310
Østerrig-Ungarn.
Modsætninger har indvirket meget uheldigt, staar paa et højst forskelligt Trin i de
enkelte Lande. Oplysningen er i det hele ringe, om ogsaa den maa siges at være i
Fremgang, ogsaa i de ungarske Lande, efter at disse har opnaaet politisk Selvstæn-
dighed; daarligst staar det til i Galizien og Bukovina mellem Ruthenerne, mod S.
mellem Serbere og Kroater og mellem Rumænerne. I Østerrig kunde 1880 over 9,8
Mill, hverken læse eller skrive, i 1909 var Tallet c. 9,3; i Ungarn var de to Tal hen-
holdsvis 9,3 og 9,i Mill.; efter en Statistik fra 1900 var der i Østerrig af Analfabeter
paa over 10 Aar: af Tyske 6,9, Czecher 5,4, Italienere 17,7, Slovener 31,6, Polakker
52,6, Rumæner 75,9, Serbere og Kroater 76 og Ruthenere 79,6 %, og i Ungarn var
Analfabeter paa over 6 Aar: Magyarer 44 og Kroater 61 %. Almueskolevæsenet er
ordnet efter Lov af 1868 og 1869 henholdsvis for Østerrig og Ungarn, og der er
Skoletvang, men det gælder mest vistnok paa Papiret. I Østerrig var der 1908 22,985,
i Ungarn 19,175 Elementarskoler. For den højere Undervisning sørges der ved Real-
skoler, Realgymnasier og Gymnasier; desuden er der af højere tekniske Skoler 8 i
Østerrig, hvoraf Wiens og Prags staar højst, og en i Ungarn (Buda-Pest). Af Uni-
versiteter er der 8 i Østerrig (Wien, Prag — et czechisk og et tysk —, Graz, Krakau,
Lemberg, Innsbruck og Czernovitz) og 3 i Ungarn (Buda-Pest, Kolozsvar og Agram).
Næringsveje. Skønt meget af Østerrig-Ungarn er Bjærgland, er dog c. 94 %
af Jorden produktiv; i Bøhmen, Schlesien, Mähren og Nedreøsterrig er det produk-
tive Areal størst, i Salzburg og Tyrol mindst (her er c. 20 % uproduktivt); den upro-
duktive Jordbund er, foruden Bjærgkammene, Karstsletten og Sump- og Hedestræk-
ningerne i Ungarn. Østerrig-Ungarn er derfor fortrinsvis et Landbrugsland, og over
52 % af Befolkningen er beskæftiget med Landbruget. Agerbruget, til hvilket
henved 40 % af Arealet benyttes (henved 37 % i Østerrig og c. 43 % i Ungarn),
staar dog ikke saa højt som i Vestevropa, om end det er i Fremgang, navnlig har
baade Produktionen og Udførslen af Korn gjort store Fremskridt, især ved den
forbedrede Driftsmaade og ved Anlæg af Veje og Jærnbaner; de mest kornprodu-
cerende Lande er Ungarn, Bøhmen, Galizien og Mähren samt Øvre- og Nedreøster-
rig. Den vigtigste Kornsort er Hvede, især i Ungarn, dernæst Rug i de nordlige Pro-
vinser, Majs mod S., især i Ungarn, Ris, kun i Istrien; desuden dyrkes Boghvede,
især i Steiermark, Kärnten og Krain, Hirse i Krain, Mähren og Galizien, Kartofler,
mest i de østerrigske Lande, Sukkerroer, især i Bøhmen, Mähren og Galizien, Tobak,
navnlig i Ungarn, men ogsaa i Østgalizien, Bukovina, Dalmatien og Sydtyrol, Humle
i Bøhmen, Hør og Hamp over det hele, det første særligt i de vestlige Lande og
Galizien, det andet i Ungarn. De sædvanlige Frugtsorter dyrkes navnlig i Bøh-
men, Ungarn og Transsilvanien, Kastanjer i Tyrol og Steiermark, det vestlige Un-
garn og de sydlige Grænselande, Mandler og Figen i Sydtyrol og Dalmatien, Oliven
i Dalmatien og Istrien. V i n a v 1 e n er særdeles betydelig; man regner over 5000
km2 Vinhaver, hvoraf den mindre Halvdel gaar paa de vestlige Lande, navnlig Nedre-
østerrig, Dalmatien, Tyrol og Steiermark (kun Øvreøsterrig, Salzburg, Schlesien og
Galizien har ikke Vinavl), det øvrige paa de ungarske Lande, af hvis Vinsorter nogle
regnes til de bedste i Verden; den aarlige Høst sættes i Gennemsnit til 10 å 11 Mill,
hl, i gode Aar kan den stige til 15 Mill, og mere. Omtrent 30 % (henved 33 i Øster-
rig, c. 28 i Ungarn), i alt c. 190,000 km2, af Jorden dækkes af S k o v, og der udføres
Mængder af Træ, Rigernes vigtigste Udførselsartikel, samt Harpiks, Tjære, Potaske
osv. — Kvægavlen staar heller ikke paa det Trin, der tilkommer den, tiods den
nyere Tids Fremskridt. Faareavl drives i Mähren, Schlesien, Bøhmen, Nedreøsterrig
(for øvrigt har den i de senere Aar været i Tilbagegang i de østerrigske Lande) og
især i Ungarn; af de 10—11 Mill. Faar har Ungarn c. s/4; Hornkvæg, c..15 Mill. Stkr.,
findes især i Alpelandene; af Bøfler, især i Ungarn og Transsilvanien, er der c.