321
Stedbeskrivelse. Østerrigske Lande.
saakaldte quarneriske Øer. Grevskabet Gørz ejedes af en Sidelinje af de tyrolske
Grever indtil 1500, da det kom til Østerrig, Gradisca erobredes af Maximilian I fra
enetianerne, det meste af Istnen fik Østerrig ved Campo Formio Freden 1797
madens Tuest selv allerede 1382 gav sig ind under Habsburgerne for af L Be
47»/ RonT TtTf 13‘ Af Indb^erne er c- 50 % Slaver (Slovener og Serber)
/o Romaner (Italienere og Friauler) og henved 3 % Tyske; Gørz med Gradisca
i Ist°riPnV!rVeJen S]ovener °g Friauler, Italienere og Tyske findes kun i Bytne
Istnen bor overvejende Italienere, c. 40 %, ved Kysten, i det indre og paa Øerne
o 0/ c°gi De fleSte’ C- 98’e er Kat01ikker, der er 0,4 Protestanter
,3 /o Græsk-ortodokse og 0,7 % Jøder. Gørz og den nordlige Halvdel af Istrien er
™gtbaiest, Agerbruget er dog ikke betydeligt, ved Kysterne er der Frugt- og Vin-
1, Skovene, over 29 %, leverer godt Skibstømmer, Fiskeriet Thunfisk of Sardeller
navnhg a Gørz er der en Del Silkeavl. Gørz deles i 4, Istrien i 6 Distrikter h ær
med een By med egen Statut. furnier, ny er-
TriesuXnSFVeiin' 7'rSf’ Romernes Tergeste), smukt liggende ved det inderste af
nestbugten, Fnhavn og Rigels vigtigste Søhandelsstad, er en gammel Bv men fnrsf
. den nyere Tid har den faaet Betydning efter Venezias ForfaM og eft” Opre
Hand i Østerngsk-ungarske Selskab Lloyd 1833, der fører den største Del af
“b / paa det ØStlige Middelhav; 1758 havde Byen c. 6400 Indb 1810
0 00°, nu har den med Forstæderne, som Chiarbola, Hiadino, Guardiella Scor-
Tl°TvZ'Ok ’S°° Indb- BefoIkni"«en - meget broget, ’ ItaHenere Slave ,
lyske Ty,kei, Armemere o. a. men de fleste er Italienere, og OmganossnroBet er
1100’000 Italienere)’ Byen i hele sin Bygning^ sit Præa er
s , af Tyske er der 7—8000, de lavere Klasser i Byen og Befolkningen i Ter-
ntonet er mest Slovener. Byen deles i den gamle og den nye By ved Via del
rs°, som udgaar fra det ved Havnen liggende store Bygningskompleks Terge-
steiim der indeslutter bl. a. Børsen og Lloyds Kontorer. For øvrigt ha^ Triest lidt
i sin Handel og Skibsfart ved Konkurrencen med Fiume og den ved Brennerbanens
Aabning aller opblomstrende Venezia; men Jærnbanerne har atter ophjulpet den
den staar nu i Forbindelse med Wien over Marburg og Semmering og over Kla-
genfurt og Schoberpasset, hvortil kommer den nye Tauernbane, der ovfr Salzburg
aabner den Vejen til Nordtyskland. Byen har stor Industri, navnlig i Skibe og Ma*
M«"osOSe‘Moe'f 0;i\Sæ!)? ,01 ”■ m- 1 ™ af Maxinfilian,
Mexicos Kejser, opførte Lystslot Miramar.
I Gørz. Ved Isonzo Gørz, 31,000 Indb., en regelmæssig bygget By Ærkebisne
sTri °gSaa 1 Sit KHma <”det -terriggskegNizza'j, fed indu-
o* Handel, navnhg i Silke, Læder, Vin og Frugt. Gradisca ved Isonzo har Silke-
C°r.mOnS mod N’’ mod S- Monfalcone, 8200 Indb., begge med Silkeavl
ed kysten ligger Grado, 4000 Indb., i Romertiden Havn for den lidt nordligere
eliggende ,4^/eya (> Middelalderen Aglar), der nu er en ubetydelig Flække men
Bver hlr'oidti/l Øde’agde den 452’ var en B>' Paa over 100,000 Indb., begge
nyer nai Oldtidslevninger. 00
Ilstiien. Ved Kysten ligger Hovedstaden Capodistria, c. 12,000 Indb tidligere
den blomstrende Hovedstad for det venetianske Istrien, med Fisieri, betydelk Han
6 s°r ySt^rt’ IS°Ia har Svovlbade, Pirano, c. 12,000 Indb., har Fiskeri. Handel
og aliner, Parenzo, c. 12,000 Indb.; Rovigno, c. 12,000 Indb., har betydelig Kyst-
f °g a„n^.e samt Fiskeri- Pola (Pietas Julia, sloven. Pul), 70,500 Indb er Sø
fæstning af første Rang og Rigets Hovedkrigshavn; en Del Ruiner som Amfiteatret
lie Bv T h§ drn gyWne P°rt minder °m Romertiden> da den var en betyde-
lig By. I det Indre ligger bl. a. Montana med Tømmerhandel og Dignano med
H. Weitemeyer: Geografisk Haandbog II. 2