Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
 I 320 Østerrig-Ungarn. kammergut ligger Aussee ved Traun, 1500 Indb., med Saltværker og Mineralbade, mod NØ. Maria Zell, Østerrigs mest kendte Valfartsted (aarlig c. 250,000 Gæster), Eisenerz, 7000 Indb., og Vordernberg, begge med store Jærnlejer (ved Erzberg) og Jærnindustri. Leoben ved Mur, 12,000 Indb., og Bruck ved Mur og Murz, 8500 Indb. har begge Jærnindustri og Handel med Jærn og Jærnvarer. I Unter-Steier- mark’ ved Drave ligger Marburg, 28,000 Indb., med Handel med Korn og Vin fra Omegnen, sydligere Cilli (Claudia Celeja, slovenisk Celje), 7000 Indb., med ro- merske Oldtidslevninger. 5 . Hertugdømmet Kärnten (Del af det gamle Carinthia) omkring Drave, skilt fra Salzburg og Ober-Steiermark ved Tauern og de sydlige steierske Alper, fra Krain ved Karawankas, fra Italien ved de karniske Alper, hørte oprindelig til Bayern, gjordes til Markgrevskab af Karl den Store og hørte derefter længe til Tyrol, indtil det sammen med dette kom til Huset Habsburg; 1814 49 dannede det sammen med Krain og Kystlandet Kongeriget Illyrien. Af Indbyggerne er 75 /o Tyske, 25 % Slovener, mest S. for Drave; foruden Katolikker er der henved 6 /o Protestanter og ganske faa Jøder. Henved Halvdelen er Ager og Eng, c. 44 % Skov; Kvægavl og Skovkultur er de vigtigste Næringsveje, i Dalene er der noget Agerbrug, desuden Bjærgværksdrift, især i Jærn og Bly. Man taler om Ober-Kärnten mod V. indtil Villach, og Unter-Kärnten, for øvrigt deles det i 7 Distrikter og Byen Klagenfurt. 1 . Klagenfurt ved Glan, 28,900 Indb., er Hovedstad og Fyrstebispesæde og har betydelige Fabrikker, bl. a. Østerrigs største Blyhvidlfabrik, og Transithandel, da det er et vigtigt Jærnbaneknudepunkt Mod N. ligger St. Veit, 6000 Indb., med Han- del med Jærn, og Hüttenberg med store Jærngruber, ved Drave i Ober-Kärnten Villach, 20,000 Indb., med Industri og Handel, mod NØ. Bleiberg, 3800 Indb., med de største Blygruber. 6 Hertugdømmet Krain, omkring øvre Save og dens Biflod Gurk og mellem Karawankas og Karst, kom i det 13. Aarhundrede til Østerrig, forenedes senere med Tyrol og kom saaledes sammen med dette atter til Østerrig. Af Indbyggerne er c. 94 % Slaver, mest Slovener, 6 % Tyske, der bor i enkelte Byer og Kolonier; saa godt som alle er Katolikker. Omtrent Halvdelen af Jorden er Ager og Eng, der findes betydelig Skov (c. 44 %), hvoraf en stor Del dog er Krat; i Ober-Kram drives mest Kvægavl, i Unter-Krains Dale Agerbrug; desuden er der Bjærgværks- drift, mest i Kviksølv, ogsaa Kul, noget Jærn. Det deles i 11 Distrikter og Byen Laibach. Laibach, sloven. Lubljana, paa begge Sider af Floden af s. Navn — den samme Flod, der som Poik gennemstrømmer Adelsbergergrotten og senere kaldes Unz , 41,700 Indb., er Hovedstad og har betydelig Handel, især med Korn; Jærnbanerne fra Triest og Agram støder sammen her; Byen har trods sin Ælde — paa Romeines Tid hed den Æmona — et nymodens Udseende, paa Grund af de store Ombyg- ninger. Mod V. ligger Idria, 6000 Indb., med Evropas betydeligste Kviksølvsgruber næst Almaden, mod S. Adelsberg (slovenisk Postojna), 7000 Indb., i hvis Nærhed Adelsbergergrotten og Karstslettens andre Mærkværdigheder ligger (se p. 268); mod SØ. Gottschee, den største tyske Koloni, 2800 Indb. 7 __g. Det østerrigsk-illyriske Kystland eller blot Kystlandet (sloven. Primorje} bestaar af tre indbyrdes uafhængige Kronlande: Byen Triest med Omegn, Grev- skabet Gørz med Gradisca og Grevskabet Istrien, men de staar under een Stat- holder og har nogle Forvaltningsgrene fælles; tilsammen er de 7900 km2 med c. 893,800 Indb. (se p. 314). Grevskabet Gørz omfatter navnlig Isonzodalen og en Del af Karst omkring Triesterterritoriet, til Istrien hører en Del af Karst, Halvøen og de