Historiske og politiske Forhold.
309
Magyarer 10,000,000, Rumæner 3,224,000, Italienere og Ladinere 768,400, desuden
af andre mindre Grupper (Bulgarer, Armeniere, Zigeunere o. a.) 1,132,000. Man ser
heraf, at Slaverne udgør henved Halvdelen, c. 24,4 Mill., men deres Indflydelse for-
ringes dels ved, at de er delte i to Grupper ved de mellemboende Tyske og Magyarer,
nemlig Vestslaverne, 17,389,000 (naar Ruthenerne her regnes med til Vestslaverne),
og Sydslaverne, 6,798,000, dels derved, at kun faa af dem er besjælede af Panslavis-
men, ja flere Stammer staar endog skarpt over for hinanden, som Polakkerne og
Ruthenerne. Tyskerne udgør vel knap V4, men er de dominerende mod V. i de saa-
kaldte cisleithanske Lande (efter den lille Flod Leitha, som paa en kort Strækning
skiller Nedreøsterrig fra Øvreungarn); Magyar erne er c. Vs °g har Overvægten i
Landene mod 0., de transleithanske Lande.
Den relative Befolkning er c. 76 paa 1 km2. I Almindelighed er Befolkningen
temmelig lige fordelt, det gælder især om Ungarn. Medens Bjærgegnene staar under
det gennemsnitlige — Tyrol har endog kun 35, Salzburg 30 paa 1 km2 —, staar Eg-
nene ved Alpernes Nordaffald, navnlig omkring Wien' og Linz, over det, Nedre-
østerrig har saaledes over 178 paa 1 km2; ligeledes er Bøhmen, Mähren og Schlesien
godt befolkede, de har henholdsvis c. 130, 118 og 147 paa 1 km2. Bybefolkningen
staar langt tilbage for Landbefolkningen; ved 1880 boede kun c. 17 % i Byerne,
i 1900 var 3,2 af 19 Mill, i Ungarn Bybeboere; 1910 var der i hele Riget kun 128
Byer med over 20,000 Indb., deraf havde 29 over 50,000. Den aarlige Tilvækst i de
cisleithanske Lande er i/2 å s/4 % (i Aarene 1890—1900 var den dog c. 0,90 %), i de
ungarske Lande er den noget mindre, men i øvrigt meget varierende; medens den
1870—80 kun var 0,15 %, var den 1890—1900 endog over 1 %. U d van dr in--
gen, der før var meget ringe (1870—80 kun 5 å 10,000 i Østerrig, noget mere i
Ungarn), er steget betydelig i de sidste Aartier; i de østerrigske Lande, hvor det især
er Bøhmere og Tyrolere, der udvandrer, var Tallet i 1900 62,600, i 1905 123,700, i
1907 177,400, i 1910 148,600; fra Ungarn udvandrede 1905 170,400, 1907 over
209,000 og 1910 129,600.
I religiøs Henseende hersker der ikke slet saa stor en Splittelse som, hvad
Nationalitet angaar, naar man tager Dobbeltstaten soin en Helhed, idet c. 78 % eller
c. 39,5 Mill, bekender sig til den romersk- katolske Religion, hvis man reg-
ner de henved 5,5 Mill, unerede Grækere med, der har sluttet sig til Rom (se I p. 91).
Desuden er henved 4,5 Mill. Græsk-Katolikker (orientalsk-ortodokse), over 4,5 Mill.
Protestanter, hvoraf henved 2/s er Kalvinister, og henved 2,3 Mill. Jøder. Mindst er
Modsætningen i de østerrigske Lande; den romersk-katolske Kirke hersker næsten
udelukkende i Istrien, Krain, Tyrol og Salzburg og.er ogsaa langt den overvejende i
de øvrige Kronlande; af Protestanter gives der kun c. 590.000, hvoraf en stor Del i
Bøhmen, Mähren og Schlesien; i Galizien er Forholdet ikke saa gunstigt, der regnes
den større Halvdel for at være Romersk-Katolikker, mest Polakker, og den mindre
Halvdel for unerede Grækere, mest Rüthener, desuden er der en Del Protestanter og
over 11 % Jøder. I de ungarske Lande er Blandingen langt større, der findes c. 10,9
Mill. Rom.-Katolikker, c. 2 Mill, unerede Grækere, 3 Mill. Græsk-Katolikker, henved
4 Mill. Protestanter og 932,500 Jøder, hvoraf c. 190,000 i Buda-Pest. Jøderne lever
mest blandt Slaverne, i Galizien og Bukovina, hvor de udgør henholdsvis over 11 og
13,2 % af Befolkningen, i Ungarn, Transsilvanien, Bøhmen og Mähren, men de
fleste taler tysk; i de østerrigske Arvelande er deres Tal ringe (se p. 307), naar und-
tages de store Kolonier i Wien (c. 170,000) og Triest. I Bosnien og Herzegovina er
henved Halvdelen Græsk-Katolikker (825,000), dernæst kommer Muhamedanere
(612,000) og Rom.-Katolikker (434,000). Se for øvrigt nærmere under de enkelte
Lande. — Un der vi snings væse ne ( paa hvilket de nationale og religiøse