I
320 Østerrig-Ungarn.
kammergut ligger Aussee ved Traun, 1500 Indb., med Saltværker og Mineralbade,
mod NØ. Maria Zell, Østerrigs mest kendte Valfartsted (aarlig c. 250,000 Gæster),
Eisenerz, 7000 Indb., og Vordernberg, begge med store Jærnlejer (ved Erzberg) og
Jærnindustri. Leoben ved Mur, 12,000 Indb., og Bruck ved Mur og Murz, 8500
Indb. har begge Jærnindustri og Handel med Jærn og Jærnvarer. I Unter-Steier-
mark’ ved Drave ligger Marburg, 28,000 Indb., med Handel med Korn og Vin fra
Omegnen, sydligere Cilli (Claudia Celeja, slovenisk Celje), 7000 Indb., med ro-
merske Oldtidslevninger.
5 . Hertugdømmet Kärnten (Del af det gamle Carinthia) omkring Drave, skilt
fra Salzburg og Ober-Steiermark ved Tauern og de sydlige steierske Alper, fra
Krain ved Karawankas, fra Italien ved de karniske Alper, hørte oprindelig til
Bayern, gjordes til Markgrevskab af Karl den Store og hørte derefter længe til
Tyrol, indtil det sammen med dette kom til Huset Habsburg; 1814 49 dannede
det sammen med Krain og Kystlandet Kongeriget Illyrien. Af Indbyggerne er 75 /o
Tyske, 25 % Slovener, mest S. for Drave; foruden Katolikker er der henved 6 /o
Protestanter og ganske faa Jøder. Henved Halvdelen er Ager og Eng, c. 44 %
Skov; Kvægavl og Skovkultur er de vigtigste Næringsveje, i Dalene er der noget
Agerbrug, desuden Bjærgværksdrift, især i Jærn og Bly. Man taler om Ober-Kärnten
mod V. indtil Villach, og Unter-Kärnten, for øvrigt deles det i 7 Distrikter og Byen
Klagenfurt. 1 .
Klagenfurt ved Glan, 28,900 Indb., er Hovedstad og Fyrstebispesæde og har
betydelige Fabrikker, bl. a. Østerrigs største Blyhvidlfabrik, og Transithandel, da
det er et vigtigt Jærnbaneknudepunkt Mod N. ligger St. Veit, 6000 Indb., med Han-
del med Jærn, og Hüttenberg med store Jærngruber, ved Drave i Ober-Kärnten
Villach, 20,000 Indb., med Industri og Handel, mod NØ. Bleiberg, 3800 Indb., med
de største Blygruber.
6 Hertugdømmet Krain, omkring øvre Save og dens Biflod Gurk og mellem
Karawankas og Karst, kom i det 13. Aarhundrede til Østerrig, forenedes senere med
Tyrol og kom saaledes sammen med dette atter til Østerrig. Af Indbyggerne er c.
94 % Slaver, mest Slovener, 6 % Tyske, der bor i enkelte Byer og Kolonier; saa
godt som alle er Katolikker. Omtrent Halvdelen af Jorden er Ager og Eng, der
findes betydelig Skov (c. 44 %), hvoraf en stor Del dog er Krat; i Ober-Kram
drives mest Kvægavl, i Unter-Krains Dale Agerbrug; desuden er der Bjærgværks-
drift, mest i Kviksølv, ogsaa Kul, noget Jærn. Det deles i 11 Distrikter og Byen
Laibach.
Laibach, sloven. Lubljana, paa begge Sider af Floden af s. Navn — den samme
Flod, der som Poik gennemstrømmer Adelsbergergrotten og senere kaldes Unz ,
41,700 Indb., er Hovedstad og har betydelig Handel, især med Korn; Jærnbanerne
fra Triest og Agram støder sammen her; Byen har trods sin Ælde — paa Romeines
Tid hed den Æmona — et nymodens Udseende, paa Grund af de store Ombyg-
ninger. Mod V. ligger Idria, 6000 Indb., med Evropas betydeligste Kviksølvsgruber
næst Almaden, mod S. Adelsberg (slovenisk Postojna), 7000 Indb., i hvis Nærhed
Adelsbergergrotten og Karstslettens andre Mærkværdigheder ligger (se p. 268); mod
SØ. Gottschee, den største tyske Koloni, 2800 Indb.
7 __g. Det østerrigsk-illyriske Kystland eller blot Kystlandet (sloven. Primorje}
bestaar af tre indbyrdes uafhængige Kronlande: Byen Triest med Omegn, Grev-
skabet Gørz med Gradisca og Grevskabet Istrien, men de staar under een Stat-
holder og har nogle Forvaltningsgrene fælles; tilsammen er de 7900 km2 med c.
893,800 Indb. (se p. 314). Grevskabet Gørz omfatter navnlig Isonzodalen og en Del
af Karst omkring Triesterterritoriet, til Istrien hører en Del af Karst, Halvøen og de