i Ungarn. Der er noget Fiskeri ved Adriaterhavet, men betydeligst er Flodfiske-
ræt i Ungarn, navnlig i Theiss (se p. 291); i 1908 var Udbyttet af Fiskeriet i Ungarn
’ , ~ Landet er ngt paa Mineralier og navnlig paa Erts, men Bjærg-
V æ 1 d 1 ! H e n svarer endnu langtfra til, hvad Landet kan yde. Der findes Guld
og S ø 1 v i de ungarske Malmbjærge og Transsilvanien, Sølv ogsaa i Bøhmen J æ r n
i alle Kronlandene, undtagen Vorarlberg, Kystlandet og Dalmatien; navnlig er der
rige Jærnlejer i Steiermark, Nedreøsterrig og Kärnten, ogsaa i Bøhmen, Mähren o«
vieungarn samt i det sydøstlige Ungarn; Produktionen, der en Tid har været i Til-
agegang, er nu atter i Stigen, 1892 produceredes c. 940,000 Tons, 1905 lfi Mill
Tons Raajærn. Kullejer findes over hele Riget (Salzburg undtaget), navnlig i
ø men Mahren og Schlesien, og Udbytningen er i stærk Stigen; 1873 producerede
Østenig henved 15,8 Mill. Tons, 1892 henved 25,5 Mill. T„ og Ungarn 3,6 Mill. T-
190a opgaves I reduktionen for hele Riget til c. 13,7 Mill. T. Stenkul og 28 8 Mill T
mrUnt ’ A andre MetaIler nævnes Tin> fra Bøhmen, Kobber, især fra Ungarn
v y.( Zink (Gallzien), Grafit (Bøhmen, Mähren, Steiermark), Kviksølv fra
Kram (Idna), men ogsaa ira Ungarn og Transsilvanien. Paa Salt er Østerrig-
Ungarn meget rig, navnlig Andes del i Galizien, Bukovina, Maramaros og Salzkam-
mergut; fra Isir,en og Dalmatien faas Mængder af Søsalt. Desuden findes der navn-
hg 1 Øvre- og Nedreøsterrig, Salzburg og Ungarn, Rigdom paa Mineralkilder. —
eI mangier saaledes ikke paa Betingelser for I n d u s t r i e n, som ogsaa har hævet
sig betydeligt i de senere Aar, om end den vel endnu ikke kan dække Landels For-
brug Del gælder dog særligt de østerrigske Lande, i Ungarn er Industrien endnu kun
1 sin Begyndelse, naar undtages Hovedstaden; i 1890 angaves c. 25 % af Befolknin-
gen at være beskæftiget ved Industrien, medens der i Ungarn kun var 5 % og
ndustrien der har for en stor Del Karakter af Husflid; i 1905 var Procenten for de
o ånde c. 27 og 14. De vigtigste Industriegne er Bøhmen, Mähren Schlesien og
Nedreøsterrig, desuden Øvreøsterrig, Vorarlberg, Steiermark, Kärnten Krain hvor
iæ™” æ” er Ü be,ydeli« Opkomst. Endnu vigligere er dog Tekstilindu-
slnen navnlig i Bomuld, men ogsaa i Lærred. Uld og Klæde. Af andre
ndustngrene nævnes Mølleindustrien, særlig i Bøhmen og Ungarn, Glasfabrikatio-
nen i Ungarn, Ifcrvareindustnen, især i Bøhmen og de andre østerrigske Lande,
rnnnn \°? C^arWbnkatlonen> der er et Statsmonopol (1905 beskæftigede den c.
W rbejdere), 1 rævarefabnkationen, Garverierne og de kemiske Fabrikker
saml Silkevæverierne, de sidste i Sydtyrol og Wien, hvilken By for øvrigt har stor
industri af alle Slags fra Ølbryggerier og Maskinfabrikker til Fabrikker i Guld
Sølv og Instrumenter samt Luksusindustri; Roesukkerfabrikkerne og Ølbryggerierne
MrngliannS,Orl 2PSVing 1 Bøhnien °S Mähren (1905 produceredes i Østerrig c. 19,8
i . il 01) Handelen indtager ikke nogen høj Rang i Forhold til Landenes
Støn else. Vel er den blevet meget fremmet i de senere Aar ved Udviklingen af Sam-
færdselsmidlerne, der var meget forsømte før 1866; navnlig er Jærnbanenettet vokset,
især i \\ lenerbæknet, og Baner som dem mellem Wien og Triest og de mange Alpe-
baner har gavnet Omsætningen betydeligt; 1866 var der i alt c. 6000 km Jærn-
h“",1;,*8®1 '-'■i2i0-500 kl" hvoraf c. 12,200 i Østerrig, 1911 var der 46,088 km,
hvoraf 23,070 i Østerrig, 21,062 i Ungarn og 1954 i Bosnien-Herzegovina; af Tel e-
7V1V0 7” *L'r TJ1,?'. T C: 49’000’ hvoraf c- 35 000 i Øslerri8. >911 var der
, 0, hvoraf 49,95. 1 Østerng, 25.068 1 Ungarn og 4102 i Bosnien-Herzegovina.